Information har bragt et manifest af Peter la Cour, som beskriver en rendyrket ondskabsfuld ideologi. For mit øje er der ikke tale om en karikatur, og ej heller virker den ironisk eller sarkastisk mod sig selv. Derimod ligner den et ærligt manifest mod en frygtelig verden, forfatteren vil gøre op med.
Udgangspunktet er en kritik af såkaldt “vækstlogik”. Et tilsyneladende udefinerligt begreb, der kan gøre alle forbedringer af den menneskelige tilstand til noget hæsligt. Man skal bare sætte det i en negativ kontekst sammen med “kommercialisering”, “kortsigtet vækst”, “industri” og noget “kunstigt”.
Peter la Cour: Interessen for kortsigtet vækst fører til en sundhedslogik baseret på salgbare, naturvidenskabelige hurtigløsninger.
Man betragter kroppen som en biologisk maskine, som man uden særlige hensyn kan og bør reparere på, som man gør med en bil.
Man kan skifte de slidte dele ud, pumpe hængepartierne op, og i det hele taget kan man tune kroppen kemisk efter eget valg: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld.
Går organerne i stykker, kan man erstatte dem med nogle nye. Der er selvfølgelig organmangel, men man håber og satser på, at industrien med tiden vil kunne fremstille kunstige organer, der kan sælges og opereres ind, efterhånden som de originale forfalder.
Det fremgår klart, at det er noget skidt at bruge naturvidenskaben til at få det bedre, at kurere eller lindre sygdom og forhindre for tidlig død.
En ideologisk forståelse, der foretrækker sygdom, lidelse og død fremfor “vækstlogik”, hvad det end er, kan objektivt kaldes ond. Menneskelig velbefindende må være kernen i enhver humanistisk og god ideologi.
Syge og gamle bliver vi uundgåeligt, og det må være sundhedsindustriens opgave at få symptomerne nedtonet, så lidelsen er mindst mulig. Imidlertid er døden en mægtig og meget skræmmende fjende. Det er det, der er den allervigtigste opgave at bekæmpe.
Ja, det er det nemlig. Alt det skal vi bekæmpe. Alt det vil vi bekæmpe. Dem, der afviser den kamp på egne vegne er tossede, men det er deres sag. Prøver de at få andre med på vognen er nederdrægtigt.
Som biologi er kroppens sundhed og sygdom dybest set en del af det kosmiske drama, der kaldes livet på jorden. Kroppen er en selvregulerende, biologisk enhed, hvis den er sund.
Fra et biologisk sammenhængsorienteret synspunkt har kroppens enhed sit eget projekt: Den har til opgave at leve, gøre, hvad den kan, for artens overlevelse og derefter at dø. Døden er en naturlig del af kroppens opgave.
Mennesket skal fødes, lide og dø. Men heldigvis har forfatteren de vise sten til at minimere lidelsen: Askese. En hæderkronet metode hvor man gennem fornægtelse af livets glæder kan komme nærmere Gud, det hellige, Naturen!
Vi kan fremme balancerne f.eks. ved at holde kroppen i god form, ved ikke at drikke for meget alkohol, ikke at ryge, ved at spise varieret og sundt og ved ikke at gentage det, der én gang har gjort kroppen syg eller svag.
Når askesen kommer til en ende i en “naturlig død”, dvs. en tidlig død, har vi udlevet den biologiske mening med kroppen.
At udleve et biologisk formål er selvfølgelig et ideologisk mål, men der findes andre. Et glad liv, med al den sundhed vi kan mønstre på den ene eller anden måde. Fravær af unødig smerte, minimering af ubehag og en værdig død i en sen alder, er rimelige målsætninger frem for “biologisk mening”.
