HeresyBlog

Der råbes fra alle sider på mere offentlig kontrol med fødevareindustrien, men er kontrol virkelig løsningen? Der er masser af ballade over at fødevarekontrollen ikke får kontrolleret alle virksomheder en gang om året, men i stedet i gennemsnit en gang om året. Kvalitet, og i særdeleshed fødevarekvalitet, er bare ikke noget man kontrollerer sig til, det er noget man laver.

Skal man have en kontrol, som sikrer kvalitet, så er det nødvendig med daglige kontroller på alle steder i produktionen, og ikke et par timers besøg i virksomheden en gang i kvartalet. Teknisk Landsforbund beskriver ganske udmærket problemerne med uærlige og uduelige butikker og virksomheder, men også de tror at mere offentlig kontrol vil kunne løse problemet. Og det nytter slet ikke noget at flytte fødevarekontrollen rundt i forskellige ministerier – medmindre det flyttes til justitsministeren!

Fødevarekontrollen kunne i stedet placeres under politiet, så vi får et rigtigt fødevarepoliti, som laver en rigtig politimæssig efterforskning med razzia, telefonaflytning, anholdelse og domfældelse. At sælge dårlige fødevarer er at udsætte andre for fare uanset om det er en bevidst handling eller ej. Det er en ganske alvorlig sag at udsætte andre for fare, og derfor bør strafferammen også være til at få øje på. Der kan både være tale om gigantbøder til virksomhederne og i grove tilfælde fængselsstraf og fratagelse af retten til at arbejde med fødevarer.

I stedet for at rejse rundt og besøge virksomhederne efter tur, så skulle fødevarepolitiet stå klar til at rykke ud når der kommer en anmeldelse. Melder en restaurantgæst at de er utrygge ved hygiejnen eller madkvaliteten, så melder de det til politiet, som så starter en efterforskning af restauranten. Restauratøren kan også melde sine leverandører til politiet, hvorefter virksomheder som Thulin Kød hurtigt ville komme i myndighedernes søgelys. Hvis historierne om Thulin er sande, så ville de hurtigt blive afsløret som de svindlere de ville være, gennem en rigtig efterforskning lavet af politiet. De ansvarlige i Thulin ville for længst have fået et værelse i arresthuset, og virksomheden ville være beslaglagt. Der vil heller ikke være problemer med manglende opfølgning, da det er naturligt for politiet at søge efter alle forbrydere i en sag.

Alle fødevare virksomhederne i alle led skal være aldeles paranoide overfor besøg af fødevarepolitiet. De skal have så meget orden på kvaliteten og hygiejnen, at de ikke bliver anmeldt. Hvis de alligevel bliver anmeldt, så skal det kunne dokumenteres hvilken medarbejder eller hvilken leverandør det er, der har svindlet. Kan virksomheden ikke det, så er det domsfældelse og grimme straffe til følge.

Ingeniøren kan i dag berette, at Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed (K) vil foreslå Europaudvalget at stemme for en ny EU-forordning, som giver industrien lov til anprise fødevarers sundhedsfremmende virkning. Samtidig garanterer Ingeniøren for at forordningen vil åbne op for funktionelle fødevarer, hvilket i hvert fald Enhedslisten er imod.

I morgen er der rigtig nok møde i Europaudvalget, hvor en forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler er på dagsordenen. Det er nogle tunge tekster at komme igennem, men ministeriets notat lettest at få et overblik i.

Formålet med forordningen er at det skal være muligt at tilsætte næringsstoffer til fødevarer “for at forebygge eller afhjælpe en dokumenteret mangel på et eller flere næringsstoffer i befolkningen eller i bestemte befolkningsgrupper”. Et sådant formål skal man argumentere hårdt for at skyde ned.

Det mest kontroversielle element i forordningen er, at reguleringen af tilsætningen i forskellige fødevarer ikke er reguleret ved hvilken type fødevare, der er tale om. I stedet begrænses det hvilke fødevarer, hvor der må anprises (reklameres) for de tilsatte stoffer. Begrænsningen skal tage hensyn til fødevarens øvrige ernæringsprofil, og anprisningerne må ikke virke vildledende i forhold til profilen. Finten er, at hvis der ikke må anprises, så er det for dyrt at proppe ekstra vitaminer i fødevarerne.

Anprisningerne må slet ikke give indtryk af at sygdomme kan helbredes med fødevaren, medmindre tilstrækkelig dokumentation foreligger. Og selv hvis der gør det, så er det kun nogle bestemte vendinger der må bruges. Samtidig skal der sikres at det daglige indtag af de tilsatte stoffer ikke overstiger nogle nøje fastsatte grænser.

Nogle organisationer (se notatet) er bange for at det giver forbrugerne et fordrejet forhold til sunde og vitaminrige fødevarer. Enhedslistens argument er i samme boldgade, om end mere syret:

“Denne måde at tilstræbe højere sundhed i befolkningen er ikke bare kunstig, den er også en illusion. Kroppen er indrettet til at have lyst til fødevarer, der indeholder de ernæringskomponenter, kroppen har brug for. Berigede fødevarer vil derimod skabe forvirring for kroppen.”

Sådan et argument kan man ikke bruge til noget. Der er overordentligt mange udsatte grupper, som ikke får en varieret og fornuftig kost. Det være sig både ældre mennesker, psykisk syge, alkoholikere og andre misbrugere, for slet ikke at tale om de mange der spiser store mængder junk food. Disse gruppe spiser ikke vitaminpiller, men det vil garanteret være nemmere at få dem til at spise denne ”nye” type fødevare.

En ting er at forbrugerne skal have hjælp til at undgå at blive snydt, men der er ingen grund til at forbrugerne absolut skal spise efter et bestemt mønster, som Enhedslisten finder god nok, når der findes andre muligheder på markedet. Hvorfor skal staten bestemme folks kostvaner, når det er muligt at leve med andre kostvaner?

Forbrugerrådet mener i deres høringssvar, at der gives køb på forsigtighedsprincippet. Mit svar til det vil være: GODT! Når forbrugerrådet bruger “forsigtighedsprincippet”, så betyder det, at alt skal være forbudt, indtil det er fuldstændig bevist, at der ikke er nogen som helst farer. Med functional foods er det lidt et paradoks, for hvad med de farer de udsatte grupper er udsat for uden disse fødevarer? Er det bare helt ligegyldigt? Det sjove er at i landene uden regulering af functional foods, er der ikke nogen problemer. Fødevareforsyningen består ikke udelukkende af berigede fødevarer, men derimod maksimalt af 6 %. Ikke nok med frygten er ubegrundet, men fordelene ignoreres også.

Mit gæt er at modstanden mod berigede fødevarer bunder i en generel mistillid overfor fødevareindustrien, og et had til reklamer i almindelighed.

Functional foods er ikke noget ukendt i Danmark. Almindelig bordsalt har i mange år været tilsat iod. Men også flere yoghurter er tilsat sundhedsfremmede elementer, bla Cultura og Gaio.

Lad dog markedet være med til at fremme sundheden i befolkningen. Vi skal bare sørge for at forbrugerne ikke vildledes. Begge dele opnås med forordningen. Så når Ingeniøren garanterer, at der åbnes op for functional foods, så har de fuldstændig ret. Forordningen muliggør functional foods på en god og ordentlig måde. Den eneste finger man måske kan sætte på forordningen er, at alkoholiske drikke som det eneste produkt ikke må forbedres! Forestil dig at man kunne leve af at drikke øl!