Våbenkontrol og Bullshit!

I lyset af Universitetsmassakren i USA, synes jeg Penn & Teller’s show “Guncontrol is Bullshit” er interessant. Jeg har tidligere skrevet om våbenkontrol her, og jeg synes heller ikke mine indvendinger bliver behandlet nok af Penn & Teller, men omvendt så forkaster de nogle argumenter for våbenkontrol, som jeg også synes er elendige. Der er ikke ret meget mere dræbende for en god sag, hvis man accepterer dårlige argumenter for sagen.

Penn & Teller afslører i deres show “Bullshit” et hav af svindelnumre og vrangforestillinger. Det er nogle helt fantastiske shows de laver. Og Teller’s egen beskrivelse synes jeg rammer meget godt, selvom jeg ikke er enig i moralen i afsnittet om Guncontrol:

“… we’re fair and we never take people out of context. We’re biased as all fuck. But, we try to be honest.”

Afsnittet er værd at se, og det kan gøres på Google Video:

I showet skildres butiksejeren Mabel Murray, som er bevæbnet til tænderne med mange våben, så hun har let afgang til dem, hvis hun får brug for dem. Hun har endda en pistol i BH’en. Som hun argumenterer, er det en god equalizer mellem hende og en mandlig overfaldsmand, og det er helt rigtig. Men når hun er så bevæbnet som hun er, så kan hun hurtigt komme til at slå nogen ihjel i en tilspidset situation, selvom der ikke er tale om noget overfald. Det samme gør sig gældende for dem, der bærer våben på gaden. Det at være i besiddelse af et våben, kombineret med en formodning om at modparten også er bevæbnet, kan hurtigt gøre en ellers ufarlig situation til et spørgsmål om liv og død. Desuden vil en forbryder ikke true Mabel. Han vil skyde hende med det samme, og så røve hende bagefter.

Samme problem opstår med det eksempel Susanna Hopp kommer med i forbindelse med tilladelse til at bære skjulte våben. Hun siger, at alle får fordelene, for forbryderne ikke ved hvem, der er bevæbnet, og hvem der ikke er. Det er for så vidt rigtigt, og det er også rigtigt at forbryderne bliver bange for borgerne. Problemet er bare den måde forbryderne reagerer på den frygt. Det vil være helt naturligt at antage, at forbryderne vil bruge deres våben i stedet for bare at true med dem. Nogen forbrydere vil sikkert ikke begå ikke-voldelige forbrydelser, men rå forbrydere vil blive mere voldelige. Det er en afvejning man må gøre, og det har ikke noget at gøre med at tilhængere af våbenkontrol er bange for våben. Nej, det er forbryderne bag våbnet, som er føler sig tvunget til at bruge sit våben af frygt for at jeg skyder ham.

Susanna Hopp var vidne til en restaurantmassakre, hvor 22 blev dræbt, heribandt begge hendes forældre. Hun er vred over at hun ikke måtte have sit våben med ind på restauranten. Den lå ude i bilen, og hun kunne derfor ikke gøre noget ved massemorderen. Det synes jeg er en helt legitim problemstilling, men jeg tror ikke den sjældne situation opvejer den forråelse af forbryderne, der også vil ske. Der bliver ofte fremført en masse statistik for den forråelse, og selvom jeg mener den støtter mit synspunkt, så må det blive gennemgået en anden gang.

Når alt kommer til alt, så må man anerkende, at amerikanernes ret til at eje og bære våben faktisk er rodfæstet i deres forfatning, og ikke mindst I den amerikanske selvbevidsthed. Deres 2. Amendment er ret tydelig, som vist af Penn & Teller:

A well regulated militia being necessary to the security of a free State, the right of the People to keep and bear arms shall not be infringed.

Det er en del af amerikanernes sjæl, og det må de konsekvensen af i indretningen af de øvrige love, så Susanna Hopp kan tage sit våben med på restaurant. Det er bare ikke et argument for at lempe våbenlovgivningen i Danmark og andre steder. Hvis det er let for lovlydige at være bevæbnet, så bliver det svært at forhindre kriminelle i også at være det. Og det gælder uanset om våbnet er pistoler eller bare knive.

Det sidste argument i showet er, at borgernes våben også er en beskyttelse mod staten. I et fredeligt land som Danmark er det måske ikke så relevant, men løsningen er lige for. Der er nemlig en forskel på at eje et våben, som er klar til brug ved enhver lejlighed, og på at have et skydevåben skilt ad og låst inde i hjemmet. Og det har hjemmeværnsfolk netop haft i mange år, og det har ikke ført til flere skuddramaer og en forråelse af kriminaliteten. På positivsiden giver det en god beskyttelse mod invaderende magter, men også mod en dansk stat, der i en næsten utænkelig fremtidig situation begynder at undertrykke borgerne. Afvæbningen af Hjemmeværnet skal altså omgøres hurtigst muligt – for frihedens skyld!