“Flere penge til hospitalerne.” “Vi skal investere i et bedre sundhedsvæsen.” “Vi skal have lige adgang til sundhedsydelser“. Alle vil det så godt, men ingen taget sig tid til at stoppe op og overveje hvilke sundhedsydelser folk egentlig vil have, og hvor meget af den de ønsker. Måske er det umuliugt for politikere at svare på det spørgsmål, hverken i går, i dag eller i morgen. Hvis nogen ønsker andre sundhedsydelser, så kan det være svært at have råd til det, da man allerede betaler til politikernes mange ydelser, og oven i det, skal der både betales moms og skat af de penge man vil bruge til at købe andre ydelser. Måske vi kunne skrue et system sammen, som både tilgodeseer ressourcestærke og svage borgere.
Først og fremmest må lave et system tilpasset hvad man kan kalde “realiseret præference”, hvor folks ønsker afsløres af hvad de rent faktisk vil gøre hvis ingen politikere blandede sig. Realiseret præference står i skarp kontrast til de ønsker folk giver udtryk for i meningsmålinger. Tim Worstall har begået en artikel om emnet, som er ret interessant at læse.
Ca. 40 % er ifølge nogen meningsmålinger parate til at betale mere i skat for at få mere mere offentlig service. Men det er ikke sikkert de mener det samme, når girokortet fra SKAT kommer ind gennem brevsprækken.
Hvis man skærer det skattebetalte sundhedsystem ind til nogle basale livreddende ydelser uden luksusydelser som enkeltværelser og TV på stuerne, så vil selv de fattigste kunne få deres vigtigste sundhedsbehov dækket. Ønskes der andre sundhedsydelser, så må man selv betale. Til gengæld skal man hverken betale skat eller moms af de penge man bruger, for det gør man heller ikke når ydelserne købes gennem skatten. På den måde behøver kan med selv med en lav inkomst, have råd til at købe de ekstraydelser man selv mener man har behov for. Ønsker man at spare pengene til at købe noget andet, så står det også frit for.
Ordningen vil være omkostningsneutral for staten, men fleksibiliteten og kvaliteten af sundhedsydelserne vil blive bedre, da man får den kvalitet man udtrykker en realiseret præference for. Det kunne være sundhedbranchen får et boom, som selv den mest velfærdsorienterede politiker ikke kunne drømme om.
