Et højt tobaksforbrug kombineret med ventelister til kræftbehandling giver mange kraftdødsfald i Danmark, når vi sammenligner med resten af verden. Kræftens bekæmpelse er på gaden med et forslag om at sætte tobaksafgifterne op, så en pakke cigaretter koster 60 kr.
I det hele taget er der krisestemning over statistikken i både Politiken, Berlingske og selv på 180grader modtages statistikken uden de store refleksioner, og en læge fra WHO citeres for at vi ”har en fuldvoksen tobaks-epedemi i Danmark”.
Et par af aviserne tager forskellige tiltag mod rygning op, men ingen stiller spørgsmålstegn ved om placeringen i statistikken i det hele taget er noget problem, og slet ikke om det er et problem vi skal sætte jorden i bevægelse for, at presse rygerne til at holde op. Det er trods alt kun rygerne og i mindre omfang dem, der vælger at være sammen med rygerne, der kommer til skade. Hvorfor skal jeg som udenforstående dansker interessere mig for hvor meget det koster rygerne at købe sig til en kræftsygdom? Det rager ikke mig en høstblomst, for rygerne ved udmærket at det er farligt at ryge, og alligevel vælger de at bruge penge på cigaretter.
Det eneste bemærkelsesværdige i denne historie er ikke at rygning giver kræft, men at hvis jeg får kræft, så kan jeg ikke få en ordentlig behandling. Det er da om noget horribelt. Først bliver man plukket i skat, så man ikke har råd til at købe en ordentlig sygeforsikring. Derefter sjofler staten sin opgave med at levere den ydelse man har brug for, og som var grunden til at man blev plukket i skat. Som prikken over i’et interesserer det ikke medierne at tage sagen op, for de interesserer sig mere for tobakspriserne. Selv ikke den borgerlige internetavis bruger meget spalteplads på problemet.
Sådan en opgørelse, som den fra WHO, burde sætte nogle bølger i gang i det danske behandlingssystem. Det nuværende system fungerer tydeligvis ikke på trods af at regeringen smider endnu flere penge efter området. Der må nytænkning til; større brug af private sygesikringer burde ikke være tabu – det er trods alt liv og død vi taler om.
