Den amerikanske borgerkrig er et hot emne, og er kommet frem igen efter flere amerikanske stater har fjernet sydstaternes flag fra offentlige bygninger.
Balladen handler i sin essens om, at nutidens sydstater ikke kan forene sig med anklagen om, at deres forfædre har forsvaret noget så hæsligt som slaveri med krig og død. Derfor holder de fast i at borgerkrigen i stedet handlede om delstaternes rettigheder, økonomiske problemer i unionen og flere andre emner.
Libertarianere har taget samme kamp op, og debatterer bravt om Nordstaternes krigsførelse er et udtryk for undertrykkelse af sydstaterne, eller en moralsk korrekt kamp mod slaveriet.
Men betyder det overhovedet noget? Det væsentlige må være hvad påstanden om andre grunde end slaveri siger om dem der påstår det. Fælles for alle, der holder fast i, at det ikke handlede om slaveri, er enige om at slaveri er hæsligt og ikke bør foregå. Intentionen er altså god, og det er gode mennesker der påstår det. Alle, der holder fast i, at borgerkrigen handlede om slaveri, mener også at slaveri er hæsligt. De er ligeledes gode mennesker.
Dem, der bruger borgerkrigen som eksempel på overgreb den føderale regering laver mod delstaterne, ønsker at beskytte delstaternes rettigheder. Det er en god sag. Ofte bruger de eksemplet til at fortælle, at økonomisk undertrykkelse er hæsligt. Endnu en god sag.
Alle deltagere i debatten har tydeligvis gode intentioner, og kæmper en god sag mod slaveri og for basale rettigheder. Dét er det vigtige. Resten er en ren akademisk diskussion blandt historikere:
Se på hvad afsenderen i debatten ønsker at fortælle, og lad de historiske fakta komme i anden række.
