Ejendomsretten er formodentlig en af de mest omstridte principper, som de fleste kan forstå når deres egen er truet, men hvor kommer ejendomsretten egentlig fra? Er et bare en fiks idé, man kan tilsidesætte når det ikke længere er bekvemt? Der er ingen tvivl om at ejendomsretten kan misforståes og i forkvaklede udgaver bruges som forsvar for slaveri og andre uhyrligheder. Netop derfor er det nødvendigt at forstå principperne bag ejendomsretten, og dermed kan man også forstå alle de afledte frihedsrettigheder, som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religions frihed.
Selvejerskab
Selvejerskabet er en funktion af menneskets mentale evne til at sige og mene: “Jeg ejer mig selv!” Når du siger det, så gør du krav på dig selv, og ingen anden har et bedre krav på dig selv end du selv har. Mennesket er som den eneste skabning vi kender, i stand til at gøre krav på sig selv. Er selvejerskabet så menneskeskabt? Jeg ved det ikke, og det er også ligegyldigt.
Bemærk, at selvejerskabet følger evnen og ikke udøvelsen af den, da du til hver en tid er i stand til at udøve den. Du kan lade være med at udøve evnen og hengive dig i andres tjeneste, men de kan ikke eje dig, og du kan altid sige fra overfor deres behandling. I praksis er det ikke sikkert det gør nogen forskel, men så kan du i det mindste hævde at de krænker dig, og være berettiget til at forhindre dem i det. Det kan en gris ikke, og derfor kan du eje en gris, slå den ihjel og spise den uden at have krænket noget selvejerskab.
Du kan ikke fraskrive dig selvejerskabet, for du kan ikke overdrage det til andre. Forsøger du på det, så udøver du evnen, der netop gør, at du har selvejerskab.
Homesteading
Homesteading handler i bund og grund om hvem der har det bedste krav på et stykke ejendom. Du har det bedste krav på dig selv, og derfor har ingen andre ret til aggression overfor dit krav. Gør du krav på jord eller anden ejendom som ingen anden ejer, så har du et bedre krav på ejendommen end nogen som helst andre. Prøver andre at tage ejendommen fra dig, så er det en utilladelig aggression. Men da du homesteadede det uejede, da udøvede du ikke aggression mod nogen, og derfor er det helt i orden at du homesteader. Kernen er, at der ikke er nogen at spørge om lov, når du homesteader. Hvis nogen havde krav på at blive spurgt, så betyder det, at de allerede har gjort krav på jorden, og derfor er det ikke uejet. Hvordan fik de så krav på at blive spurgt? Gennem homestading!
Produktion er ikke en metode til at opnå ejerskab, da der nødvendigvis skal bruges råmaterialer til en produktion, og de skal ejes. Hvis jeg ejer en blok marmor, og du uden min tilladelse udhugger den smukkeste statue verden har set, som andre vil betale en formue for, så opnår du igen som helst ejerskab over statuen. Jeg ejer helt og holdent statuen, og kan endda gøre krav på erstatning fordi du har ødelagt min marmorblok.
Børn
Børn er ret interessante, for de har evnen i sig til at sige og mene: “Jeg ejer mig selv!” De er bare endnu ikke i stand til at udøve den; men udøvelse var heller ikke et krav. De har hengivet sig til forældrene indtil de er i stand til og vælger at udøve selvejerskabet, typisk ved at løbe hjemmefra. Den hengivelse tillader ikke forældrene at udøve aggression på barnet, som ikke er i barnets interesse, f.eks vold eller mord.
At lave børn er indtil videre den eneste måde hvor man med materialer man ejer, kan skabe noget man på ingen måde kan eje. Måske kan man en dag genmanipulere en gris til at have evnen, og den vil dermed have selvejerskabet. Mon ikke der vil være nogle ikke-aggressive sociale sanktioner mod nogen der forsøger på det.
Man kan udmærket diskutere om stærkt hjerneskadede personer har evnen til at sige og mene: “Jeg ejer mig selv!” Almindelig konsensus synes at sige, at det har de, men at hjernedøde ikke har. Derfor vil det være mord at dræbe hjerneskadede, men i orden at bruge hjernedøde som ejendom, til for eksempel transplantation af organer.
