En ven: Det strider umiddelbart imod logik, at ophavsret og patenter hæmmer innovation og nyskabelser.
Svar:
For patenter, så er det hæmmende, at du ikke ved om en konkurrent allerede har patenteret det du selv arbejder med. At søge i litteraturen er sjældent nok, og det er en voldsom dyr øvelse at få gjort ordentligt. Men det er heller ikke nok, for patentansøgning bliver først offentliggjort 18 måneder efter de er indsendt, så en af dine mange konklurrenter kan have indsendt en ansøgning i dag uden du ved det, og du kan brænde din penge af på forskning i al den tid uden at vide at investeringen er tabt på forhånd. Iværksættere verden over tager ofte chancen.
Store virksomheder patenterer alt hvad de kan, og køber op, så hvis de bliver sagsøgt af andre store, så er der med garanti et par af ens patenter sagsøger selv bryder. Sådanne retssager ender oftest med at forlig hvor man krydslicenserer begge firmaers patentporteføljer. Det kaldes defensiv patentering. Google havde en åben flanke på mobilområdet indtil de opkøbte Motorola. Et spektakulært eksempel hvor det ikke virkede, er Apple og Samsung. Men tag ikke fejl, for Samsung leverer mange komponenter til iPhones og iPads alligevel.
Mellemstore firmaer uden store patentporteføljer er på spanden, for at sige det pænt! Ofte vælger de at udvikle på områder hvor stort set ingen andre arbejder, og det indskrænker mulighederne betragteligt.
Nogle firmaer ejer en masse patenter, men producerer ikke noget, og overtræder derfor ikke andres patenter. De kan sagsøge de store virksomheder for store summer uden at risikere selv at blive sagsøgt. De store virksomheder har ikke rigtig nogen chance mod dem, udover at betale store summer til enten sagsøger eller til deres egne advokatfirmaer – ofte dem begge. Disse sagsøgere kaldes patent trolls, og siges at være meget skadelige, men de benytter sig bare af patentsystemet som det er meningen patenterne skal fungere. Man kunne mene at patent trolls illustrerer grunden til at patentsystemet skal afvikles, for de gør jo ikke andet end hvad de store virksomheder gør ved forsvarsløse små virksomheder.
En anden hæmning er, at der ikke er muligt at videreudvikle andres produkter og markedsføre dem uden først at købe en licens. Køber man en licens af patenthaver inden man udvikler, så indeholder de naturligvis et krav om at patenthaver kvit og frit kan anvende din videreudvikling. Prøver du at købe licensen efter du har lavet videreudviklingen, så bliver prisen så høj at der nærmest ingen profit er til dig. Siger du nej til den aftale så er hele din investering tabt, og det ved licenshaver udmærket. Vil du stadig videreudvikle patenterede produkter under de forhold? Ikke nok med det, så er er fremstillingsprocesserne og forretningsmetoderne til ikke-patenterede produkter ofte patenterede. Så dem kan du heller ikke benytte dig af uden at havne i ovenstående fælde.
En tredje hæmning er, at når du har et patent på et produkt, så er der ingen egentlig incitament til at videreudvikle på sit eget produkt. Du har jo eneret og er ikke udsat for noget pres. James Watt fik patent på dampmaskinen (han opfandt den ikke), og i de næste 20 år var der ingen som helst udvikling af dampmaskinen. Det var først efter patentudløbet at den industrielle revolution egentlig tog fart. Watts maskine var elendig, men ingen kunne udvikle på den så længe han havde patentet.
På lægemiddelområdet bruges det meste af patentets løbetid på produktudvikling, og efter markedsføring handler udviklingen mest at alt om relativt ligegyldige videreudviklinger, som kan holde konkurrenter fra døren. Lundbecks Cipramil/Cipralex vil jeg påstå er et eksempel på det, men alle lægemiddelvirksomheder laver sådan nogle numre, og jævnligt slipper de afsted med det.
Men hvad så?
Incitamentet til at innovere, skrive bøger og opbygge varemærker er stadig tilstede uden IP rettigheder. Det vil dog kræve en ændring i forretningsmodellerne. Prince udgav f.eks et album ved at sælge det for en formue til The Mail on Sunday i UK, som så sendte CD’en gratis med sine aviser. Prince tjente en formue, og avisen solgte fantastisk mange aviser den dag – alt sammen uden brug af ophavsret. Britiske bøger var i mange år ikke beskyttet af ophavsret i USA, og det løste forfatterne ved at sælge deres nye bøger til forlag i USA, som kunne oversvømme bogmarkedet på udgivelsesdagen, og dermed tjene kassen på first-mover-fordelen. Efterfølgende ville forfatterne ikke tjene ret meget på det direkte bogsalg, men der er andre muligheder som signeringer og oplæsninger, de kunne tjene på. Det virker kun på etablerede musikere og forfattere. Men ikke-etablerede forfattere har behov for at blive opdaget, og her er ophavsretten ikke en hjælp, men de har indtil for nyligt været bundet af forlagene, som baserer deres forretning på ophavsretten.
For patenter, kan du i vid udstrækning drage fordel af first-mover-fordelen på markedet, og her skal du virkelig satse på innovation for at bevare forspringet for dine konkurrenter. Gør du ikke det, så kører de dig over. Men du behøver ikke fortælle verden om dine produkter. Metoden til at producere CD-skiver kan fint holdes hemmelig, og du vil dårligt nok få en idé om hvordan man gør ved at se på en CD-skive. For at kopiere den skal du selv lave noget seriøs forskning. Sådan er det også med medicin – hold fremstillingsmetoderne hemmelige, så er dine konkurrenter på spanden. Vær den bedste til at producere et kompliceret produkt billigt, og konkurrenterne vil ikke engang forsøge at udfordre dig. Vær den bedste til at producere et simpelt produkt billigt, og du kan tjene på den markedsandel du kan skaffe dig. Har du en stærk konkurrent, så lav en lille iterativ forbedring af hans produkt og tag first-mover-fordelen fra ham. Med patentsystemet kan din konkurrent patentere din hemmelige metode, hvis han selv genopfinder den, og så må du ikke længere bruge den selv.
En verden uden IP vil være et helvede for de etablerede virksomheder, men et eldorado for kunderne, private som virksomheder. Det er vel den situation vi ønsker når vi taler for et frit marked?
