Kun homofober vil ikke se bøsseporno

Overskriften er den eneste konklusion man kan drage af kritikken, der er haglet ned over Metroen efter de afvise at vise bøsseporno på stationernes storskærme. Men nu har presset åbenbart fået Metroen til at skifte mening. Filmen kan ses hos Politiken. Utroværdigheden i sagen stiger når journalisten fra Politiken kun kan finde positive reaktioner på gaden om filmen – måske har det noget med spørgeteknikken og udvælgelsen af personer at gøre! Journalistisk makværk er det.

Hele sagen er i det hele taget fjollet. Folk overlever nok lidt blød bøsseporne, men derfor bør det stadig ikke være noget man får slynget i hovedet når man benytter offentlige transportmidler. Nu vælger Metroen så at bøje sig, og det er fint nok, så kan vi andre håne Metroen for dens mangel på pli – hvis vi altså gider bruge tid på på det.

De principielle anklager i sagen gør at det ikke er helt ligegyldigt alligevel. Blandt andet påståes det, at metroens afvisning skulle være udtryk for en form for politisk korrekthed, men det er jo helt omvendt. Det er bøsseorganisationernes ønske om at ændre normerne for pli i samfundet, ved at tvangsudstille bøsseporno i offentligheden, der er udtryk for politisk korrekthed. Metroen skulle have gang i censurering og diskrimination er helt ude i hampen.

Politiken: »Det er super positivt, at de er villige til at ændre mening. Det er vigtigt at vise, at de ikke bidrager til forskelsbehandling og censurering«, siger formanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, HC Seidelin, til politiken.dk på en telefon fra Berlin.

Hvordan en afvisning af bøsseporno i metroen på nogen måde kan være diskriminering, forstår jeg ikke. Hvis hvis man viste almindelig porno i metroen, så er bøsseprono alligevel så normbrydende at der burde laves af afgrænsning (synonym for diskrimination) her.

Hvis det er censur, så er enhver afvisning aviserne laver af materiale censur, og det en absurd devaluering censurbegrebet, som helt undervurderer det frygtelige i ægte censur. Private virksomheder skal selv bestemme hvordan de vil udtrykke sig, og vi kan så håne dem for deres valg. Men Metroen er ikke bare et privat selskab, det er ejet af kommuner og stat, og har derfor nogle flere forpligtelser overfor offentligheden, der gør at det ikke er her normbrydning og normudviklingen skal foregå. Som offentlig selskab skal Metroen søge noget der ligner normkonsensus, og det er kan bøsseporno når man skal med toget ikke siges at være.