Billige lejeboliger er ikke nogen menneskeret

Jyllandsposten og TV2 bragte forleden en historie om at Danmark drænes for billige lejeboliger, når udlejere sætter prisen meget i vejret efter en renovation. Hos begge medier får Lejernes LO (LLO) lov til at udtrykke deres harme over, at udlejerne sætter priserne op, efter i nogle tilfælde grundløse renoveringer, som dog opfylder kravet for at kunne hæve lejen.

Efterfølgende citeres SF’s Morten Homann for at kalde ordningen en fidus, og at der bør lukkes for den.

Det er vigtigt, at vi alle har en bolig, og derfor skal der også være boliger, der er til at betale. Uanset hvilken indkomst man har.

Journalisterne stiller ikke de kritiske spørgsmål og Morten Homann kan bare ikke forstå at boligpriserne i Danmark er stigende, og at det derfor er retfærdigt at lejepriserne følger med.

Selvfølgelig skal alle have en bolig de kan betale, men det SF’eren glemmer i hans udtalelse er at han mener alle skal have råd til en bolig i selv de mest eftertragtede områder af landet. Mange vil gerne bo i det indre København, og er villige til at prioritere en stor del af deres løn til formålet. At få sig en stor løn, er både et spørgsmål om evner, og om at gøre en indsats.

Morten Homann siger i virkeligheden:

Både dovne og uduelige skal kunne bo i de mest eftertragtede områder.

Og det er jeg kort sagt uenig i. Hvis ellers politikere som Moten Homann holder fingrene væk fra boligpolitikken, så vil der altid være et eller andet sted i landet, hvor selv bistandsklienter vil have råd til en ordentlig bolig. Det bliver ikke på Strandvejen med havudsigt, og det bliver ikke en luksuriøs villa, men de vil kunne finde en bolig.

”Fidusen” med at lave unødvendige istandsættelser en kun en konsekvens af, at leje markedet er så gennemreguleret at lejepriserne ikke får lov til at følge markedsprisen. Resultatet er nepotisme, vennetjenester, penge under bordet, slumområder og ”fiduser” som denne. Hvis der er et problem, så er det politikere som Morten Homann, som er skyld i det. Det mest ødelæggende for en by, bortset fra bombning, er boligregulering.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.