Højdeforskellen mellem en mand og størrelsen af månen svarer til forskellen i energimængden mellem atomkraft og enhver form for kulbaseret afbrænding.
1) Atomaffald indeholder stadig 95% af sin energi. Det svarer til at drikke et par skefulde af en liter sodavand og smide resten væk… altså hvis vi ikke bruger det til noget andet.
2) Atombrændsel indeholder omkring 2.000.000 gange mere energi en kul, olie og biomasse. Det betyder at mængden af atomaffald er fantastisk lille i forhold til den enorme mængde energi det afgiver. 2.000.000 gange svarer til forskellen mellem højden på en voksen mand og månens diameter.
3) Det kan genanvendes, og endda producere mere energi i processen, og ikke kræve energi som genanvendelse ellers kræver! Det kan opnåes med en Molten Salt Reactor konfigureret til at brænde actinider.
4) Hvis det genanvendes, reduceres affaldet levetid til ca. 300 år. Ligesom i punkt 3 er det muligt med Fast Reactors, som allerede har kørt i over 400 reaktor-år, eller med Molten Salt Reactors.
5) Den sejeste ting ved radioaktive elementer generelt er, at de forsvinder af sig selv over tid. Jo mere radioaktive de er, jo hurtigere forsvinder de. Nogen henfalder på få sekunder. En tommelfingerregel er, at efter få århundreder vil de mest farlige elementer være væk.
6) Man kan let måle et enkelt radioaktivt henfald. Man kan langt fra måle meget farligere kilder til forurening, som kviksølv, bly, NOx og SO2 med noget der ligner samme nøjagtighed eller lethed – forurening, der udledes til naturen i store mængder hver dag på hele jorden. Den forurening forsvinder ikke med tiden, og værre er, at metaller som kviksølv akkumulerer i mennesker.
7) Fissionsprodukterne redder liv. Mange kritiske medicinske isotoper, der bruges i cancer behandlinger, diagnosticering og andet, kan kun produceres i en reaktor. Cæcium 137, et fissionsprodukt, kan bruges til at beskytte blodet i blodbanker, der kan redde nyfødte og immunsvækkede. Det er bare et eksempel på hvordan man kan bruge fissionsprodukterne lavet i en atomreaktor.
8) Opbevaringscontainerne til atommateriale er en af de mest robuste strukturer bygget af mennesker. De kan overleve flere kilometers frit fald, direkte nedslag af flyvemaskiner og sprængstof.
9) Der har aldrig nogensinde været et eksempel på, at brugt brændsel er blevet stjålet fra et kommercielt atomkraftværk. Affaldet er blandet op med forskellige ting, og er alt for svært at håndtere til, at det er brugbart for nogen med onde hensigter.
10) Selv hvis vi inkluderer de værste ulykker i hele atomkraftens historie, så har atomkraft den bedste sikkerhed, målt i dødsfald/år, i forhold til enhver form for energifremstilling, inklusiv vind, sol, naturgas og kul. Der har ikke været et eneste dødsfald i den amerikanske kommercielle atomkraft, som konsekvens af kontakt med atomaffald.
Hedder det i virkeligheden “affald”, eller burde det opfattes som “brugt” brændsel, som stadig har masser af værdi for samfundet?
Tillføjelse til punkt 6: Danske kraftværker er gode til at rense røgen fra afbrændingen, men resultatet er store mængder giftig og ikke mindst radioaktiv flyveaske, der bliver ved med at være giftig for evigt. Man kan ganske udmærket måle indholdet af gasserne i røgen, men radioaktivitet er dog meget lettere og simplere at måle.
Jeg er helt på linje med dine argumenter, men hvis du vil styrke dem bør du have flere kilder på din liste.
Ellers rigtig fint skrevet
Tak for kommentaren. Jeg kan dog ikke helt tage æren for forfatterskabet, da det er en artikel jeg har oversat. Men du har stadig ret 🙂