Strøtanker om drømmesamfundet “Danmark”

Nikolaj Stenberg beskriver på hans blog hvordan hans liberale drømmesamfund ser ud. Jeg synes det er en meget spændende øvelse, og vil derfor forsøge at lave min egen version med udgangspunkt i Nikolajs. Ligesom Nikolaj har jeg heller ikke høje tanker om de meget socialistiske dele af statsapparatet.

Statsmagten

  • Danmark er et konstitutionelt monarki med en arvelig monark med magt til at afsætte regeringen og udskrive valg til beskyttelse af demokratiet og frihedsrettighederne.
  • Statsformen er negativ parlamentarisme med flertalsvalg i enkeltmandskredse til Folketinget.
  • Parlamentet består af to kamre, hvor Folketinget vedtager love med 2/3 flertal. Et 2. kammer består af ulønnede livstidsudpegede medlemmer af monarken efter indstilling fra Folketinget på baggrund af positiv udmærkelse for det danske samfund, og kammeret kan forkaste alle love med 1/3 flertal.
  • Kommerne fungerer selvstændigt med selvstændig skatteudskrivning uden bindinger fra Staten. Staten fastsætter kun minimumsstandarder for det kommunerne skal leve op til, og derudover er der kommunal selvstyre.
  • Kommunernes styreform er ligeledes negativ parlamentarisme med et kammer, men med valg hvert 2. år.
  • Staten besidder kun ejendom, der har karakter af naturlige monopoler, med det formål at skabe konkurrence på området, såsom veje, jernbaner og lignende.

Velfærd

  • Der er en relativ høj ydelse til personer, der fysisk er ude af stand til at forsøge sig selv gennem en indtægt eller ved fortæring af formue. Det kan være syge, handicappede eller ældre, der ikke længere er i stand til at arbejde.
  • Der er en anden og noget mindre ydelse til personer, der er fysisk i stand til at forsørge sig selv, men af den ene eller anden grund ikke har muligheden for at gøre det. Det kan være arbejdssøgende.
  • Alle uddannelsesinstitutioner, herunder universiteterne gøres helt selvstændige, og financieres ved brugerbetaling.
  • I folkeskolen tilbydes mindrebemidlede familier en voucher-ordning, så grunduddannelsen af børnene ikke belaster familiens økonomi.
  • Til andre anerkendte uddannelser tilbydes statsgaranterede lån, der forrentes med inflationen. Lånen skal kunne dække udgifter til undervisning og basale leveomkostninger. Lånet tilbagebetales ved indtægter over en fastsat grænse.
  • Læger, hospitaler, plejehjem og lignende er private, og financieres ved brugerbetaling eller via personlige forsikringsordninger.
  • Udgifter til basale sundhedsordninger og livsforlængende behandlinger inden for en rimelig grænse betales af staten, hvis familien ikke er i stand til at betale selv.

Økonomi

  • Legal tender reglerne afskaffes, så Nationalbanken bliver én valutaudstedende virksomhed blandt flere. Alle banker har lov til at lave deres egen valuta, som kan værdisættes som de og markedet ønsker. Statskassen understøtter ingen valutaudstedere.
  • Fractional banking forbydes.
  • Der er kun tre skattetyper, der kan opkræves: En flad indkomstskat hvor eneste fradrag er et grundfradrag. Ejendomsskat baseret på størrelse og beliggende af matriklen og ikke værdien af ejendommen. Afgifter på veldokumenterede negative eksternaliteter, såsom forskellige former for forurening.
  • Planlagte underskud i stat og kommune forbydes.

Politi og retssystem

  • Overvågning på offentlige områder kan kun gøres i lukkede kamerasystemer, hvor optagelserne kun gemmes i 48 timer. Adgang kan kun ske med dommerkendelse på baggrund af begrundet mistanke om konkret lovbrud.
  • Private politistyrker på private områder tillades.
  • Store dele af retsplejen overlades til private common law dommere, som i hver sag godkendes af begge parter i sagen. Kan der ikke opnåes enighed eller anerkendes dommen ikke af én af parterne, kan sagen ankes til en statslig domstol, som kun tildeler skadeserstatning men opkræver tredobbelt tort i forhold til praksis hos de private domstole.
  • Våbenlovgivningen skal enten føre til totalafvæbning af alle eller tillade våben hos lovlydige borgere. Ingen mellemvej i praksis eller i jura kan accepteres.
  • Dødsstraf er unødvendig og har for stor risiko for uoprettelig justitsmord, og skal derfor ikke anvendes.

Forsvar

  • Hær, flåde og flyvevåben bevares og styrkes.
  • Alle værn målrettes på internationale opgaver.
  • Hjemmeværnet styrkes, udrustes og uddannes til nationalt forsvar.

Ejendomsret

  • Ejendomsretten er ukrænkelig, dog med mulighed for ekspropriation til større infrastrukturprojekter mod 150% erstatning.
  • Alle rettigheder og friheder inklusiv ytringsfriheden baseres på ejendomsretten. Injurieparagrafferne og racismeparagrafferne afskaffes derfor.
  • Patenter, copyright og varemærker afskaffes, da de begrænser alle andres ret til at gøre hvad de vil med deres ejendom.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.