Kontrasten mellem Gaza og Vestbredden

Der er meget fokus på den elendige situation i Gaza, og alt tyder på at det står skidt til.

Ritzau @ Kristeligt Dagblad: De 16 organisationer skriver, at Israel overtræder international humanitær lov ved at gennemføre “kollektiv afstraffelse” af palæstinenserne med sin blokade af Gaza. Israel forhindrer, at cement, stål og andre byggematerialer kommer frem til de cirka 1,5 millioner palæstinensere, som holdes indespærret i Gaza.

Politiken: Den israelske blokade har øget fattigdommen blandt de 1,5 millioner indbyggere markant, konkluderer rapporten og peger på, at den har været medvirkende til, at otte ud af ti indbyggere er afhængig af hjælp udefra.
Mange virksomheder og gårde er desuden blevet tvunget til at lukke eller fyre folk, samtidig med, at et næsten fuldstændigt forbud på eksport har ramt bønderne hårdt.

Jeg synes ofte artiklerne glemmer hvorfor Israel handler som de gør. De forhindrer ikke byggematerialer i at komme ind fordi de er onde eller ønsker har det skal gå palæstinenserne skidt. De gør det fordi byggematerialerne ikke går til borgerne i Gaza, og pengene der bliver sendt går heller ikke til borgerne i Gaza. Det går alt sammen til Hamas, som bygger tunneller og fæstning til dem selv, så de er klar til at udfordre Israel igen. Og når de gør det, så sker angrebene ikke fra civile steder som skoler og hopitaler fordi der ikke er plads i Gaza. Se bare her (via Michael J. Totten):

Så længe befolkningen i Gaza tolererer Hamas, så fortsætter elendigheden, hvilket den PLO kontrollerede Vestbred viser med alt tydelighed som beskrevet af Tom Gross i Wall Street Journal. (Igen via Michael J. Totten).

Tom Gross: Vi havde kørt fra Jerusalem til Nablus uden at komme igennem nogen israelske checkpoints. Benjhamin Netanyahu’s regering har fjernet dem alle siden de israelske sikkerhedsstyrker (opmuntret og støttet af George W. Bush) til tilladelse til at knuse intifadaen, genskabe sikkerheden på Vestbredden og frembringe betingelserne for det økonomiske boom der er igang nu. (Der var én grænsepost på tilbagevejen i udkanten af Jerusalem, men den unge kvindelige vagt vinkede bare mig og de to palæstinensere jeg rejste med igennem.)

Butikkerne og restauranterne var også fyldte da jeg besøgte Hebron fornylig, og jeg var overrasket over at se villa’er sammenlignelige i størrelse med dem man finde på Cote d’Azur og Bel Air, som var bygget på bakkerne rundt om byen. Livet er endda bedre i Ramallah, hvor det kan være svært at få bord på en god restaurant. Man kan finde nyt lejliglighedsbyggeri, banker, børsmæglere, luksusbilsælgere og helseklubber. I Qalailya, en anden by på Vestbredden, der tidligere var en terroristrede med bombemagere, er den første jordbærhøst ved ved at være i hus, i tide til det lukrative julemarked i Europa. Lokale palæstinensiske bønder er blevet uddannet af israelske jordbrugseksperter og Israel forsynede dem med vandingsudstyr og spøjtemidler.

En nye palæstinensisk by, Ruwabi, skal snart bygges nord for Ramallah. I sidste måned gav Jewish National Fund, en israelsk hjælpeorganisation, hjælp til at plante 3.000 træer i et skovområde de palæstinensiske planlæggere vil anlægge i udkanten af byen. Israelske eksperter hjælper også palæstinenserne med at planlægge offentlige parker og andre civile faciliteter.

Folk udenfra er begyndt at se vendingen. Det officielle PLO Wafa nuhedsbureau rapporterede i sidste uge om at tredje kvartal af 2009 havde et næsten rekordstort antal turister i det palæstinensiske område, med 135.939 hotelovernatninger i de 89 hoteller der har åbnet. Næsten halvdelen kommer fra USA eller Europa.

Israels intentioner er altså fred og ikke at gøre palæstinenserne ondt, og hvis palæstinenserne undlader at kæmpe mod Israel, så er gevinsten fred og velstand. Det hører selvfølgelig med til historien at PLO og Abbas tolererer de israelske styrke, ja nærmest beder den blive på Vestbredden, for uden dem vil borgerkrigen med Hamas bryde ud i lys lue igen, og Hamas’s grusomme udrensninger af PLO folk i Gaza vil blive gentaget på Vestbredden.

Det er en kedelig situation, at freden og velstanden på Vestbredden udspringer af den elendighed Hamas har skabt i Gaza. Men ikke desto mindre beviser det Israels intentioner. Efterhånden som de palæstinensiske sikkerhedsstyrker får styr på situationen på Vestbredden, så er Vestbredden hastigt på vej til selvstændighed i en palæstinensisk stat – i Gaza går det den modsatte vej. Alting er selvfølgelig ikke fryd og gammen på Vestbredden, men den økonomiske situation taler for sig selv.

Tiden er spændende, for efterhånden som palæstinenserne på Vestbredden bliver rigere og rigere og vænner sig til freden, jo mere har de at miste på at genoptage urolighederne. Og så behøver vi vist ikke tale mere om effekten af sikkerhedsmuren omkring Vestbredden.