Thorium fremfor uran

Et norsk firma vil bygge et atomkraftværk i Norge.

Med alt det olie og vandkraft Norge er i besiddelse af, er det ret interessant at nordmænd nu tænker på atomkraft. Men når man tager i betragtning at olie er en af de “grusomme” fossile brændstoffer og vandkraft virkelig smadrer naturen, og kan give problemer de år, hvor det ikke regner så meget, er det måske ikke så overraskende. Men ikke nok med det, så har Norge store mængder Thorium, som kan bruges i atomkraftværker i stedet for uran.

Artiklen i Politiken burde nok være undersøgt lidt bedre. Selv om Norge har ganske meget thorium, så er det slet ikke en tredjedel, som artiklen siger. Desuden skriver artiklen at det er en fordel at thorium har en kortere halveringstid end uran. Jeg ved ikke hvad fordelen skulle være ved at værdifuldt brændstof forsvinder hurtigere, men det betyder nok ikke så meget, når halveringstiden er tre gange jordens alder. I øvrigt, så betyder en kortere halveringstid, at det er mere radioaktivt end uran.

Thorium er virkelig interessant, da reserverne af thorium er større end uran, og at alt thorium kan bruges i modsætning til 0,7% af uranen, som består af uran-235.

Før thorium kan anvendes, skal det omdannes til uran-233, som er endnu bedre end det normale uran-235. En anden fordel er at der produceres plutonium-238, som dårligere kan bruges til atomvåben end den plutonium-239, der normalt laves.

Problemet er selve omdannelsen til uran, som giver en meget radioaktiv blanding, og det har tidligere skulle foregå i en seperat “breeder reaktor”. Nye teknologier gør at det ikke længere er nødvendigt. Gamle reaktordesigns kan omdannes til at bruge thorium, og nye reaktorer, der er ved at blive udviklet udnytter alligevel breeder teknologi til at anvende uran bedre. I den forbindelse er det oplagt også at bruge thorium.