Myter om George W. Bush

Arnold Kling har skrevet en artikel om Bush-myterTCSdaily.com, som jeg synes er værd at gengive lidt af. Der er mere i den originale artikel end jeg gengiver her, så læs den.

Jeg er ikke fan af Bush, men han har helt ubetinget været bedre end de alternativer, der har været til ham. Måske ville John McCain have gjort det bedre, men det er svært at vide, men han har også efter min mening nogle politiske lig i lasten, bla. McCain-Feingold Act og Sarbanes-Oxley Act. Men det finder vi sikkert aldrig ud af.
Continue reading →

Diskoteker straffes for gæsternes diskrimination

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) arbejder ønsker at bekæmpe diskrimination i nattelivet. Senest vil de bruge civilretten til at straffe diskotekerne.

Dørmænd og diskoteksejere risikerer fremover at skulle betale erstatninger, som langt overstiger de bøder, der hidtil er givet, hvis de dømmes for diskrimination i forbindelse med afvisningen af gæster af udenlandsk herkomst.
(…)
– Men trods den stigende opmærksomhed, og selv om politiet rejser flere sager, må vi i dag konstatere, at problemet ikke er blevet mindre, konstaterer Niels-Erik Hansen.

Politikerne er heller ikke blege for at gå i kødet på diskoteks ejere og deres udsmidere når sagerne dukker op i medierne. Problemet er bare, at diskotekerne står i en slem kattepine. På den ene side kan de se at hvis de lukker for mange ind med den forkerte hudfarve, så bliver de andre kunder væk. På den anden side står DRC sammen med politikerne og de gæster der blev væk, og raser over den forfærdelige racediskrimination på diskotekerne.

Hykleriet er enormt, men den omfattende babysitter-stat har vænnet os til at det ikke er vores ansvar at gøre noget ved det. Staten skal nok tage sig af det, så vi andre gæster ikke behøver bekymre os om, at vi kun besøger de diskoteker der ikke har så mange ”fejlfarver”.

Hvis vi virkelig mener at diskrimination i nattelivet er et problem (og det gør jeg), så må vi selv tage konsekvensen. Citatet fra DRC viser tydeligt at staten ikke kan finde ud af at løse problemet. Hvis problemet skal løses, så må gæsterne tage et ansvar, men staten har med forbuddet mod diskrimination taget det ansvar fra folk. Hvordan skal vi nogensinde kunne tage stilling, når diskotekerne gør alt hvad de kan for at skjule deres kvotering?

På bloggen heartnsoul.dk fortælles historien om en dansk knægt med lidt for meget hudfarve, som er blevet afvist af Krasnapolsky, og derfor kaldes der til kamp mod Krasnapolsky. Men det er forkert at bebrejde diskotekerne for at være racister. Diskotekerne er ikke onde racister, som ønsker at undertrykke folk. De reagerer bare på gæsternes (dvs. vores) racisme. Ligesom L’Oréal reagerer på deres kunders ønsker, når de kun hyrer hvide mennesker til at optræde i deres reklamer.

heartnsoul.dk har dog fat i noget, når de ønsker at boycotte Krasnapolsky i kampen mod racisme. Det er bare ikke Krasnapolsky’s racisme der skal bekæmpes med boycutten; det er racismen hos gæsterne, der skal tages hånd om. At sagsøge diskotekerne og indføre strammere regler er rent hykleri, som bare er med til at forhindre en ordentlig løsning.

Arbejdsløse mod dræbersnegle

På Frederiksberg har den konservative Stig Elling foreslået at sætte arbejdsløse til at bekæmpe dræbersnegle på de offentlige ejendomme og områder. Det er da et aldeles glimrende forslag.

Omkostningerne ved den arbejdsintensive kamp mod dræbersnegle er næsten allerede betalt, for de arbejdsløse får i forvejen penge for at lave ingenting. Man kan lige så godt få noget valuta for pengene, og hvis det så motiverer de arbejdsløse til at søge andet fast arbejde, så vinder man hele vejen rundt.

Hvis en arbejdsløs ikke vil lave noget for pengene, så må det være udtryk for at vedkomne ikke har brug for pengene, og så kan de spares. Arbejdsløse skal aktiveres allerede fra den første dag får understøttelse, og aktiveringen stopper den dag de ikke længere får noget. De arbejdsløse skal helt selv kunne styre om det er når de får et andet job, eller når de bare ikke har brug for pengene mere.

Hvis der er flere arbejdsløse end der er dræbersnegle på offentlige områder, så kunne man fint tilbyde den service til private også. Har du dræbersnegle i haven, så ring til en arbejdsløs.

Problemet er bare om man kan finde nok opgaver på andre tider af året. Lidt kreativitet fra kommunens side skulle nok kunne klare den sag.

Antallet af HIV smittede i Afrika er mindre end antaget, men øges så hurtigt som nogensinde

Freakonomics Blog henviser til økonomen Emily Osters præsentation om AIDS på TED konferencen i år. Her kommer hun med nogle tankevækkende data omkring udbredelsen af AIDS i Afrika. Flere af pointerne har hun også med i en artikel i Esquire.

Ved at se på dødsrater i de afrikanske lande, har hun estimeret antallet af HIV ramte i de enkelte lande. Resultatet er at antallet af HIV ramte i Afrika nok kun er en tredjedel af der 25-30 millioner UNAID har estimeret.

I Uganda har der kørt en uddannelseskampagne med udgangspunkt i ABC stategien, hvor befolkning lærer at man skal holde sig fra sex, have færre partnere og i øvrigt bruge kondom. Det er af mange blevet opfattet som en succes, da udbredelsen af AIDS faldt.

Emily Oster påpeger at en anden grund kan være samhandel og eksport. De år hvor udbredelsen af AIDS faldt, faldt sammen med at Ugandas eksport af kaffe styrtdykkede. Op gennem 90’erne hvor eksporten tog til igen, er udbredelsen af AIDS også steget igen. Det samme fænomen kan hun se flere steder. Faktisk ser det ud til at når eksporten fordobles, så firedobles udbredelsen af HIV. På den positive side, så kan man ved hjælp at økonomiske indikatorer finde frem til de områder hvor der er mest brug for en indsats.

Eksemplet med Uganda viser at uddannelse ikke er nok, og noget tyder på at antallet af sexpartnere kan forstås i økonomiske termer. Det er en høj pris at afstå fra sex, medmindre fordelene ved det er store nok. Hvis en persons forventede yderligere levetid er kort, så betyder det mindre at have ubeskyttet sex, med risiko for at få AIDS og dermed dø inden for ti år. Omvendt hvis man har en forventning om at leve meget længere, så begynder det at være prisen værd, at afstår fra sex. Den sammenhæng an man se i hele verden. I områder med høj gennemsnitslevealder er antallet af sexpartnere faldet, hvorimod den ikke er i områder med høj dødelighed på grund af malaria og høj risiko for at dø i barselssengen.

En sidste væsentlig faktor er at det ser ud til at afrikanere har op til fem gange større risiko for at blive smittet ved sex med en inficeret person, end vi har i den vestlige verden. Det kan i høj grad skyldes at mange andre sygdomme end AIDS florerer i Afrika, herunder andre kønssygdomme og hepatitis. Nogen af sygdommene giver åbne sår på kønsdelene, hvilket markant øger risikoen for smitte, og andre sygdomme svækker immunforsvaret så HIV virus lettere får fodfæste.

Hendes pointe er altså, at udbredelsen af AIDS hænger tæt sammen med fattigdom (kort levetid) og tilstedeværelsen af andre sygdomme. Paradoksalt nok, så koster bekæmpelse af de andre sygdomme kun en brøkdel af prisen for AIDS medicin. Emily Oster kommer ikke ind på det her, men det er ikke mangel på AIDS medicin, der er problemet i Afrika, men derimod mangel på ekspertise til at administrere medicinen. Behandlingen af mange af de andre sygdomme er meget mindre komplicerede, og har derfor en større chance for at virke.

Flydende vindmøller i Nordsøen

Klik for det originale billede fra Hydro’s hjemmeside.

Vindmøller er hæslige. De larmer, får lyst til at blinke når solen står rigtigt og ikke mindst så er de skadelige for naturen; ganske vist ikke skadelige nok til at bymennesker protesterer.

Hvis vi helt ser bort fra eventuelle økonomiske problemer, så har norske Hydro fået en spændende idé om bygge gigantiske flydende offshore vindmøller og placere dem langt ude i Nordsøen.

Ideen er, at udnytte de samme principper som man bruger til at bygge boreplatforme (hvilket nordmændene er ret gode til). Vindmøllen placeres på en stor hul betonpæl med en vægt i bunden. Fordi pælen er hul kan den flyde nok til at bære vindmøllen. Vægten i bunden sørger for at holde hele strukturen oprejst. Det hele forankres så til havbunden langt længere nede; præcis som en boreplatform.

Næsten alle ulemperne ved vindmøller forsvinder. Der er naturligvis ingen mennesker i nærheden, og de dyr der er, vil ikke være generet. Man kunne næsten fristes til at påpege at da man ikke kan fiske midt i sådan en vindmøllepark, så bliver parken et fristed hvor fiskene kan yngle i fred. Vindmøllerne kan gøres gigantiske, da der ikke er problemer med noget fundament (man laver bare soklen større). Når møllen skal skrottes, så laver man bare et hul i soklen.

Tilbage er der kun ét problem: Prisen. Hvad vil det koste at bygge sådan en mølle i forhold til andre energikilder? Uanset hvilken energikilde vi bruger, så skal energien være billig. Det nytter ikke noget at gøre energien dyrere, for vores velstand er baseret på billig energi. Kan sådan en flydende vindmølle konkurrere med eksempelvis atomkraft, så er der helt klart en plads til dem i energiforsyningen.

Vejen til helvede er brolagt med økologiske intentioner

Politiken henviser til en spændende artikel fra Univertity of Michigan om at verden kan brødfødes med økologisk landbrug. Politiken skriver:

Dyrkes jorden økologisk, kan udbyttet blive tre gange så stort som de traditionelle dyrkningsmetoder, der ofte anvendes i udviklingslandenes landbrug.

Men de glemmer lige en lille detalje fra undersøgelsen:

Selvom det ikke virker intuitivt at man i udviklingslandene kan få sø højt et udbytte, så giver det mening i fordi mange af landmændene endnu ikke har adgang til dyre pesticider og kunstgødning.

Det er altså en sammenligning mellem effektivt vestligt økologisk produktion med ulandenes ineffektive ikke-økologiske produktion. Det er altså ikke korrekt at bruge undersøgelsen som et argument mod traditionelle vestlige produktionsmetoder.

Problemet er økologi er, at metoden kræver mere arbejde for et mindre udbytte end det almindelige landbrug. Der er også brug for at ligge flere naturområder under plov hvis man afskriver den almindelige produktion. Konsekvensen vil være færre naturområder og mindre biodiversitet. Problemet med at dyrearter uddør, kommer primært fra ønsket om mere landbrugsjord, men i høj grad også fra at dyrenes habitater er for små fordi landbrugsjorden fylder for meget i landskabet.

Hvis formålet er at brødføde verdens stigende befolkningstal med masser af billigt mad dyrket på så lidt jord som muligt, så skal vi se på det højteknologiske intensive landbrug, som vi blandt andet har i Danmark. Det kan kombineres med højt ydende genteknologiske afgrøder, som ikke udpiner den sparsomme landbrugsjord, og ikke behøver gødning. Genteknologiske afgrøder vil også være i stand til at danne naturlige pesticider, så de ikke behøver blive tilført af landmanden, og derfor heller ikke skader naturen omkring marken.

Det eneste de økologiske landbrug kan bidrage med er ny viden og nye produktionsmetoder, som det højteknologiske landbrug vil kunne få gavn af. Men det vil nok være lidt naivt at tro det højteknologiske landbrug ikke ville udvikle metoderne selvom økologien ikke eksisterede. Gødning og sprøjtemidler er trods alt dyrt for landmændene, og jeg kan ikke forestille mig at de har et ønske om at skade naturen hvis de kan undgå det.

Usaglig mediestorm mod kernekraftværk i Japan

Jeg skrev om det før, og nu sker det igen for fuld storm. Alle de danske medier fremfører store bekymringer for sikkerheden på at Kashuwazaki kraftværket i Japan. DR bruger en stor del af TV avisen onsdag på sagen og har Christian Rovsing i studiet, hvilket man skulle tro var godt. Men han har tydeligvis kun skimmet overskrifterne i de danske medier, for han klarer sig elendigt, og får slet ikke rettet de faktuelle fejludlægninger.

Et atomkraftværk rammes af et meget stort jordskælv, som er større end det værket er bygget til at modstå uden problemer. Jordskælvet smadrer området omkring værket og over 1000 mennesker dør. På kraftværket lukker reaktorerne ned som de skal, men en transformatorstation bryder i brand. Nogle tromler med lavradioaktivt materiale vælter og 1200 liter lavradioaktivt vand spilder ud i havet.

For det første, så har transformatorstationer ikke noget med sikkerheden atomkraft at gøre. Transformatorer bruges til at gøre den producerede strøm brugbar inden det sendes ud på elnettet. Det samme gør både kul, olie og gas kraftværker – ligesom vindmøller og solfangere også bruger transformatorer. Transformatorer er som sådan ufarlige, og er derfor ikke beskyttet speceilt mod jordskælv.

For det andet, så indeholdt de væltede tromler lavradioaktivt affald; sandsynligvis brugte beskyttelsesdragter og lignende. Dvs. det er den samme type affald, som hospitaler producerer. Måske skulle man være mere bekymrede for den radioaktive forurening fra de nærliggende hospitaler i stedet. Tromlerne er ikke farlige, og er derfor ikke beskyttet mod jordskælv.

For det tredje, så kom de 1200 liter vand fra et køleanlæg til brugt brændsel, er kun tre gange mere radioaktivt end almindeligt bordvin, og det samlede radioaktive materialer er ikke mere radioaktivt end tre røgalarmer (sensorerne i røgalarmer er radioaktive). Vandet i køleanlægget er ikke farligt, og er derfor ikke beskyttet mod store jordskælv.

Efter et så stort jordskælv er det helt naturligt at holde reaktorerne lukket, så rør og samlinger kan gennemgås for skader. Men at udlægge nedlukningen og de tre hændelser som faretegn man skal være bange for, er useriøst. Ejerne af værket er blevet kritiseret for ikke at oplyse offentligheden hurtigt nok om faren, men eftersom der ikke har været fare på færde, falder den kritik på et goldt sted.

Ejerne kan dog kritiseres for ikke at lave et ordentligt PR arbejde, så inkompetente journalister ikke skræmmer livet af folk.

Kilde: World Nuclear News

Billige lejeboliger er ikke nogen menneskeret

Jyllandsposten og TV2 bragte forleden en historie om at Danmark drænes for billige lejeboliger, når udlejere sætter prisen meget i vejret efter en renovation. Hos begge medier får Lejernes LO (LLO) lov til at udtrykke deres harme over, at udlejerne sætter priserne op, efter i nogle tilfælde grundløse renoveringer, som dog opfylder kravet for at kunne hæve lejen.

Efterfølgende citeres SF’s Morten Homann for at kalde ordningen en fidus, og at der bør lukkes for den.

Det er vigtigt, at vi alle har en bolig, og derfor skal der også være boliger, der er til at betale. Uanset hvilken indkomst man har.

Journalisterne stiller ikke de kritiske spørgsmål og Morten Homann kan bare ikke forstå at boligpriserne i Danmark er stigende, og at det derfor er retfærdigt at lejepriserne følger med.

Selvfølgelig skal alle have en bolig de kan betale, men det SF’eren glemmer i hans udtalelse er at han mener alle skal have råd til en bolig i selv de mest eftertragtede områder af landet. Mange vil gerne bo i det indre København, og er villige til at prioritere en stor del af deres løn til formålet. At få sig en stor løn, er både et spørgsmål om evner, og om at gøre en indsats.

Morten Homann siger i virkeligheden:

Både dovne og uduelige skal kunne bo i de mest eftertragtede områder.

Og det er jeg kort sagt uenig i. Hvis ellers politikere som Moten Homann holder fingrene væk fra boligpolitikken, så vil der altid være et eller andet sted i landet, hvor selv bistandsklienter vil have råd til en ordentlig bolig. Det bliver ikke på Strandvejen med havudsigt, og det bliver ikke en luksuriøs villa, men de vil kunne finde en bolig.

”Fidusen” med at lave unødvendige istandsættelser en kun en konsekvens af, at leje markedet er så gennemreguleret at lejepriserne ikke får lov til at følge markedsprisen. Resultatet er nepotisme, vennetjenester, penge under bordet, slumområder og ”fiduser” som denne. Hvis der er et problem, så er det politikere som Morten Homann, som er skyld i det. Det mest ødelæggende for en by, bortset fra bombning, er boligregulering.

Tobak giver Danmark en kedelig plads i kræftstatistikkerne. Og hvad så?

Et højt tobaksforbrug kombineret med ventelister til kræftbehandling giver mange kraftdødsfald i Danmark, når vi sammenligner med resten af verden. Kræftens bekæmpelse er på gaden med et forslag om at sætte tobaksafgifterne op, så en pakke cigaretter koster 60 kr.

I det hele taget er der krisestemning over statistikken i både Politiken, Berlingske og selv på 180grader modtages statistikken uden de store refleksioner, og en læge fra WHO citeres for at vi ”har en fuldvoksen tobaks-epedemi i Danmark”.

Et par af aviserne tager forskellige tiltag mod rygning op, men ingen stiller spørgsmålstegn ved om placeringen i statistikken i det hele taget er noget problem, og slet ikke om det er et problem vi skal sætte jorden i bevægelse for, at presse rygerne til at holde op. Det er trods alt kun rygerne og i mindre omfang dem, der vælger at være sammen med rygerne, der kommer til skade. Hvorfor skal jeg som udenforstående dansker interessere mig for hvor meget det koster rygerne at købe sig til en kræftsygdom? Det rager ikke mig en høstblomst, for rygerne ved udmærket at det er farligt at ryge, og alligevel vælger de at bruge penge på cigaretter.

Det eneste bemærkelsesværdige i denne historie er ikke at rygning giver kræft, men at hvis jeg får kræft, så kan jeg ikke få en ordentlig behandling. Det er da om noget horribelt. Først bliver man plukket i skat, så man ikke har råd til at købe en ordentlig sygeforsikring. Derefter sjofler staten sin opgave med at levere den ydelse man har brug for, og som var grunden til at man blev plukket i skat. Som prikken over i’et interesserer det ikke medierne at tage sagen op, for de interesserer sig mere for tobakspriserne. Selv ikke den borgerlige internetavis bruger meget spalteplads på problemet.

Sådan en opgørelse, som den fra WHO, burde sætte nogle bølger i gang i det danske behandlingssystem. Det nuværende system fungerer tydeligvis ikke på trods af at regeringen smider endnu flere penge efter området. Der må nytænkning til; større brug af private sygesikringer burde ikke være tabu – det er trods alt liv og død vi taler om.