Red tigeren – brug markedet

Jeg indrømmer det. Jeg er vild med tigre. Det er ikke de altid nuttede tigerunger jeg er vild med, men derimod en stor fuldvoksen tiger. Se bare en video her. Et mere æstetisk og kraftfuldt dyr end tigeren kan man dårligt forestille sig (jeg kan i hvert fald ikke).

Problemet er bare at jeg ikke er den eneste, der beundrer tigre. I Asien er medicin lavet på forskellige dele af tigre meget populære selvom det er ulovligt. Traffic.org har lavet en rapport, hvor tigrenes situation beskrives. Der dokumenteres blandt andet at den ekstremt ulovlige handel med tigermedicin stadig florer, selvom det er totalt forbudt. Den eneste måde at tilfredsstille den efterspørgsel på er gennem krybskytteri. Det har ført til at den vilde bestand nu ligger på mellem 5.000 til 7.000 tigre. Noget tyder på at antallet er stabiliseret, men det er stadig meget få dyr.

Effekten af forbuddet mod handel med tigerdele virker tydeligvis ikke tilfredsstillende, og derfor har blandt andet Barun Mitra (se også her) og kinesiske erhvervsfolk til at foreslå at tillade salg af opdrættede tigre. Formålet er at oversvømme markedet med opdrættede tigerprodukter, så det ikke længere kan betale sig at jage de vilde tigre. Og det er bestemt muligt at gøre det. Embedsmænd i Kina mener at de kan opdrætte 100.000 tigre i løbet af de næste 10 til 15 år.

Men her går dyreværnsorganisationerne i baglås. Både Traffic, WWF og National Fish And Wildlife Foundation stritter imod. Argumenterne går på at en sådan handel vil underminere beskyttelsen af de vilde dyr, da krybskytterne vil kunne hvidvaske deres fangst ved at maskere den som opdrættede dyr. En anden modstand går på at dyrevelfærden i Kina er generelt horribel.

Ingen kan påstå at dyrevelfærden i Kina er god, men det er en problemstilling, som er komplet adskilt fra problemet med at vilde tigre er ved at blive udryddet. Dyrevelfærd er kun et gode, som følger med ved øget velstand. Risikoen for at den nuværende beskyttelse skulle blive undermineret, er meget værre. Jeg kan bare ikke se at den omfattende og ineffektive regulering skulle være mindre effektiv ved at man tillader handel med opdrættede dyr. Det er stadig en kæmpe opgave. Jeg tror bare ikke at organisationerne vil erkende at man ikke kan kvæle en efterspørgsel gennem forbud og regulering. Det eneste, der kan stoppe en efterspørgsel er ved at opfylde den, og det kan gøres ved at opdrætte tigre. Intet andet kan gøre det.

Nogen siger løven er dyrenes konge. Sikke noget sludder. Tigeren er den perfekte skabning, kun overgået af mennesket selv.

Racisme, holocaust og ytringsfrihed

I er EU er der nu vedtaget en rammelovgivning for hvad der kan gøres strafbart i medlemslandene. Mest bekymrende er det, at landene er forpligtede til at gøre holocaustbenægtelse strafbart, hvilket tyskerne kæmpede indædt for. Danmark og Storbritannien slipper kun udenom gennem en kattelem der kom ind i lovgivningen.

Selvom holocaustbenægtelse er aldeles afskyeligt, så er det en alvorlig krænkelse af ytringsfriheden at forbyde det. Det er fuldt forståeligt at nogen ønsker forbud når man tager de historiske traumer i betragtning, men det nytter bare ikke noget. Det duer ikke at forbyde opfattelser, der adskiller sig fra den udbredte opfattelse, uanset hvor mange beviser de har imod sig.

Hvis EU skulle lave lovgivning omkring holocaustbenægtelse, så burde det være for at beskytte ytringsfriheden, men det er altså ikke sket.

Noget helt andet er at medlemslandene ligefrem pålægges at indføre hvad, der svarer til den danske racismeparagraf (Straffelovens §266b):

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Racismeparagraffen, selvom den egentlig ikke handler om racisme, men om nedværdigelse af grupper, kan fuldt forsvares i forhold til ytringsfriheden. Specielt hvis man ser den i sammenhæng med injurier (bla. Straffeloven §267):

Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

I forhold til ytringsfriheden minder §266b og §267 hinanden meget, da jeg ikke mener det nogensinde har været en del af ytringsfriheden at nedværdige andre, uanset om det er enkeltpersoner eller grupper. Det skal her siges at jeg ikke mener man kan nedværdige andre ved at kommunikere sandheder.

Spørgsmålet er så om det er hensigtsmæssigt at lave forbud svarende til §266b og §267. Her er jeg ikke så sikker. Principielt er der ikke noget i vejen for at opretholde forbud, noget andet er om det praktisk er en god idé. Først og fremmest må vi anerkende at bare fordi noget er forkert, skal der ikke nødvendigvis et forbud til, og her forenes de praktiske problemer ved forbud mod injurier, racisme og holocaustbenægtelse. Der er dog et specielt hjørne af injurier, da injurierne kan får andre til at handle, så ofret for injurierne vil opleve tab. F.eks. manglende omsætning eller ved at blive fyret fra sit job. Sådanne problemer mener jeg man kan tage hånd om ved at justere lidt på paragrafferne om svindel.

For injurier, racisme og holocaustbenægtelse kan det være en fordel at få dem frem i lyset. Jeg vil gerne vide hvem der er holocuastbenægter, så jeg kan håne dem (som ytringsfriheden tillader). Jeg vil gerne vide hvem, der er racister, så jeg kan undgå dem. Og jeg vil gerne vide hvem der udbreder injurier, så jeg kan fortælle dem hvad pli er for noget.

Det er i sig selv slemt nok at EU nu krænker ytringsfriheden, men det er også slemt at EU nu tvinger medlemslandene til at have racismeparagraffer. Kampen for at afskaffe paragrafferne, så vi offentligt kan se hvem, der udtaler sådan noget bliver nu helt fatalt hæmmet. I stedet for at skulle overbevise at flertal i Danmark, så skal der nu overbevises et flertal i hele EU, og ikke nok med det, så er der ikke direkte valg til den gruppe hvor beslutningerne skal tages, nemlig ministerrådet, hvilket gør det endnu mere besværligt.

I det hele taget en dårlig dag for ytringsfrihed og national selvbestemmelse.

Våbenkontrol og Bullshit!

I lyset af Universitetsmassakren i USA, synes jeg Penn & Teller’s show “Guncontrol is Bullshit” er interessant. Jeg har tidligere skrevet om våbenkontrol her, og jeg synes heller ikke mine indvendinger bliver behandlet nok af Penn & Teller, men omvendt så forkaster de nogle argumenter for våbenkontrol, som jeg også synes er elendige. Der er ikke ret meget mere dræbende for en god sag, hvis man accepterer dårlige argumenter for sagen.

Penn & Teller afslører i deres show “Bullshit” et hav af svindelnumre og vrangforestillinger. Det er nogle helt fantastiske shows de laver. Og Teller’s egen beskrivelse synes jeg rammer meget godt, selvom jeg ikke er enig i moralen i afsnittet om Guncontrol:

“… we’re fair and we never take people out of context. We’re biased as all fuck. But, we try to be honest.”

Afsnittet er værd at se, og det kan gøres på Google Video:

Continue reading →

Hans Rosling og “Gapminder Trendanalyzer”

Der er ikke mange foredragsholdere, der holder en fanget når de taler, og virkelig brænder sig ind på nethinden. Hans Rosling (blog her) gør det. Hans Rosling er professor i international health på Karolinska Instituttet i Stockholm. Han har blandt andet været med til at opfinde Gapminder Trendanalyzer, som visualiserer statistik. Eller sagt med egne ord: “unveils the beauty of statistics by converting boring numbers into enjoyable interactive animations.”

Hans Rosling talte på TED konferencen i 2007. Hans præsentation kan ses her:

På Gapminders hjemmeside er flere af de fantastiske animationer han brugte i præsentaionen. Specielt synes jeg animationen med udviklingen af indkomstfordelingen i verden er vanvittig spændende. Al den tale om ulighed er i verden er måske spild af tid hvis man ser på hvordan det rent faktisk går. De gamle ilande bliver ganske vist rigere, men de gør rigtig mange andre lande så sandelig også.

Trendanalyzer er blevet opkøbt af Google, så mon ikke der er noget spændende på vej fra den kant.

Kommerciel influenzavaccine

Indonesien vil ikke frigive prøver af fugleinfluenza til medicinalvirksomheder eller kommercielle vaccineproducenter fordi de er bange for at de vil lave vacciner, som er for dyre for folk i ulandene. Indtil videre har de kun leveret prøver til WHO med en klausul om, at de ikke må gives videre.

Med den fremgangsmåde kan Indonesien være ret sikker på, at der ikke udvikles dyre vacciner. Der vil sandsynligvis slet ikke blive udviklet en vaccine overhovedet. Hvilken fordel Indonesien får ud af begrænsningen er uvist. Jeg tror det eneste er, at betingelserne lyder godt for alle med hang til socialisme.

Thorium fremfor uran

Et norsk firma vil bygge et atomkraftværk i Norge.

Med alt det olie og vandkraft Norge er i besiddelse af, er det ret interessant at nordmænd nu tænker på atomkraft. Men når man tager i betragtning at olie er en af de “grusomme” fossile brændstoffer og vandkraft virkelig smadrer naturen, og kan give problemer de år, hvor det ikke regner så meget, er det måske ikke så overraskende. Men ikke nok med det, så har Norge store mængder Thorium, som kan bruges i atomkraftværker i stedet for uran.

Artiklen i Politiken burde nok være undersøgt lidt bedre. Selv om Norge har ganske meget thorium, så er det slet ikke en tredjedel, som artiklen siger. Desuden skriver artiklen at det er en fordel at thorium har en kortere halveringstid end uran. Jeg ved ikke hvad fordelen skulle være ved at værdifuldt brændstof forsvinder hurtigere, men det betyder nok ikke så meget, når halveringstiden er tre gange jordens alder. I øvrigt, så betyder en kortere halveringstid, at det er mere radioaktivt end uran.

Thorium er virkelig interessant, da reserverne af thorium er større end uran, og at alt thorium kan bruges i modsætning til 0,7% af uranen, som består af uran-235.

Før thorium kan anvendes, skal det omdannes til uran-233, som er endnu bedre end det normale uran-235. En anden fordel er at der produceres plutonium-238, som dårligere kan bruges til atomvåben end den plutonium-239, der normalt laves.

Problemet er selve omdannelsen til uran, som giver en meget radioaktiv blanding, og det har tidligere skulle foregå i en seperat “breeder reaktor”. Nye teknologier gør at det ikke længere er nødvendigt. Gamle reaktordesigns kan omdannes til at bruge thorium, og nye reaktorer, der er ved at blive udviklet udnytter alligevel breeder teknologi til at anvende uran bedre. I den forbindelse er det oplagt også at bruge thorium.

Trælbinding af læger

Ifølge Berlingske Tidende vil “Danske Regioner”, med socialdemokraten Bent Hansen i spidsen til at bestemme hvor læger må arbejde, og hvordan de skal uddanne sig.

Danske læger skal presses til hurtigere at videreuddanne sig til specialister inden for bl.a. kræft- og psykiatriområdet, hvor en alvorlig mangel på eksperter i dag er med til at skabe lange ventetider på behandling for patienterne.

Det er utroligt. Et problem opdages, og rygmarvsreaktionen er at regulere; fratage mennesker deres frihed til at planlægge deres eget liv, og leve og arbejde hvor de vil.

Manglen på læger er reel, og det er et problem, der skal tages alvorlig. Jeg begriber bare ikke hvordan nogen kan tro at de klogeste hoveder gider bruge et årti af deres liv på at uddanne sig, når prisen så er, at de mister retten til at bestemme over deres eget liv. De bliver tvunget til at hive familien op ved roden, for at flytte hen hvor en central planlægger mener de skal bo.

Ifølge regionerne er problemet, at de yngre læger i dag ensidigt søger mod nogle få, meget populære specialer på få hospitaler i de store byer. Blandt de populære specialer er plastikkirurgi og gynækologi, mens det kniber voldsomt med at tiltrække læger til især specialer på kræftområdet.

Det er helt sikkert et problem, at lægerne ikke er interesseret i de kedelige specialer (de må være kedelige hvis lægerne ikke gider dem). Og lige så slemt er det, at de ikke har lyst til at arbejde på små yderliggende hospitaler, hvor mulighederne for karriere og personlig udvikling er mindre.

Det skræmmer mig bare, at svaret med det samme hedder tvang. Det bliver slet ikke taget overvejet hvorfor lægerne fravælger det de gør. Ingen forstår det vink med en vognstang, at mange læger søger ud på private hospitaler og klinikker for at tjene en masse penge. Også her bliver lægerne mødt med forargelse og trusler om tvang.

Sandheden er, at politikerne, og specielt dem med et socialdemokratisk islæt, ikke vil betale den pris en læge koster. Med de rette tilbud om løn og arbejdsvilkår, vil yderligt liggende hospitaler kunne tømme både privatklinikker og universitetshospitalerne for speciallæger.

Hvis lønnen alligevel er den samme overalt, hvorfor skulle en nyuddannet læge ikke vælge de mest interessante specialer på de bedste hospitaler? Man skulle da være en tåbe for ikke at gøre det.

Det mest naturlige svar må være at tilbyde lægerne kompensation, for at tage de mere uinteressante specialer på de dårligere hospitaler. Alt andet ville da ikke være rimeligt.

Lægerne raser mod det nye udspil fra regionerne.

Ja, det tror da fanden!

Våbenkontrol

En mordsag fra Texas indeholder mange af de elementer, der får mig til at gå ind for våbenkontrol.

Sagen er beskrevet i sin enkelthed af Associated Press:

Darrell Roberson kom en sen nat hjem fra et spil kort, og fandt sin kone “rullende rundt” med en anden mand [Devin LaSalle] i en bil i indkørslen.

Taget på fersk gerning med sin elsker, råbte Tracy Robersen ifølge myndighederne voldtægt. Hendes mand trak sin pistol, og slog den anden mand ihjel ved at skyde ham i hovedet.

Torsdag kom så anklagen for manddrab – mod konen, og ikke mod manden.

(…)

Ifølge myndighederne prøvede LaSalle at flygte i sin bil, da Tracy Roberson råbte at hun var blevet voldtaget, og hendes mand trak en pistol han havde med sig, og skød flere gange mod bilen.

Det første man bider mærke i er at det er konen, der er blevet anklaget og ikke manden. Men det er for så vidt ligegyldigt, bortset fra at det er en god historie fra Texas, da det også herhjemme er en forbrydelse at fortælle en løgnehistorie, der bringer andre i fare.

Det interessante er at manden med sit våben er i stand til at slå ihjel, inden han får indsamlet alle de nødvendige oplysninger om situationen. Hvis vi for et øjeblik ser bort fra at LaSalle flygtede da han blev skudt, og samtidig antager at der rent faktisk var tale om en voldtægt, så vil langt de fleste alligevel være i stand til at standse overgrebet og forsvare sin kone. Hvis man ser på billedet af Darrell Roberson i artiklen, så vil det være svært at påstå, at han ikke vil kunne forsvare sin kone uden skydevåben.

Noget helt andet er at LaSalle blev skudt da han flygtede, hvilket strengt taget ikke burde være nødvendigt. Men hvis man er overbevist om at ens kone er blevet voldtaget, gerningsmanden flygter og man har en pistol i lommen, hvem ville så ikke skyde? Jeg tror ærligt talt ikke, at jeg ville kunne svare nej til det spørgsmål.

Devin LaSalle’s død er altså fuldt ud en konsekvens af at Darrell Roberson var bevæbnet. Hvis han ikke var bevæbnet ville konens løgn ikke have ført til, at nogen mistede livet. Selv hvis det ikke var en løgn, ville bestemt have været muligt at afværge eller standse voldtægten.

Debatten har for mit vedkomne intet at gøre med om man må forsvare sig mod forbrydere eller ej. Det handler mere om man skal have let adgang til at bruge dødelig magt eller ej, og så har jeg slet ikke været inde på hvordan det påvirker forbrydernes handlemønstre, hvis de tror deres ofre vil forsøge at slå dem ihjel.

Brint fra magnesium og vand

Det helt store problem ved brintbiler og brintteknologi i det hele taget er, at brint er umådelig svær at opbevare sikkert i de mængder, der er brug for. Brint kan køles ned, så det bliver til en væske, men det kræver næsten lige så meget energi, som at lave brinten. Og den energi kan bilen ikke køre på. Andre muligheder går på kemisk at binde hydrogen til forskellige metaller, som så kan frigive hydrogenen, når den skal bruges. Risø har en glimrende hvidbog om problemerne og udfordringerne. Fælles for dem alle er, at hydrogen skal laves, og så bygges ind i de forskellige kemiske strukturer.

Men hvorfor ikke lade oplagre hydrogen på den simpleste og mest ufarlige form – vand? Og så frigøre hydrogen, når man skal bruge det. Hydratus er en teknologi hvor magnesium kemisk kan spalte vand, og frigive hydrogen. Finten er at få lavet magnesium, hvilket koster meget energi. Men principielt kan det være ligegyldigt om energien lagres i magnesium eller i selve hydrogenet.

En ulempe ved denne tilgang er at når magnesium producerer hydrogen, så omdannes det til magnesiumhydroxid, som skal afleveres på “tanskstationen” igen. Bilen skal altså både tankes og tømmes, men det burde ikke være det store problem.

Regeringen er skyld i togforsinkelser

I aftenens TV Avis på DR. Ca. 10:15 inde i programmet bringes et indslag om at DSB aldrig har haft så mange forsinkelser som nu. Hele 230.000 tog kom ikke til tiden. Socialdemokraterne mener at regeringen ligger som den har redt, fordi der i 2003 blev prioriteret skattelettelser frem for bevillinger til sporrenovering. Der skulle angiveligt være dobbelt så mange forsinkelser nu, som før de konservative og venstre fik regeringsmagten.

Mage til forvrøvlet sludder skal man lede længe efter. Vi kan helst se bort fra at det private Arriva kun er skyld i 2 af de 5 forsinkelser pr. 100 tog og at DSB var skyld i hele 7 ud af de 16 forsinkelser pr. 100 tog. Regeringen har bevilliget 4.700.000.000 kr ekstra til renovering af jernbanerne efter de kom til. Et skinnenet bliver på ingen måde så nedslidt efter så få år med en borgerlig regering. Problemerne er helt klart arvet fra den tidligere regering, og har intet med en middelmådig skattelettelse at gøre.

Og så har vi slet ikke set på baggrunden for forsinkelser, som BaneDanmark var skyld i. Men Arrivas hjemmeside giver et hint:

Som det er beskrevet i pressen det forgangne år, trænger skinnerne mange steder til en kærlig hånd, og blandt andet derfor er det reelt kun knap 95 ud af 100 tog, der kommer til tiden på Arriva strækninger. Dette er et resultat af, at Banedanmarks medarbejdere arbejder på at forbedre forholdene til gavn for alle i fremtiden.

Det kan godt være den nuværende regering i sidste ende er skyld i forsinkelserne, men det er fordi de faktisk prøver at reparere skinnerne, og ikke fordi skinnerne er nedprioriterede.