Bosættelser og en palæstinensisk stat.

Israelerne kritiseres jævnligt for bosættelserne i de palæstinensiske områder. Det kan der være gode grunde til når der er tale om at palæstinensiske grundejere fordrives fra deres jord mod deres vilje og andre ressourcer tages. Men hvis der derimod er tale om opkøb af jord eller bebyggelse af lovligt (i overensstemmelse med ejendomsretten), så så burde der ikke være noget problem.

: Den israelske regering har afsløret planer om at opføre 700 nye huse i byen, og det skaber ikke ligefrem jubelscener i Det Hvide Hus.

»USA er imod nye israelske opførelser Østjerusalem«, siger Robert Gibbs, der er talsmand for præsident Barack Obama i Det Hvide Hus.

De israelske planer involverer bebyggelse på dele af Vestbredden, som Israel betragter som en del af Jerusalem.

Historien beretter ikke noget om hvorvidt den pågældende jord er stjålet eller købt på ærlig vis. Er den det sidste, så burde der ikke være noget problem. Spørgsmålet er snarer hvordan man håndterer det i forbindelse med oprettelsen af en palæstinensisk stat, som måske ikke er så længe væk som hidtil antaget efterhånden som Vestbredden bliver mere og mere velstående. Det samme gælder de øvrige jødiske bosættelser på Vestbredden.

Den simple løsning kunne være at jøderne i bosættelserne bliver borgere i den palæstinensiske stat på på samme måde som de palæstinensiske israelere er borgere i Israel. En stor problemstilling er her om jødernes rettigheder så vil blive overholdt, og en lige så stor problemstilling er om jøderne i bosættelserne vil finde sig i at blive borgere i en palæstinensisk stat. Bosætterne er ikke ligefrem kendte for at være de mest imødekommende og kompromissøgende mennesker. Selvom de fleste nok er er det, så skal der ikke mange fanatikere til for at ødelægge en god dag.

En anden og mere interessant løsning (som også er mere spekulativ) er at truslen fra Hamas ikke kan holdes nede på Vestbredden sådan at de israelske sikkerhedsstyrker får en permanent tilstedeværelse med at beskytte de almindelige palæstinensere, som søger velstand og gode forhold for deres børn. Den udvikling er allerede i gang på Vestbredden selvom der stadig er lang vej til ro og stabilitet som vi kender det.

Scenariet er måske ikke så langt ude endda, for der har tidligere været beretninger om de israelske palæstinenseres største frygt er, at deres landsbyer i Israel skulle blive en del af den palæstinensiske stat når eller hvis den bliver udråbt. Den samme frygt kunne sagtens tænke sig at spredes på Vestbredden, således at lederne ikke tør udråbe en selvstændig stat, men bare bare fortsætter den nuværende positive udvikling mere mere og mere menneskelig og økonomisk integration med Israel, indtil selvstændighed bliver meningsløst. Skal den kabale gå op, så skal palæstinenserne på en eller anden måde repræsenteres i det israelske parlament, Knesset. Den process vil kræve slugning af en del kameler af alle parter dernede. Og mon ikke Hamas og for så vidt også Hizbollah i det sydlige Libanon vil gå helt amok.

Er uran en vedvarende energikilde?

Lad os se på et interessant lille regnestykke fra The Capacity Factor:

Et atomkraftværk ved havet, som de tre tilbageværende værker i Sverige, pumper i omegnen af 130 kubikmeter havvand pr sekund for at køle reaktorvandet i forbindelse med strømproduktionen. I almindeligt havvand er der opløst ca. 3,3 mg uran pr. kubikmeter, hvilket betyder der bliver pumpet 0,4 gram uran rundt i værket hvert sekund eller 12,6 tons om året.

Et typisk atomkraftværk er på ca. 2000 MW, af typen Sodium-cooled fast reactor, som er lige nu er under udvikling, skal bruge ca 2 tons om året. Det vil sige, at hvis man fra kølevandet kan indfange 1/6 af uranet, så bliver kraftværket selvforsynende med uran. Kan man udtrække al uranen, ja så kan den forsyne fem andre atomkraftværker, der ikke ligger ved havet.

Men det bliver mere interessant, for i havet er der 4,5 milliard tons uran, som tilsyneladende er i ligevægt med de 40 bilioner (12 nuller) tons der i i jordskorpen, således at hvis vi fjerner uran fra havet, så vil den samme mængde blive opløst fra jordskorpen gennem undersøiske vulkaner og lignende. Allerede nu er udtræk af uran fra havvand ved at være rentabel, og set i forhold til at prisen på uran er en meget lille del af prisen på strømmen fra atomkraft, så er det allerede nu en tilgængelig ressource.

Spørgsmålet er så om uran kan betegnes som en vedvarende energikilde. Det lever nok ikke op til kriterierne for vedvarende på trods af at det praktisk er en uudtømmelig energikilde.

Kontrasten mellem Gaza og Vestbredden

Der er meget fokus på den elendige situation i Gaza, og alt tyder på at det står skidt til.

Ritzau @ Kristeligt Dagblad: De 16 organisationer skriver, at Israel overtræder international humanitær lov ved at gennemføre “kollektiv afstraffelse” af palæstinenserne med sin blokade af Gaza. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer kommer frem til de cirka 1,5 millioner palæstinensere, som holdes indespærret i Gaza.

Politiken: Den israelske blokade har øget fattigdommen blandt de 1,5 millioner indbyggere markant, konkluderer rapporten og peger på, at den har været medvirkende til, at otte ud af ti indbyggere er afhængig af hjælp udefra.
Mange virksomheder og gårde er desuden blevet tvunget til at lukke eller fyre folk, samtidig med, at et næsten fuldstændigt forbud på eksport har ramt bønderne hårdt.

Jeg synes ofte artiklerne glemmer hvorfor Israel handler som de gør. De forhindrer ikke byggematerialer i at komme ind fordi de er onde eller ønsker har det skal gå palæstinenserne skidt. De gør det fordi byggematerialerne ikke går til borgerne i Gaza, og pengene der bliver sendt går heller ikke til borgerne i Gaza. Det går alt sammen til Hamas, som bygger tunneller og fæstning til dem selv, så de er klar til at udfordre Israel igen. Og når de gør det, så sker angrebene ikke fra civile steder som skoler og hopitaler fordi der ikke er plads i Gaza. Se bare her (via Michael J. Totten):


Så længe befolkningen i Gaza tolererer Hamas, så fortsætter elendigheden, hvilket den PLO kontrollerede Vestbred viser med alt tydelighed som beskrevet af Tom Gross i Wall Street Journal. (Igen via Michael J. Totten).

Tom Gross: Vi havde kørt fra Jerusalem til Nablus uden at komme igennem nogen israelske checkpoints. Benjhamin Netanyahu’s regering har fjernet dem alle siden de israelske sikkerhedsstyrker (opmuntret og støttet af George W. Bush) til tilladelse til at knuse intifadaen, genskabe sikkerheden på Vestbredden og frembringe betingelserne for det økonomiske boom der er igang nu. (Der var én grænsepost på tilbagevejen i udkanten af Jerusalem, men den unge kvindelige vagt vinkede bare mig og de to palæstinensere jeg rejste med igennem.)

Butikkerne og restauranterne var også fyldte da jeg besøgte Hebron fornylig, og jeg var overrasket over at se villa’er sammenlignelige i størrelse med dem man finde på Cote d’Azur og Bel Air, som var bygget på bakkerne rundt om byen. Livet er endda bedre i Ramallah, hvor det kan være svært at få bord på en god restaurant. Man kan finde nyt lejliglighedsbyggeri, banker, børsmæglere, luksusbilsælgere og helseklubber. I Qalailya, en anden by på Vestbredden, der tidligere var en terroristrede med bombemagere, er den første jordbærhøst ved ved at være i hus, i tide til det lukrative julemarked i Europa. Lokale palæstinensiske bønder er blevet uddannet af israelske jordbrugseksperter og Israel forsynede dem med vandingsudstyr og spøjtemidler.

En nye palæstinensisk by, Ruwabi, skal snart bygges nord for Ramallah. I sidste måned gav Jewish National Fund, en israelsk hjælpeorganisation, hjælp til at plante 3.000 træer i et skovområde de palæstinensiske planlæggere vil anlægge i udkanten af byen. Israelske eksperter hjælper også palæstinenserne med at planlægge offentlige parker og andre civile faciliteter.

Folk udenfra er begyndt at se vendingen. Det officielle PLO Wafa nuhedsbureau rapporterede i sidste uge om at tredje kvartal af 2009 havde et næsten rekordstort antal turister i det palæstinensiske område, med 135.939 hotelovernatninger i de 89 hoteller der har åbnet. Næsten halvdelen kommer fra USA eller Europa.

Israels intentioner er altså fred og ikke at gøre palæstinenserne ondt, og hvis palæstinenserne undlader at kæmpe mod Israel, så er gevinsten fred og velstand. Det hører selvfølgelig med til historien at PLO og Abbas tolererer de israelske styrke, ja nærmest beder den blive på Vestbredden, for uden dem vil borgerkrigen med Hamas bryde ud i lys lue igen, og Hamas’s grusomme udrensninger af PLO folk i Gaza vil blive gentaget på Vestbredden.

Det er en kedelig situation, at freden og velstanden på Vestbredden udspringer af den elendighed Hamas har skabt i Gaza. Men ikke desto mindre beviser det Israels intentioner. Efterhånden som de palæstinensiske sikkerhedsstyrker får styr på situationen på Vestbredden, så er Vestbredden hastigt på vej til selvstændighed i en palæstinensisk stat – i Gaza går det den modsatte vej. Alting er selvfølgelig ikke fryd og gammen på Vestbredden, men den økonomiske situation taler for sig selv.

Tiden er spændende, for efterhånden som palæstinenserne på Vestbredden bliver rigere og rigere og vænner sig til freden, jo mere har de at miste på at genoptage urolighederne. Og så behøver vi vist ikke tale mere om effekten af sikkerhedsmuren omkring Vestbredden.

DK: Nej til sikkerhed i luften

Uddannede og bevæbnede vagter, kaldet Sky Marshals, har i mange år øget sikkerheden i luften i både Canada og USA. En del af sikkerheden består i at vagterne flyver som almindelige rejsende, så man ikke på forhånd ved hvem og hvor vagterne. Tesen er at de med deres uddannelse og våben kan gøre det som passagererne på Flight 93 og senest med den nigerianske terrorist gjorde – forhindre terrorisme når flyet er i luften. Men det er ikke kun terrorisme, for de kan også gribe ind mod andre passagerer, som af den ene eller den grund er en fare for de andre passagerere. Men hvad med de danske fly?

Ritzau @ Berlingske: Den amerikanske præsident, Barack Obama, vil have bevæbnede vagter på alle fly til og fra USA. Men det er en dårlig cocktail, siger Statens Luftfartsvæsen.

Sikkerheden skal varetages på jorden, og ikke om bord på flyet, understreger Thorbjørn Ancker, kommunikationschef hos Statens Luftfartsvæsen.

Så Statens Luftfartsvæsen mener ikke der skal være sikkerhed ombord på flyet, men kun på jorden! De har altså besluttet at i stedet for at gøre hele rejsen sikker, så er de kun på jorden der skal være sikkerhed. I luften skal vi selv klare det uden hjælp fra professionelle.

Det siger sig selv at SAS ikke bare kan bevæbne deres personale, for Air Marshals skal trænes grundigt og være fænomenale skytter. Eneste argument der ellers kommer fra Statens Luftfartsvæsen er at skydevåben og fly er en dårlig cocktail. Man kunne mene at fly og levende terrorister er end endnu dårligere cocktail, men det er åbenbart ikke tankegangen. Desuden er Air Marshals også udstyret med special ammunition, som i værste fald kun laver minimale skader på flyet.

Jeg ville til hver en tid foretrække et par bevæbnede mesterskytter i kabinen, fremfor den chikane af passagererne vi nu oplever i lufthavnen.

Afskaf modersmålsundervisning – det virker

Man skal ikke diskutere undervisning eller integration ret længe før man bliver mødt med argumentet: “Alle eksperter siger at modermålsundervisning er godt for to-sprogede elever.” Jeg skal ikke bestride at alle eksperter de lytter til siger det, men fakta siger noget andet.

City Journal: I 1998 vedtog en folkeafstemning i Californingen Proposition 227 kaldet “Loven om engelsk til børnene,” som afskaffede delstatens industri til modermålsundervisning. Resultatet burde ifølge uddannelseseksperterne ikke se sådan ud: Kære små hispanic elever på en Santa Ana grundskole viser stolte deres engelske sprog frem for en besøgende. De samme elever kalder med glæde på deres lærer på vej til frokost: “Hej, miss Champion!” En stigning i hispanic elevernes engelsk færdigheder i hele delstaten.

I artiklen nævnes ét godt argument for modersmålsundervisning, og det er at undervisning i fysik og for eksempel historie med fordel kan blive undervist i elevernes førstesprog, hvis de ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Men det giver ifølge artiklen kun mening i gymnasiet hvor der undervises i mere avancerede begreber.

Resultaterne fra Californien ligner dem i det fransk-talende Quebec i 1965 besluttede at for få af de engelsktalende børn lærte fransk. De besluttede at sætte børnene ind i klasser hvor der kun blev talt fransk hele dagen, og kun når de kunne tale fransk fik de mulighed for at blive undervist i engelsk. Ordningen var en overordentlig succes.

Måske handler ønsket om modersmålsundervisning om noget helt andet end vellykket undervisning. Måske handler det om en art kulturstøtte, for når børnene bliver undervist i hovedsproget i et land og taler hovedsproget i skolegården, så bliver deres kulturelle baggrund sat under pres. Efter et par generationer risikerer minoritetskulturen at forsvinde helt, og resultatet er en frivillig assimilering ind i majoritetskulturen. Er målsætningen et multikulturelt samfund, så er assimilering af det onde uanset om det er frivilligt eller ej.

USA har lige fra starten været en enorm succes som indvandrerland ved at have praktiseret frivillig assimilering. Den praksis gik man i sidste halvdel af 1900 tallet væk fra og resultatet har været store problemer med de efterfølgende indvandringsbølger fra Mexico, Haiti og andre steder. Man kan argumentere for at de grupper er ganske velintegrerede i og med de udmærket kan begå sig i de amerikanske parallelsamfund uden at kunne et ord engelsk. Det er der selvfølgelig ikke noget i vejen for hvis man vil det, men problemet opstår når der iværksættes initiativer som fjerner incitamenterne til at blive assimileret ind i majoritetskulturen. Lige så slemt bliver det hvis der så opstår krav om tvangsassimilering, for det er om noget endnu mere skadelig og destruktiv i forhold til at få skabt et stærkt og sammnehængende samfund.

Debatten i Danmark handler om på den ene side at modvirke frivillig assimilering, og på den anden side prøve at gennemtvinge assimilering. Heldigvis fungerer den frivillige assimilering alligevel her i landet, men vi kan bruge erfaringerne fra Californien og Quebec til ikke at underminere den frivillige assimilering. Det kræver bare at vi trodser de politiske uddannelseseksperter og ser på fakta og erfaringer i stedet.

Pressefrihed eller presseprivilegie

Man skal ikke læse meget på for eksempel Journalisten.dk før man falder over brugen af begrebet ‘pressefrihed’, men hvad dækker det egentligt over, og er det ikke bare en anden måde at stave til ytringsfrihed? Læser man lidt mere om brugen af begrebet for eksempel i forbindelse med klimatopmødet, ser det ud som om svaret er nej.

Mogens Jensen @ Journalisten.dk: Efter års debat om forsvaret af ytringsfrihed til gavn for demokratiet er det paradoksalt, at pressefolk i de seneste dage har berettet om problemer med at dække de mange demonstrationer. Fotografer fra Berlingske Tidende, DR og Politiken er blevet behandlet hårdt, og deres pressekort er således ikke er blevet respekteret. To norske pressefolk og en dansk fotograf fik konfiskeret udstyr under lørdagens klimademonstration – gasmasker og hjelme til at beskytte sig.

Pressefrihed er et privilegie pressefolk har til gøre ting almindelige mennesker ikke må, såsom at bryde politiblokader og besidde udstyr som man ellers kun finder ballademagere. Ja, selv brud på sikkerheden i lufthavnen skulle være acceptabelt for pressefolk, selvom domstolen sagde noget andet.

Ytringsfrihed bliver af nogen opfattet som et privilegie, som politikerne giver borgerne gennem lovgivningen. Ellers kan den ses som en mere fundamental ret, der udspringer af ejendomsretten. Ejendomsretten er i bund og grund ideen om at vi ejer os selv, og deraf følger at ingen må tvinge os med vold eller trusler om vold til at gøre eller til at undlade at gøre noget vi ellers ville have gjort. Ud af den ret følger ytringsfriheden til at tænke, sige og for den sags skyld også trykke vores holdninger og meninger uden trusler om vold hvis vi gør det. Pressefriheden udlægges til noget andet.Continue reading →

Løgnen der talte sandt

Sarah Palins påstand om Obamas såkaldte sundhedsreform ville oprette “dødspaneler” er af PolitFact.com blevet udråbt til årets løgn i 2009, men er der nu også tale om en løgn?

Børsen via Ritzau: Her skrev Sarah Palin som et indlæg i debatten om vedtagelsen af en sundhedsreform i USA, at Obama havde et “dødspanel” linet op, som skulle afgøre, hvem der skal leve og dø.
I det efter hjemmesidens mening usaglige angreb på Barack Obamas sundhedsreform skrev Sarah Palin på sin Facebook om ældre og handicappede.

“De kommer til at stå foran Obamas ‘dødspanel’, så hans bureaukrater på baggrund af subjektive vurderinger af ‘graden af produktivitet i samfundet’ kan afgøre, om de er værdige til at få lægehjælp,” lød det Sarah Palin i august.

Det er måske rigtigt nok at ordet dødspanel ikke står i teksten til sundhedsreformen. Obama kommer nok heller ikke til drive panelerne og ingen kommer til at stå foran noget, for hvis han er smart så efterligner han bare Danmark. I Danmark har vi netop et system, der indeholder alle elementer af det Palin er bange for. I stedet for at samle det hos nogle konkrete personer, som kan stilles til ansvar for beslutningerne, så er beslutningerne fordelt flot ud på politikere, bureaukrater og lægerne – men ikke patienterne.

Tag eksemplet med Charlotte Englev der led af brystkræft:Continue reading →

Skaldyr reddede menneskeheden fra klimaforandringer

Menneskeheden var ved at uddø og kun 1000 mennesker i den fødedygtige alder var tilbage på grund af klimaforandringer. Det vil sige på grund af istid.

boingboing: For et par hundrede tusind år siden blev planeten et meget koldere og tørrere sted. I Afrika udvidede ørkenerne, dyrearter uddøde og menneskeracen var i store problemer.

(…) Det viser sig at på et tidspunkt mellem 130.000 til 190.000 år siden var menneskeheden reduceret til mindre end 100 fødedygtige individer – bare et par tusind individer i alt. Gammel naturlig klimaforandring drev vores art til kanten

Forskerne mener at redningen var menneskets intelligens, som gjorde det muligt at skifte fødekilde til skaldyr, som trives godt i køligere vand. Sagen er at det ikke er så lige til at lave det skift, da det kræver at at man opdager nye sammenhænge og opfinder nyt værktøj.

Men historien fortæller mere end det. Historien fortæller også hvor slemt det er når jorden nedkøles, og artiklen fortæller også hvordan arterne døde og områder tørrede ud. Præcis det samme som dommedagsprofeterne siger vil ske med en minimal opvarmning. profeterne advarer om ørkener på trods af at det er nedkøling der udtørrer atmosfæren og opvarmning, der fylder mere vand i atmosfæren og øger vandcirkulationen.

Der vil formodentlig ske forandringer som nogle steder giver mere ørken, men det har mere noget at gøre med luftstrømmenes samspil med geografien end med temperaturen direkte. Advarslen bakkes op med at højere temperatur gør jorden mere tør, men der tages ikke stilling til at de fleste områder nær Ækvator, som får mest sol er præget af frodig regnskov og ikke af ørken.

Uanset hvor slem opvarmning er, så er nedkøling meget værre. Dengang var redningen teknisk snilde og forskning i hvordan man håndterer forandringerne. Mon ikke det samme er tilfældet idag.

Et foster er ikke et menneske

Et foster er ikke et menneske, og selvom det var et menneske, så har det ikke ret til at beslaglægge en kvindes krop på noget tidspunkt. Omvendt burde en gravid kvinde som udgangspunkt udvise ansvar og hjælpe fostret hvis hun er i stand til det. I Irland er tre kvinde godt i gang med at kaste mudder på hele diskussionen, samtidig med at menneskerettighedskonvention skal forvanskes endnu mere.

JP.dk: De tre unavngivne kvinder måtte alle rejse til Storbritannien for at få foretaget en abort og mener, at rejsen udgjorde en fare for deres “helbred og velvære” og dermed var et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention.

At nogen skal rejse et stykke vej for at få en medicinsk behandling skulle være brud på menneskerettighederne, er absurd. Men med de mange ting, der står i den udover frihedsrettighederne, skulle det ikke undre mig hvis de får medhold.

Men søgsmålet berører alligevel spørgsmålet om den basale ret til abort. Hvis selve rejsen er et brud på deres rettigheder, så forudsætter det at de har en ret til at få abort. I praksis kommer det nok til at handle om en retspositivistisk sammenhæng mellem forskellige love, som kun ser på den jurisdiske ret. Kvinderne havde i øvrigt ikke lov til at få abort i Irland. Så søgsmålet svarer lidt til at en kriminel mener hans menneskerettigheder er krænket fordi han følte sig nødsaget til at rejse til Malmø for at begå sin forbrydelse. Meget mere interessant er spørgsmålet om den moralske ret, da den helst skulle være udgangspunktet for lovgivningen.
Continue reading →