En myte, der ofte gentages uden videre argumentation er, at det tager for lang tid at udbygge atomkraften, fordi værkerne tager lang tid at bygge.
Information: Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret
For argumentets skyld kan vi se bort fra, at VE (vedvarende energi / varierende energi) slet ikke kan levere den grundlast af elektricitet, som er fundamentet for en stabil elforsyning. Vi ser kun se på udbygningshastigheden.
Geoff Russell: Alle sammenligningerne på nær én er historiske. Der er ikke tale om planer, men om gennemførte udbygninger. Atomkraftmodstandere er glade for, at søge efter specifikke atomkraftværker, hvor byggeriet er gået over tid eller over pris, som de kan bruge til at bevise at atomkraft er langsomt og dyrt at indføre. Cherry picking af eksempler er en hævdvunden strategi når objektive argumenter slår fejl.
(…) I 2012 startede Hyundai og Samsung arbejdet på 4 x 1,4 gigawatt atomreaktorer som skal starte produktion i 2017, 2018, 2019 og 2020. Sydkoreanernes byggeri sker efter planen og indenfor budgetet.
Note: Elforbruget i Danmark er i skrivende stund 4,6 gigawatt, altså væsentlig mindre end det koreanerne har færdigt i løbet af de næste par år.
Billedet viser eksempler på hvor hurtigt elproduktion er øget pr. borger over perioder på 11 år. Det giver en idé om hvor hurtigt det er muligt, og hvor meget der kan lade sig gøre. Fælles for de hurtigt voksende nationale elproduktioner er, at de alle er sket med CO2-fri atomkraft. Netop fordi påstanden er, at det tager 10 år at bygge et atomkraftværk, er tidshorisonterne på graferne relevante.
Geoff Russell kommer med flere eksempler på lande der har satset på VE ligesom Tyskland, men kun Tyskland giver en stor nok stigning til at komme på grafen.
Danmark er ikke på grafen, men med lidt hjælp fra Danmarks Statistik kan vi få et indblik i udbygningen af vand, vind og sol, som har modtaget mange skattekroner i støtte. Vi vil med den massive satsning ikke engang komme op på siden af Tyskland.
Konklusionen kan kun være, at vil man bygge CO2-fri energi hurtigt, så er atomkraft den eneste vej frem.
Særdeles relevant kommentar! Det er desuden tankevækkende, at de, der påstår, “at det er for sent og varer for længe at bygge atomkraft”, er netop de samme, som har været med til at forsinke atomkraften – ikke med et par år men med et par årtier! Det bør de ikke slippe godt fra! Et andet tilsyneladende paradoks er, at alle kloden atomkraftværker leverer billig strøm, hvorimod de, der endnu ikke er bygget, vil levere dyr strøm. Eller er der noget, som jeg har misforstået?