Der råbes fra alle sider på mere offentlig kontrol med fødevareindustrien, men er kontrol virkelig løsningen? Der er masser af ballade over at fødevarekontrollen ikke får kontrolleret alle virksomheder en gang om året, men i stedet i gennemsnit en gang om året. Kvalitet, og i særdeleshed fødevarekvalitet, er bare ikke noget man kontrollerer sig til, det er noget man laver.
Skal man have en kontrol, som sikrer kvalitet, så er det nødvendig med daglige kontroller på alle steder i produktionen, og ikke et par timers besøg i virksomheden en gang i kvartalet. Teknisk Landsforbund beskriver ganske udmærket problemerne med uærlige og uduelige butikker og virksomheder, men også de tror at mere offentlig kontrol vil kunne løse problemet. Og det nytter slet ikke noget at flytte fødevarekontrollen rundt i forskellige ministerier – medmindre det flyttes til justitsministeren!
Fødevarekontrollen kunne i stedet placeres under politiet, så vi får et rigtigt fødevarepoliti, som laver en rigtig politimæssig efterforskning med razzia, telefonaflytning, anholdelse og domfældelse. At sælge dårlige fødevarer er at udsætte andre for fare uanset om det er en bevidst handling eller ej. Det er en ganske alvorlig sag at udsætte andre for fare, og derfor bør strafferammen også være til at få øje på. Der kan både være tale om gigantbøder til virksomhederne og i grove tilfælde fængselsstraf og fratagelse af retten til at arbejde med fødevarer.
I stedet for at rejse rundt og besøge virksomhederne efter tur, så skulle fødevarepolitiet stå klar til at rykke ud når der kommer en anmeldelse. Melder en restaurantgæst at de er utrygge ved hygiejnen eller madkvaliteten, så melder de det til politiet, som så starter en efterforskning af restauranten. Restauratøren kan også melde sine leverandører til politiet, hvorefter virksomheder som Thulin Kød hurtigt ville komme i myndighedernes søgelys. Hvis historierne om Thulin er sande, så ville de hurtigt blive afsløret som de svindlere de ville være, gennem en rigtig efterforskning lavet af politiet. De ansvarlige i Thulin ville for længst have fået et værelse i arresthuset, og virksomheden ville være beslaglagt. Der vil heller ikke være problemer med manglende opfølgning, da det er naturligt for politiet at søge efter alle forbrydere i en sag.
Alle fødevare virksomhederne i alle led skal være aldeles paranoide overfor besøg af fødevarepolitiet. De skal have så meget orden på kvaliteten og hygiejnen, at de ikke bliver anmeldt. Hvis de alligevel bliver anmeldt, så skal det kunne dokumenteres hvilken medarbejder eller hvilken leverandør det er, der har svindlet. Kan virksomheden ikke det, så er det domsfældelse og grimme straffe til følge.
