Hypen om en dynamo med vinger, der står på en pæl er enorm. Spørgsmålet er om de nye tal er glædelige.
Berlingske: Ifølge en helt ny rapport fra den europæiske vindenergisammenslutning, EWEA, kommer 20,3 procent af vores elforbrug fra vindmøller.
Det er tal, der vækker naturlig glæde i den danske vindmølleindustri, hvis målsætning er at nå 50 procent af elforbruget i 2020.
Den nævnte rapport kan finde her. Regner man lidt på tallene i rapporten, så kan man finde ud af, at der i Danmark er installeret 3.180 MW, som i gennemsnit er 28% effektiv, således at det reelt svarer til 878 MW produceret. Men hvor pålidelige er den produktion?
I rapporten fra EWEA kan man se at Tyskland har 23.903 MW installeret, hvilket med samme effektivitet som i Danmark reelt giver 6.693 MW i reel produktion. Så hvis vi slår en streg igennem kurven ved lidt over 6000 MW, så melder der sig et par interessante spørgsmål: Hvad gør vi de dage, hvor der ikke bliver produceret nok strøm? Hvad gør vi med strømmen de dage, hvor der produceres mere end gennemsnittet?
Vi kan se at udsvingene i produktion er meget store og meget hurtige; hurtigere end man kan starte andre kraftværker op hvis vi altså forudsætter, at vi har bygget andre kraftværker, enten herhjemme eller i udlandet. Ikke nok med det, så kan vi også se at den samlede vindproduktion i et stort land som Tyskland ret ofte går helt i nul, eller i hvert fald tæt på. Back-up strømmen skal altså kunne levere 100% af den strøm vi skal bruge.
Den eneste måde at løse det problem er at lade andre kraftværker køre i tomgang hele tiden, så den kan tage over når vindproduktionen falder. Ligeledes, så skal man lade andre kraftværker gå i tomgang når vindproduktionen er høj. Ressourcespildet ved det kan gøres mindre med vandkraft med opdæmmet vand, men de skal også bygges hvilket koster det hvide ud af øjnene og har kæmpe skader på naturen. Sagen er, at selvom vi bygger masser af vindmøller, så kan det ikke erstatte andre kraftværker.
Hvis vi ser på prisen på vindkraft, så kan vi tage Horns Rev 2 som eksempel. Den består af 95 møller med en samlet installeret effekt på 230 MW svarende til en reel produktion på 64 MW. Det koster ca 3,5 mia kroner svarende 55 mio krone pr. reel MW. Sammenligner vi det med den nye atomreaktor på Olkiluotoværket i Finland, som er på 1600 MW hvilket for atomreaktorer reelt giver 1.440 MW, som modsat vindmøllerne ikke har nævneværdige udsving, så svarer det til at vi kunne bruge 11 mia euro på reaktoren. Men Olkiluoto reaktoren koster kun 3,2 mia euro, og den behøver ikke back-up. Der er altså næsten 8 mia euro i overskud til at drive værket, rive det ned og til at gemme affaldet. Og så skal vi ikke glemme at prisen på reaktoren er høj fordi ekspertisen i at bygge reaktorer er næsten forsvundet i verden, og er først ved at blive genoprettet nu.
Alt i alt, så er det altså en sørgelig nyhed i Berlingske.
Ser man på iskerner fra Grønland, som kan hentes her, så viser det sig, at der bestemt er sket en opvarming i Grønland, som graferne fra the Foresight Institute viser. Bemærk at opgangen i temperatur skete i sidste halvdel af 1800 tallet.
Men hvor stor er den stigning i forhold til tidligere?Continue reading →
En 6. klasses elev kan åbenbart tilbagevise en stor del af påstandene om global opvarmning (med lidt hjælp fra far). Men sjovt nok påviser de alligevel en slags menneskeskabt opvarmning, nemlig den opvarmning, der måles i byerne, som tilsyneladende bliver varmere og varmere.
Måske bliver byerne ikke varmere som sådan, men når byområdet langsomt omslutter målestationerne med asfalt og udblæsere fra airconditionanlæg, så er det helt naturligt at temperaturen på de stationer stiger. Peter og hans far har bare lavet en simpel påvisning af det fænomen. Deres lille øvelse afviser ikke at jorden samlet set er blevet varmere, men den burde tage toppen af panikken omkring klimaet.
Nikolaj Stenberg beskriver på hans blog hvordan hans liberale drømmesamfund ser ud. Jeg synes det er en meget spændende øvelse, og vil derfor forsøge at lave min egen version med udgangspunkt i Nikolajs. Ligesom Nikolaj har jeg heller ikke høje tanker om de meget socialistiske dele af statsapparatet.
Statsmagten
Danmark er et konstitutionelt monarki med en arvelig monark med magt til at afsætte regeringen og udskrive valg til beskyttelse af demokratiet og frihedsrettighederne.
Statsformen er negativ parlamentarisme med flertalsvalg i enkeltmandskredse til Folketinget.
Parlamentet består af to kamre, hvor Folketinget vedtager love med 2/3 flertal. Et 2. kammer består af ulønnede livstidsudpegede medlemmer af monarken efter indstilling fra Folketinget på baggrund af positiv udmærkelse for det danske samfund, og kammeret kan forkaste alle love med 1/3 flertal.
Kommerne fungerer selvstændigt med selvstændig skatteudskrivning uden bindinger fra Staten. Staten fastsætter kun minimumsstandarder for det kommunerne skal leve op til, og derudover er der kommunal selvstyre.
Kommunernes styreform er ligeledes negativ parlamentarisme med et kammer, men med valg hvert 2. år.
Staten besidder kun ejendom, der har karakter af naturlige monopoler, med det formål at skabe konkurrence på området, såsom veje, jernbaner og lignende.
Det lyder da som en fantastisk idé med gratis internet; forstået på den måde, at jeg ikke troede det kunne lade sig gøre. Det minder lidt om dem, der mener det skal være gratis at tage bussen. Problemet var bare at buschaufførerne ikke vil køre gratis.
BRITTA THOMSEN (S): En hjørnesten i en ny strategi skal være gratis internet i hele EU. Altså opbygningen af trådløst internet i alle EU-lande uden brugerbetaling.
Hvis internetudbyderne ikke må tage penge for det internet de leverer, hvofor skulle nogen så investere i dyrt og avanceret internetudstyr? Jeg vil da tro at firmaerne bare drejer nøglen om og lukker i stedet for.
Men allerede i dag bruger EU knap 400 mia. kroner årligt, eller hvad der svarer til 42 pct. af hele EU’s budget, på at støtte landbrug, der ikke kan klare sig på reelle konkurrencevilkår. I stedet for at bruge disse mange milliarder på urentabel landbrugsstøtte kunne vi finansiere fri adgang til trådløst internet til alle EU’s borgere og investere i uddannelse og viden.
Jaså, der er altså ikke tale om gratis internet, men derimod tvungen internet uanset om man mener man har råd til det eller ej. Og ikke nok med det, så er det Britta Thomsen og hendes kolleger i EU, der skal bestemme hvordan og hvorledes det skal foregå i stedet for, at det er forbrugerne der bestemmer med pengepungen.
Landbrugsstøtten skal selvfølgelig afvikles hurtigst muligt, men det skal ikke være for at politikerne kan bruge pengene på andre “gratis” projekter. Støtten skal afvikles, så det ikke er nødvendigt at tage pengene fra borgerne til at begynde med.
Formålet med at øge konkurrenceevnen i EU og afskaffe det hun kalder “moderne analfabetisme,” er på alle måder prisværdig, men at tro at man få flere topingeniører og andre universitetsuddannede til videnssamfunder ved at give folk internet, som i dag ikke ved mener de har gavn af internettet eller ikke kan finde ud af det, virker lidt tåbeligt – for at sige det pænt. Hvis en virksomhed påstår at deres produkt er gratis, selvom kunderne skal betale alligevel, vil hurtigt og med rette få problemer med markedsføringsreglerne, men det samme gælder åbenbart ikke opportunistisk politikere fra venstrefløjen.
Politiken lever op til sit navn, når den selv spinner politik om Obamas sundhedsreform.
Politiken: Obamas tale maner myter i jorden: I dag står op mod 47 millioner amerikanere uden sundhedsforsikring, der kan sikre, at de kan få lægehjælp og medicin, hvis de rammes af sygdom.
Det er der bred enighed om, men tallet indeholder 10 millioner immigranter, som Obame alligevel udelukker fra ordningen. I gruppen er der også 60 procent studerende og unge under 35, der er så sjældent er syge, at det kan betale sig – prisen på sundhedsordningerne er nemlig pumpet op af logvigningen, men mere om det senere. Flere millioner er fattige, som allerede er berettigede til Medicaid, men ikke har bedt om det, og endelig er der en fjerdedel af de 47 millioner, der er blevet tilbudt en forsikring af deres arbejdsgiver, men har sagt nej fordi den er for dyr. Tallene kan ikke lægges sammen fordid er er tale om estimater, men de taler alligevel deres tydelige sprog om at problemet i virkeligheden er meget lille. Nogen mener at det reelle antal af ufrivilliget ikke har har en forsikring er 5 millioner. Ud af en befolkning på 350 millioner mennesker, burde der være overkommeligt uden så enorme og bekostelige reformer.
Samtidigt oplever de mange borgere, som har en privat sundhedsforsikring, at priserne gennem de seneste par år eller fem er steget med omkring 30 procent – og at de skal slås med forsikringsselskaber om udbetalinger, hvis de får brug for behandling.
Priserne stiger, men amerikanerne modtager også meget meget mere behandling end vi gør. I flere stater foreskriver loven hvad der skal være indeholdt i en forsikring. Hvis man ved at man formodentlig skal besøge en læge fire gange om året, så er det ikke noget man kan forsikre sig imod. Prisen for de fire besøg bliver lagt oven i forsikringsprisen dolalr for dollar pris administrationsgebyr og så videre. Når man så først har forsikringen, så så kan man bare bruge løs af ydelserne, hvilket alt andet end lige gør forsikringen endnu dyrere uanset om man bruger mange ydelser eller ej. Det er her mange studerende og unge mennesker springer af vognen. De er sjældent syge, og ønsker derfor ikke at betale en formue.
Denne Youtube video forklarer meget godt problemet med ObamaCare.
Det er bare værd at bemærke, at den forsikring med høj selvrisiko slet ikke er lovlig, og at skattesystemet favoriserer forsikringer gennem arbejdsgiveren, hvilket gør det meget dyrere at købe en forsikring som privatperson. Når Obama vil tvinge arbejdsgiverne til at give sundhedsforsikringer til deres medarbejdere, så fordyrer det voldsom at ansætte folk, og det vil specielt gå ud over de lavtlønnede jobs, som dermed forsvinder og efterlader flere i elendighed.
Politiken: Som det er nu, fungerer konkurrencen på sundhedsforsikringerne ikke synderligt godt.
»Sandheden er, at i de fleste stater dominerer et-tre selskaber hele markedet«, forklarer han.
Det er også korrekt, men det er lovgivningen, der praktisk talt forbyder konkurrence. Det skønnes at 12 millioner af dem uden forsikring ville blive forsikrede hvis det blev lovligt at købe forsikringer på tværs af statsgrænserne, men det er det ikke. Kravene og begrænsningerne på forsikringsselskaberne er så store og omfattende, at det burde være klart for enhver at konkurrence bliver ikke-eksisterende. Priserne er skruet op og der der er dårlige konkurrenceforhold, og så vil Obama yderlige lave priskontrol på forsikringerne. Aldrig i hele menneskehedens historie har priskontrol fungeret. Det nyeste eksempel på det blev set på fødevarer i Zimbabwe med sult og elendighed til følge.
Modstanderne har blandt andet protesteret mod det, de kalder ‘dødspaneler’ – embedsmænd, der skal afgøre, om enkeltpersoner skal behandles eller ej. Først med præsentationen af sundhedsreformen kan påstandene skydes tilbage.
Men det er ikke nogen myte.
Detroit Free Press: Medicare already has the statutory authority to reduce the amount it will spend on elderly and disabled patients, but largely cannot exercise that authority. Federal law says that Medicare may deny coverage for services that are not “reasonable and necessary,” but gives no guidance on what “reasonable” and “necessary” mean. That effectively leaves the issue in the hands of the bureaucrats at the federal Centers for Medicare & Medicaid Services.
Vi kender det også alt for godt herhjemme. Panelerne sidder i Sundhedsstyrelsen og beslutter hvilke behandlinger danskerne skal tilbydes, og når en behandling ikke findes i Danmark er det ligeledes bureaukrater, der beslutter om vi skal have behandling i udlandet. Et af de mest kendte eksempler er de famøse kræftbehandlinger i Kina, som ikke er tilgængelige for danskere – medmindre vi selv betaler. Måske virker den kinesiske behandling meget dårligt og måske virker den slet ikke, men det er ikke pointen. Spørgsmålet er hvem der siger nej til behandling. Er det statens “deahtpanels” eller er det patienten gennem sin egen pengepung og valg af forsikring. Vi skal huske på at i Danmark og under ObamaCare skal der betales så meget i skat, at det forhindrer de fleste i at betale for behandlingen selv, ja man har ikke råd til private sundhedsforsikringer.
Politiken : Den vil også hindre, at at selskaberne smækker kassen i midt under kemobehandlingen af et kræftoffer eller på lignende vis afbryder hjælpen til de syge.
Jeg synes det lyder som en meget god regel, at et forsikringsselskab skal betale for behandlingen hvis den er diagnosticeret i dækningsperioden. Men det er slet ikke det ObamaCare handler om. Nu er det bare statens buresukrater, der smækker kassen i.
Hvis ObamaCare handlede om at give sygesikring til fattige, så ville simple ændringer i MediCare og MedicAid være rigeligt. Et voucher system ville gøre underværker til at give fattige selvbestemmelse over deres egne behandlinger, men den idé slog Obama ned i sin tale. Obamas sundhedsreform handler ikke om at give fattige sygesikring, men om kontrol med hvilke sundhedsydelser alle amerikanere kan få. Lovgivningen er allerede omfattende og overordentlig skadelig, men demokraterne, røde som de er, kunne aldrig drømme om at fjerne regulering af markedet når først det er lykkes at få det gennemført. For dem er det meget bedre at regulere endnu mere i håbet om at rette op på fejlene. Det er præcis det Obama er i gang med og intet andet. Der er ikke noget at sige til at frihedselskende amerikanere ikke vil overlade endnu mere kontrol med deres sundhedsordninger til politikerne, og slet ikke politikere de ikke stoler på.
Måske er det agurketiden, men medierne er fyldt med historier om folk, der bliver restforfulgt og kritiseret for at have gjort noget, som ikke kommer nogen til skade; ja nogen gange er alle involverede glade.
Købte baby på internettet: Et hollandsk par er anklaget for at have købet en belgisk født baby på internettet.
Parret kunne ikke selv få børn og tog derfor kontakt til drengens biologiske mor, efter at de havde set en annonce på internettet.
(…) Hollandske medier hævder at parret betalte drengens biologiske forældre op mod 10.000 euro – det svarer til knap 75.000 danske kroner.
Den biologiske mor er glad, hun har fået en stor bunke penge, og hendes barn har formodentligt fået et godt hjem, hvilket må formodes når adoptivforældrene er villige og i stand til at betale så meget. Adoptivforældrene har fået sig et barn de brændende ønsker sig. Barnet har bare krav på gode og omsorgsfulde forældre, og det kan adoptivforældrene nok bedre give end den biologiske mor, som formodentligt har bortadopteret sit barn af nogle årsager.
Alle involverede er glade. Der er ingen ofre. Hvad er problemet?
Det er nok pengene, der er problemet, for “man må ikke handle med mennesker.” Men det har de ret beset heller ikke gjort, for de har handlet med forpligtelsen til at give barnet en god opvækst. Man må gerne forære børn væk, det vil sige forære forpligtelsen væk. Hvorfor det ene er værre end det andet er ikke åbenlys.
Fynsk greve tog for høj husleje: Byretten i Odense har givet sommerhusejerne ret i, at grundejeren, grev Niels Iuel Reventlow, krævede for meget i leje, da han i 2006 satte prisen op, og han skal nu betale en del af pengene tilbage.
Greven udlejer sin jord på den attraktive Bøgebjerg Strand ved Kerteminde til 59 sommerhusejere, men ifølge sommerhusejerne har han gennem årene ladet huslejen stige urimeligt meget.
(…) Nu har retten fastsat et niveau for lejen, der ligger under det, greven opkrævede, og han skal derfor betale sommerhusejerne en del af penge tilbage.
(…) Problemet for sommerhusejerne på Bøgebjerg Strand er, at fritidshuse på lejet grund ikke er omfattet af for eksempel lejeloven, og at udlejeren derfor kan hæve lejen så meget, som udlejeren ønsker det – uden at lejerne kan gøre noget.
Altså en lejer og en udlejer indgår en aftale om leje af noget ejendom og hvordan fastsættelse af betaling skal fastsættes. Lejer fortryder og klager, og retssystemet ændrer aftalen og fastsætter en pris de mener er rigtigt. Det er da ikke rimeligt?
I den konkrete sag, kan udlejer åbenbart hæve lejeprisen efter forgodtbefindende, og det er da surt for lejerne når det sker. Men hvis lejerne ikke er tilfredse med prisen, så står det dem frit for at opsige lejemålet og forlade ejendommen. Er prisen for høj, så kommer der ikke nye lejere, og udlejer taber penge. Hvis lejerne var smarte, så skulle de i stedet få indført restriktioner på hvordan udlejer kan hæve lejen, men det har de ikke gjort.
Journalisten påstår det er et problem, at fritidshuse ikke hører under lejeloven, hvor huslejenævnet bare kan nedsætte en aftalt leje. Problemet er ikke at fritidshuse ikke hører under lejeloven. Problemet er at lejeloven overhovedet giver mulighed for at ændre frivillige aftaler mellem en lejer og en udlejer. Det er formodentlig de bestemmerlser i lejeloven, der har fået lejerne i den denne sag til at være så skødesløse ved indgåelsen af lejekontrakten.
Greven har overholdt lejekontrakten, da han hævede lejen. Hvad er problemet?
Problemet er nok, at han både er greve og udlejer, og så er der jo ikke nogen tvivl om at han er ond.
Politiken: »I mine øjne burde der ikke være så mange zoologiske haver i Danmark. Et seriøst anlæg skal efter min mening leve op til nogle helt klare kvalitets- og etikkrav. Det er der mange, som ikke gør, og med dem har jeg svært ved at se formålet ved at drive en zoo«, siger Bengt Holst.
Bengt Holst er i øvrigt vicedirektør i Zoologisk have i København, som har svært ved at få indtægterne til at dække udgifterne.
For at opsummere sagen lidt anderledes end Bengt Holst ville gøre, så handler det om at de store zoologiske haver er i problemer, og er udsat for hård konkurrence fra de mange små haver, som Næstved Zoo. Nu søger de store at bekæmpe de små ved at kræve overholdelse af nogle såkaldte kvalitets- og etikkrav, som blandt andet skulle kræve nogle bestemte former for formidling, forskning og bevaring. Alt sammen ting som er lette at gøre når man er stor, og umuligt at gøre som lille eller nyetableret. Til formålet vil de store benytte Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr under Justitsministeriet, som skal godkende alle nye anlæg, og som selvfølgelig har repræsentation af de store haver.
Bevars, alle zoologiske haver skal behandle dyrene ordentligt, og det tror jeg ikke der en nogen, der er uenige i; selv ikke de små haver. Men at lave regler derudover virker ikke særligt logisk, hvis man altså ikke har andre motiver med i bagagen. Formidling, forskning og bevaring er alt sammen meget agtværdigt og godt, men synes ikke rigtigt at være nærliggende at stille det som krav for at have en zoologisk have. Bevaring er lige til højrebenet, da det antageligt er billigere at avle dyrene selv end at skulle købe dem udefra, og så kan man også vise de populære dyreunger frem. Formidling er en god idé for at tiltrække gæster, om ikke andet, så er formidling svært at undgå på et eller andet niveau. Hvorfor man absolut skal lave forskning for at drive en zoologisk have er en gåde, men det kan være et krav fordi det er svært.
Overskriften er den eneste konklusion man kan drage af kritikken, der er haglet ned over Metroen efter de afvise at vise bøsseporno på stationernes storskærme. Men nu har presset åbenbart fået Metroen til at skifte mening. Filmen kan ses hos Politiken. Utroværdigheden i sagen stiger når journalisten fra Politiken kun kan finde positive reaktioner på gaden om filmen – måske har det noget med spørgeteknikken og udvælgelsen af personer at gøre! Journalistisk makværk er det.
Hele sagen er i det hele taget fjollet. Folk overlever nok lidt blød bøsseporne, men derfor bør det stadig ikke være noget man får slynget i hovedet når man benytter offentlige transportmidler. Nu vælger Metroen så at bøje sig, og det er fint nok, så kan vi andre håne Metroen for dens mangel på pli – hvis vi altså gider bruge tid på på det.
De principielle anklager i sagen gør at det ikke er helt ligegyldigt alligevel. Blandt andet påståes det, at metroens afvisning skulle være udtryk for en form for politisk korrekthed, men det er jo helt omvendt. Det er bøsseorganisationernes ønske om at ændre normerne for pli i samfundet, ved at tvangsudstille bøsseporno i offentligheden, der er udtryk for politisk korrekthed. Metroen skulle have gang i censurering og diskrimination er helt ude i hampen.
Politiken: »Det er super positivt, at de er villige til at ændre mening. Det er vigtigt at vise, at de ikke bidrager til forskelsbehandling og censurering«, siger formanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, HC Seidelin, til politiken.dk på en telefon fra Berlin.
Hvordan en afvisning af bøsseporno i metroen på nogen måde kan være diskriminering, forstår jeg ikke. Hvis hvis man viste almindelig porno i metroen, så er bøsseprono alligevel så normbrydende at der burde laves af afgrænsning (synonym for diskrimination) her.
Hvis det er censur, så er enhver afvisning aviserne laver af materiale censur, og det en absurd devaluering censurbegrebet, som helt undervurderer det frygtelige i ægte censur. Private virksomheder skal selv bestemme hvordan de vil udtrykke sig, og vi kan så håne dem for deres valg. Men Metroen er ikke bare et privat selskab, det er ejet af kommuner og stat, og har derfor nogle flere forpligtelser overfor offentligheden, der gør at det ikke er her normbrydning og normudviklingen skal foregå. Som offentlig selskab skal Metroen søge noget der ligner normkonsensus, og det er kan bøsseporno når man skal med toget ikke siges at være.
180grader beretter om kørelærernenes ønske om at afskaffe politiets monopol på teori- og køreprøver fordi der fortsat er lange ventetider på prøverne.
“Det er et markant problem over stort set hele landet, og det har det i større eller mindre omfang været i de snart 20 år, jeg har været kørelærer. Det er uanstændige vilkår, vi som erhvervsdrivende lever med, og det er helt urimeligt over for eleverne, der må betale mere for et kørekort, fordi rutinerne skal holdes ved lige på grund af de lange ventetider,” siger René Arnt, formand for Dansk Kørelærer-Union til Ritzau.
Problemet er ikke nyt, men når nu vi er i gang, hvorfor så ikke løse årsagen til problemet, nemlig selve eksistensen af prøverne? Nøjagtig det samme problem var oppe at vende for lidt over et år siden, og spørgsmålet og problemerne er stadig de samme: Hvorfor have en køreprøve?
Prøverne er ikke svære at bestå, og selv vanvidsbilisterne har alle sammen bestået prøverne. Hvis man påstår at prøverne holder nogen fra at køre dårligt, så er det ikke ikke udtryk for intelligens. I bedste fald giver prøverne en falsk trykhed, og det er lige præcis det det er: Falsk!
At være en god bilist handler om to ting, hverken mere eller mindre; erfaring og sund fornuft. Hvis alle bilister derimod skal have en ansvarsforsikring for at måtte køre bil, så vil det være smart for forsikringsselskaberne at lave forskellige tests og prøver, der kan vise at man er god til at køre bil, for at tilpasse prisen på forsikringen. Det kunne måske endda være tests, der undersøger folks sunde fornuft. Og de tests vil man formodentlig blive udsat for mange gange i løbet af sit trafikale liv, og ikke kun i perioden omkring man fylder 18 år.
Lad markedskræfterne og forsikringsselskabernes grådighed og profithunger være med til at gennemtvinge en højere trafiksikkerhed.