Her på valgdagen til europaparlamentet, må det være på sin plads at fundere lidt over hvad demokrati er, i lyset af militærkuppet i Thailand.
Steen Steensen, Historiker og forfatter: Demokrati er ikke en metode, men en tilstand i samfundet, en bestemt orden. Grundlæggende handler demokratiet om individets selvbestemmelsesret. Det enkelte menneske besidder en iboende ret til at bestemme over sig selv og sit eget.
Demokrati handler ikke grundlæggende om frie valg og flertalsstyre. Selve valghandlingen er bare det udtryk demokratiet har. Demokrati handler om respekt for menneskets ret til selvbestemmelse og legitimiteten handler om hvordan valgets vindere behandler valgets tabere. Den politiske legitimitet opstår ikke ved, at man har opnået nok stemmer, eller har et flertal bag sig. Et stemmeflertal giver ikke ret til at undertrykke eller underkende mindretallets ret til selvbestemmelse. Så kan det godt være man har afholdt valg, men demokrati er det ikke!
I Thailand har militæret igen har afsagt en demokratisk valgt regering og taget magten. Men historien bag er lang, og vi har endnu ikke set hvad resultatet bliver. For at opsummere situationen, så blev en af asiens rigeste mænd, Thaksin Shinawatra, valgt som premierminister i Thailand i 2001. Det gjorde han ved at love økonomisk omfordeling fra den mere velstående bybefolkning til den fattige landbefolkning; noget modstanderne anså som vælgerbestikkelse. Uheldigvis var Thaksin Shinawatra og hans venner gennemkorrupte og holdt sig heller ikke tilbage for valgfusk.
I september 2006 gennemførte militæret et statskup mod Thaksin Shinawatra, da Thaksin var til møde i FN. Generalerne forlod militæret og gennemførte mange økonomiske og politiske reformer. I juli 2007 blev de politiske frihedsrettigheder genindført, en ny forfatning blev vedtaget og i december blev der afholdt et demokratisk valg.
Kongens rolle er ikke helt uvæsentlig, da han på alle praktiske måder har gudestatus i befolkningen. Generalerne kunne ikke have gennemført et kup uden hans velsignelse, og ligeledes kunne de ikke beholde magten uden hans velsignelse, hvilket de ikke havde og formodentlig aldrig har haft.
Siden valget har der været mange uroligheder i gaderne. Thaksins rødskjorter mod gulskjorterne; alle kæmper i kongens navn.
I 2011 blev Yingluck Shinawatra, Thaksins lillesøster, valgt til premierminister på samme politiske platform form Thaksin. Resultatet har været endnu mere ballade med krigslignende tilstande i gaderne. Nu har militæret så igen afsat en Shinawatra-regering.
Secretary of State John Kerry: Jeg er skuffet over det thailanske militærs beslutning om, at suspendere forfatningen og tage kontrol over regeringsmagten efter en lang periode med politisk uro. Der er ingen god grund til et militærkup… Jeg opfordrer til øjeblikkelig genskabelse af en civil regering, og tilbagevenden til demokrati, respekt for menneskerettighederne og fundamentale friheder, som pressefriheden. Vejen frem for Thailand må indeholde hurtige valg, der udtrykker folkets vilje.
Problemet er, at John Kerry definerer demokrati og demokratisk legitimitet til at handle om valghandlingen. Kerry indregner slet ikke, at Thaksin Shinawatra misbrugte sin position til at underkende sine politiske modstanderes rettigheder, og tillade sin egen kriminalitet. Han er derfor ikke demokrat og han er ikke demokratiets forkæmper. Derfor blev han afsat. Hans søster gjorde nøjagtig det samme, og af nøjagtig samme grund er hun også blevet afsat.
Det paradoksale er, at militæret gennem et militærkup mod en folkevalgt regering fremstår som demokratiets forkæmper. Det altafgørende er hvordan de nu forvalter den position. Straffer de kriminalitet og overgreb og genindfører frie valg som de gjorde i 2007, så er de demokrater. Eller beholder de magten og undertrykker modstanderne, så er John Kerrys kritik på sin plads.
Dilemmaet er på ingen måde nyt, for hvad med militærkuppet i Ægypten? Situationen var meget ens. Mursi blev demokratisk valgt, men optrådte ikke demokratisk i hans undertrykkelse af det politiske mindretal. Militæret afsatte ham og hans regime, og nu er spørgsmålet om det ægyptiske militær straffer kriminalitet og afholder valg, eller de beholder magten og undertrykker deres modstandere. Noget kunne tyde på det sidste i Ægypten, men i Thailand er der tradition for demokrati, og kongen har ikke tidligere været bange for at fortælle militæret, at de skal være demokratiske.
Demokrati handler derfor ikke om demokratiske valg, men om det demokratiske mandat bruges til at skabe sammenhængskraft og tillid mellem flertallet og mindretallet. Selvom Thailands konge ikke er demokratisk valgt, så demokrat til fingerspidserne, og blandt andet derfor forguder thaierne ham.
