”Rettigheder” som ejendomsret

Mises Instituttet og Murray N. Rothbard er ret ofte ude på et skråplan, som efter min mening næsten bliver helt religiøst. Men på nogen punkter rammes der altså plet. Denne artikel af Rothbard synes jeg dog er rigtig god. (Hvis nogen mener jeg ikke bør udbrede disse sandheder fordi jeg krænker deres ophavsret, så må de lige sige til i kommentarerne.)

Venstreorienterede ønsker at forbeholde begrebet ”rettigheder” til ”menneskerettigheder” såsom ytringsfrihed, alt imens ejendomsretten ikke kommer ind under den kategori. Men når alt kommer til alt, så giver ”rettigheder” kun mening i lyset af ejendomsretten. Ikke nok med, at der ikke er nogen menneskerettighed, som ikke også er en ejendomsret, men ”rettighder” bliver også udvandet og mærkelige hvis man ikke bruger ejendomsretten som udgangspunkt.

Der er der to måder hvor ejendomsret er identisk med menneskeret. For det første kan ejendom kun tilskrives mennesker. For det andet er en persons ret til sin egen krop, hans personlige frihed, en ejendomsret til sin krop, såvel som en menneskeret. Men endnu vigtigere er det for denne diskussion, at når menneskerettighederne ikke ses som en ejendomsret, så blive de svage og selvmodsigende. Det tillader, at de venstreorienterede svækker rettighederne på baggrund af begreber som ”det fælles bedste”. Som jeg har skrevet et andet sted:

Tag f.eks. menneskeretten ytringsfrihed. Ytringsfrihed bør betyde at alle har ret til at sige hvad de vil. Det forsømte spørgsmål er: Hvor? Hvor har men ret til ytringsfrihed? Man har det bestemt ikke på ejendom hvor man ikke har lov til at være. Kort fortalt, så har man det kun på sin egen ejendom eller på ejendom hvor ejeren tillader det. Faktisk er der ikke nogen separat ”ret fri tale”. Der er kun ejendomsretten; retten til at gøre som man vil med sit eget, eller lave aftaler andre om brug af deres ejendom.

Kort fortalt, så har en person ikke nogen ret til fri tale. Der er kun en ret til at leje en sal, og tale til dem, der kommer derind. Der er ikke nogen frihed til medierne. Men der er en ret til at skrive og udgive aviser og bøger, og sælge det til dem, der er villig til at købe det. (Eller forære det til dem, der gider have det). Det vil sige, at alt hvad man har i alle eksemplerne er ejendomsret, inklusiv retten til at indgå kontrakter og bytte ejendom. Der er ikke nogen ekstra ret til at ytre sig udover den ret til ejendom, som man har.

Ikke nok med det, men hvis man pakker analysen ind som en separat ret til at ytre sig i stedet for som en ejendomsret, så fører det til forvirring og svækkelse af hele rettighedsbegrebet. Det mest berømte eksempel er Højesteretsdommer Holmes’ konstatering, at ingen har ret til på falsk baggrund at råbe ”Brand” i et fyldt teater. Ytringsfriheden kan derfor ikke være absolut, og den må begrænses af hensyn til offentligheden. Men hvis vi ser problemet i forhold til ejendomsretten, vil vi opdage, at der ikke er sket nogen begrænsning af nogen rettigheder.

Logisk, så vil råberen enten være en gæst eller ejeren af teatret. Hvis han er ejer, så krænker han gæsternes ejendomsret til at nyde forestillingen i fred og ro, som de har betalt for ham for. Hvis det er en gæst, så krænker han både de andre gæsters rettigheder, men også ejerens rettigheder, idet han bryder betingelser for hans egen tilstedeværelse. De betingelser indeholder bestemt ikke nogen ret til at afbryde den forestilling ejeren viser. Uanset hvad, så kan råberen retsforfølges for brud på ejendomsretten. Hvis vi ser på ejendomsretten involveret, så vil vi se, at Holmes’ eksempel ikke vil give anledning til svækkelse af nogen rettigheder.

Artiklen er noget længere, men essensen er med her. Det er dog værd at påpege, at Rothbard kun anerkender de negative frihedsrettigheder som værende menneskerettigheder. I FN’s menneskerettighedskonvention er der også en lang række positive sociale rettigheder, som bestemt ikke kan passes ind under ejendomsretten. Men det er i højere grad en kritik af begrebet ”sociale rettigheder” end en kritik af at se frihedsrettighederne som en del af ejendomsretten.

This entry was posted in Frihed. Bookmark the permalink.

4 Responses to ”Rettigheder” som ejendomsret

  1. HeresyBlog says:

    Helen Latifis small talk: Hvis man kan se, at en provokation af sådan en grænseoverskridende art for nogle, går ud over menneskeliv og skaber kaos og ufred, så hellere stoppe disse tiltag istedet for, at smide mere benzin på den iforvejen antændte situati

  2. HeresyBlog says:

    Vestre Landsret har netop frikendt Jyllandsposten og dens redaktører for at publicering af Muhammed-tegningerne skulle være æreskrænkende. Nyhedsvisen: Det er meget trist, at landsretten mener, at det er okay at krænke andres ære og nedgøre minoriteter. V

  3. Pingback: Ejendomsret, selvejerskab og homesteading | HeresyBlog

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.