Imagine There’s No Global Warming

Minnesotans for Global Warming:

Imagine there’s no warming
It’s all just been a lie
CO2 is not a pollutant
The Polar Bears aren’t gonna die
Imagine if all the people
Livin’ another day

Imagine there’s no Kyoto
It isn’t hard to do
Gas at 99 cents a gallon
And no carbon taxes too
Imagine all the people
Driving SUVs

You may say I’m a denier
But I’m not the only one
31,000 scientists
Say the world’s climate follows the sun

Imagine no politicians
I wonder if you can
No one to fear monger
No need to eliminate man
Imagine all the people
Drilling all over the world

You may say I’m a dreamer
But I’m not the only one
I hope someday you’ll join us
And the world will be more fun

(h/t Newsbusters.org)

Højresvingulykker er ikke kun lastbilernes skyld

Den seneste højresvingsulykke tidligere i dag kom lige tæt nok på, da jeg kun bor 500 meter fra ulykkestedet og både mine kone og jeg jævnligt både cykler og kører bil i det kryds.

Der er allerede indført et hav af regler og påbud for at undgå højresvingsulykker, og alligevel får justitsministeren hug for ikke at gøre nok. Dansk Cyklistforbund kræver nu at lastbiler skal lave et såkaldt orienteringsstop under et højresving. Sådan et krav kan under alle omstændigheder bruges af politikerne til at vise at de gør noget. Og det kan bruges til kræve hævn over de lastbilchauffører, som om det ikke skulle påvirke dem, at have dræbt et andet menneske, uanset om det er deres fejl eller ej. Påbuddet kan ikke bruges til at redde liv.

Når jeg hører om en sådan ulykke, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor forfærdeligt det også må være for chaufføren. Jeg ville selv have det umådeligt dårligt hvis et andet menneske mistede livet ved at komme i for hård kontakt med min bil. Når jeg observerer mange cyklisters adfærd, både som bilist, og i særdeleshed også når jeg selv cykler, så er det et scenarie, der har en alt for høj sandsynlighed for at ske, selvom det ikke er min fejl.

Jeg har før skrevet om, at vi i Danmark har en tendens til at køre mere i forhold til hvad vi har ret til, frem for at tage hensyn til vores medtrafikanter. Den tendens er efter min mening langt mere udbredt hos cyklister, end alle andre trafikanter til sammen. Værst af alle er cyklister med cykelhjelm; det er som om de et eller andet moralsk overskud, der tillader dem at køre mere råddent end alle andre.

Problemet opstår når en cyklist holder på sin ret til at køre over et kryds før en lastbil drejer, og ikke engang sikrer sig at chaufføren har set en. Det værste er, at det ikke engang er svært at blive set af chaufføren, og det er endnu lettere at være sikker på, at man er blevet set – kan du se chaufførens ansigt i spejlene, så har han også set dig! Det kan dårligt være lettere, og alligevel er det sjældent jeg ser nogen cyklister gøre det. Men der er noget imponerende ved at se en lastbil hugge bremserne i sidste øjeblik, og cyklisten bare kører videre med et forurettet blik i ansigtet. Det er dømt til at gå galt før eller siden.

Løsningen er ikke, at indføre nye regler, flere påbud og straffe hårdere. Det hjælper heller ikke at forsøge på at uddanne chaufførerne endnu mere, for de er i forvejen opmærksomme og bange for at skade andre i trafikken. Cyklisterne derimod, er kolde i røven, og kører som om de er udødelig. Skal man gøre noget mod højresvingsulykker, så er det oplysning vejledning af cyklisterne man skal satse. Men det er meget sværere end at kræve mere af chaufførerne.

Update: Venstre udtrykker de samme tanker om, at cyklisterne ikke er helt skyldfrie.

Diskoteker ind i kampen mod terrorisme

Natsteder og lignende steder skal straffes for at afvise gæster som led i kampen med terrorisme. For vi kan jo ikke have at unge indvandrere bliver terrorister efter at de bliver afvist af det lokale vandingssteder.

Natstederne reagerer bare på deres kunder ønsker, for mange indvandrere på det samme natsted gør, at der kommer færre gæster, som lægger mange penge i baren. Natstedernes diskrimination er bare en synliggørelse af nattelivets gæsters diskrimination. At straffe natstederne vil ikke løse problemet, og at gøre det med begrundelse i kamp mod terror og ekstremisme er tåbeligt.

Ingen sygdomme kureres ved at sætte et plaster på. At straffe natstederne for gæsternes racisme i kampen mod ekstremisme, svarer til at sætte et stort flot selvlysende plaster med et billede af Mickey Mouse på armen for at helbrede en hjernesvulst.

Kernekraft i Viden Om

DR’s videnskabsprogram viste en særdeles sober udsendelse om atomkraft.

Den eneste rigtige kommentar jeg gerne vil komme med, handler om ulykken på et af de svenske atomkraftværker, hvor en fejlstrøm var ved at slå nogle sikkerhedssystemer ud. I indslaget siger eksperterne ”tæt på den værste ulykke i Sverige.” Sverige har mig bekendt ikke haft slemme ulykker, men fred være med det.

Alt i alt er det en saglig fremstilling af ulykken, men efter min smag kører de lidt hurtigt hen over en pointe, som en af eksperterne kommer med. Han siger blandt andet, at ulykken ville have været meget værre hvis alle nødgeneratorer var blevet slået ud, og at der i værste fald ville ske en nedsmeltning hvis flere uheld var sket på samme tid. Udsendelsen kommer også kun kort ind på af omveje at en nedsmeltning ikke er specielt farligt for omgivelserne. Men når alt kommer til alt, så viste hændelsen at sikkerhedssystemerne virker selvom det utænkelige sker.

Nogen af de tal, der blev nævnt overraskede mig lidt. Jeg var godt bekendt med at de nuværende uranreserver ville holde i ca. 100 år, men det overraskede mig lidt at med de nye generation IV fast breeder raktorer vil reserverne vare i 10.000 år. Jeg har hørt tal på 3-400 år, hvilket i øvrigt også er imponerende lang tid, specielt når man optimistisk håber på at have fusion klar om under 50 år – det overraskede mig også at fusion har nok brændsel til 5 milliarder år, her havde jeg hørt 100.000 år, men i den størrelsesorden er det vist ligegyldigt.

Fast breeder raktorer, som køles med natrium eller andre salte er også umådelige spændende. Specielt den lille detalje, som sneg sig ind i en bisætning om, at man kan producere hydrogen på dem.

En “ærgelig” dom i Muhammedsagen

Vestre Landsret har netop frikendt Jyllandsposten og dens redaktører for at publicering af Muhammed-tegningerne skulle være æreskrænkende.

Nyhedsvisen: Det er meget trist, at landsretten mener, at det er okay at krænke andres ære og nedgøre minoriteter. Vi er meget skuffede, siger trossamfundets pressesekretær, Muhammed Nehme

Jeg synes også det er trist, at man ikke kan dømmes for at nedværdige og krænke minoriteter ved, at håne deres frontfigurer.

Tilhængere af frihed (altså den frihed, som betyder fravær af tvang) er også en minoritet, og den er i høj grad også forfulgt af bedrevidende formynderiske majoriteter, som ikke et sekund holder sig tilbage for at sende politiet efter alle, der ikke er enige. Milton Friedman er i høj grad en af frontfigurerne for denne minoritet, og skaberne af film som Syriana, med George Clooney i en af hovedrollerne, burde ligeledes kunne retsforfølges for deres forhånelser af Friedman og markedskræfterne. Det er jo en krænkelse af alle frihedselskende folk i hele verden.

Spøg til side. Man skal selvfølgelig ikke kunne retsforfølges ved at håne tanker, ideer og personer som andre holder af – uanset hvor gode eller dårlige de ideer er. Spørgsmålet er endda om man overhovedet skal kunne restforfølges for at håne eller nedværdige noget eller nogen som helst! Når alt kommer til alt, siger hånen så ikke mere om håneren end om den forhånte?

Ytringsfriheden er kun begrænset af ejendomsretten, og det er kun fordi ytringsfrihed er en del af ejendomsretten.

Uanset hvor usmagelige og utryk for mangel på pli den første optrykning af Muhammed-tegningerne var, så kan der ikke herske nogen tvivl om, at redaktørerne på Jyllands Posten var i deres gode ret til at trykke tegningerne. Enhver juridisk diskussion bør stoppe her. Mishag og foragt for Jyllands Posten falder også inden for ytringsfriheden, men mordplaner og bomber gør ikke.

Privatiser kørekortet

Politiken: Hvis politiet ikke retter op på de lange ventetider på teori- og køreprøver senest efter sommerferien, er et flertal i Folketinget klar til at privatisere prøverne.

Formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF) siger, at justitsministeren nu må slå i bordet overfor politiet.

»Rettes der ikke op på forholdene, er vi klar til at privatisere«, siger han.

Samme melding kommer fra Venstres retspolitiske ordfører Kim Andersen

Man kan fint undrer sig over hvorfor politiet skal bruge ressourcer på at afholde køre prøver. Man skulle tro at politiets opgave er at beskytte borgerne mod kriminelle, men så simpelt er det åbenbart ikke.

Kan politiet ikke finde ud af at få afholdt køreprøverne, så er det helt klart en god idé at privatisere prøverne. Så er det bare et spørgsmål om hvad folk vil betale for at få køreprøven. Men selvom politiet godt kan afholde prøverne, så er det stadig en god idé at privatisere prøverne.

Når nu vi er i gang med at lave om, så vil det være passende at lege djævelens advokat et øjeblik, og stille spørgsmålet: Hvorfor ikke privatisere kravet om selve kørekortet? Lej nu lige med et øjeblik. Det er rimeligt nok, at stille krav om at man skal have en forsikring til, at dække de skader man laver på andre trafikanter – så er de i hvert fald sikret en erstatning for bilistens manglende evner. Man kunne passende kræve at det er bilisten, der er forsikret, og ikke selve bilen.

Jeg er ret sikker på at forsikringsselskaberne vil kræve temmelig mange penge for en forsikring hvis ikke man på en eller anden troværdig måde har vist at man er i stand til at køre en bil eller andre motorkøretøjer. Vil man spare en bunke penge på sin forsikring, så må man eksamineres i sine trafikale evner.

Formålet med køreprøven er, at forhindrer elendige bilister i at færdes på gaderne til fare for alle andre. Problemet er bare, at hvis nogen mener de er gode nok til at køre bil uden køreprøven, så vil de gøre det alligevel. Risikoen for at blive fanget er umådelig lille hvis man kører pænt, og straffen er til at se bort fra. Jeg tror ikke på forbuddet mod at køre uden kørekort holder ret mange fra gaden. Derimod, så er langt de fleste i stand til at erkende deres evner, og køreprøven fungerer mere som et bevis overfor dem selv, at de er gode nok til at køre. Den effekt vil eksisterer uanset hvordan kravet om kørekort er skruet sammen.

En af ulemperne ved det nuværende system er, at når man først har fået kørekortet, så glemmer man reglerne og kørere på fornuften. Sådan gør langt de fleste bilister alligevel. Jeg tror ikke ret mange vil kunne bestå teoriprøven uden varsel, så metoden virker altså. Hvis man derimod løbende skal op til køreprøver, tests eller en tur på glatbanen med jævne mellemrum og ikke bare når man bliver 65år, så ville sikkerheden nok blive lidt bedre. Det er bare ikke let for politikerne at finde ud af et fornuftigt niveau, og det er åbenbart også svært for bureaukratiet at leve op til kravene.

Forsikringsselskaberne vil derimod kunne stille alle mulige krav til bilisternes evner og fortsatte træning, hvis man altså vil have den billigste forsikring. Kravene kan lynhurtigt justeres og implementeres, hvilket politikerne ikke formår. Ikke alle behøver, at være på den billigste forsikring hele tiden. Bilisterne kan fint bevæge sig ned i pris over tid på samme måde som elitebilist-ordningerne, som mange forsikringsselskaber allerede har. Klippekortordningen bliver også overflødig, for selv små skader kan betyde at forsikringsselskabet kræver en ny og måske skrappere prøve for at blive nede i pris

Der er virkelig potentiale for at få bilisternes nærighed og selskabernes profitjagt til at give udslag i mere trafiksikkerhed. Det forudsætter så at køreprøven overhovedet har en positiv effekt på sikkerheden. Hvis ikke, så skal forsikringsselskaberne nok se det på deres bundlinie.

Forsker vil afsløre kendte danskere som helte

En ny leg: Find en alternativ og mere passende overskrift på en nyhedsartikel.

Politiken: Kendte danske politikere, efterretningsfolk og tidligere modstandsfolk arbejdede for den amerikanske efterretningstjeneste efter befrielsen af Danmark i 1945, skriver Jyllands-Posten.

Nogle af dem var hos amerikanerne registreret som agenter og kontakter, der videregav hemmelige og fortrolige oplysninger, og amerikanerne roste danskernes indsats til skyerne.

(…) Via danske agenter og kontakter kunne amerikanerne følge med i de fortrolige forhandlinger om den dansk-sovjetiske handelsaftale i 1946.

Desuden modtog amerikanerne via modstandsfolk oplysninger fra centrale kartoteker, der satte amerikanerne i stand til at gennemføre en form for alternativt retsopgør mod folk, der ifølge ledende modstandsfolk og amerikanerne havde været for tæt på tyskerne under Anden Verdenskrig, men var gået fri af det officielle retsopgør efter krigen.

Som sagt så vil forskeren afsløre navne på danske helte, som har medvirket til et opgør med nazisterne, og som har hjlpet amerikanerne med at holde styr på hvad sovjetunionen lavede.

I min bog da er det helt ubetinget heltegerninger, for USA har altid været en ubetinget forkæmper for Danmarks frihed og selvstændighed, noget som hverken nazister eller kommunister har været, tværtimod. Det ville glæde mig, at kende navne på de personer, der har medvirket til USA’s beskyttelse af landet, så jeg kan hylde dem. Men når man taler om helte, så synes jeg det er vigtigt at de selv får lov til at bestemme om de vil stå frem eller ej.

Update: Socialdemokraten H. C. Hansen, major Svend Truelsen og professor Erik Husfeldt er åbenbart blandt heltene.

DUF kræver 16-års valgret

Overskriften i aviserne er godt nok ”Ungdommen kræver 16-års valgret”, men det er ikke helt sandt, for DUF har ikke taleret på ungdommens vegne. DUF er organisationen, der deler tipsmidlerne ud, og alle organisationer der vil være med til at bestemme hvordan det skal gøres er medlemmer. Ikke underligt har venstrefløjens politiske ungdomsorganisationer slået sig sammen med nogle upolitiske organisationer, som spejdere og andet, og bestemt at DUF skal gå ind for 16-års valgret.

En lavere valgretsalder vil gøre vores samfund mere demokratisk, mener DUFs formand Martin Justesen.

– Vi mener, at alle unge har holdninger. Men mange føler sig distanceret til det etablerede politiske system. Hvis 16 års valgret blev en realitet, ville det udvikle vores demokrati og samtidig give unge et skud politisk selvværd og indflydelse, siger Martin Justesen.

Formålet med valgsystemet er ikke, at gøre alting mere demokratisk, men at gøre samfundet mere retfærdigt. At kunne stemme er en ganske alvorlig ting, for man er med til at bestemme ganske meget over andre menneskers liv, og det kræver man kan tage et ansvar og forstå nogle ting – og det kan man ikke forvente af 16-årige. 18-årige og 20-årige har svært nok ved det, så hvorfor skulle man tro at 16-årige er gode til det? Hvorfor ikke 14-årige når nu vi er i gang?

DUF kommer med en lang række eksempler på andre ting en 16-årig har lov til: Dyrke sex, arbejde, betale skat, komme i fængsel og så videre. DUF har bare ikke forstået at stemmeret er meget mere alvorlig end alle de ting de remser op. Alle eksemplerne går på ting, som de 16-årige kan bestemme om sig selv, men når man stemmer, så bestemmer man også over alle andre.

Jeg synes det siger en helt masse om DUF, at de på den måde negligerer vigtigheden og ikke mindst alvorligheden af stemmeretten.

Hornsleth – Danmarks eneste kunstner

Med min sparsomme viden om kunst vil jeg vove den påstand at Kristian von Hornsleth er den eneste nulevende danske kunstner – alle andre laver bare udsmykning.

Jeg har også billeder (skaberen af dem kalder sig sikkert kunstner) på væggene i mit hjem, men de er alle sammen dekorative, og er med til at gøre mit hjem til et dejligt sted at være, og tak til ”kunstneren” for det. Hornsleths billeder kan jeg ikke fordrage; jeg synes de er grimme. Men som kunstner formår han at udstille nogle sammensætninger og modsætninger, som nødvendigvis må sætte tanker i gang.

Andre wannabe-kunstnere, som ham guldfiskeblender kannibalen forsøger bare at provokere, og ikke andet. At bryde tabuer for at bryde tabuer er ikke interessant. At selvudnævnte højkulturelle personligheder smider penge efter ham gør det ikke bedre.

Hornsleth er i en helt anden kaliber. Han forsøger i mine øjne at skabe nogle kontraster mellem folks egne forestillinger om godt og ondt. Dét er spændende. Hans seneste påfund om at sælge våbenaktier som kunst, hvor profitten skal gavne nødhjælporganisationer og andre fredsfremmende projekter, er intet mindre end genialt.

Kristian von Hornsleth sælger nu 100 bemalede og signerede aktier (70×100 cm) ‘ til et nystiftet selskab som spekulerer i klyngebomber, atomvåben, miner, ubåde, private hære og »andet dødbringende isenkram«, som det hedder i en pressemeddelelse.

Aktierne eller kunstværkerne koster hver 20.000 kroner og er juridisk set et gyldigt aktiebevis, der giver adgang til en årlig generalforsamling i det ny selskab, hvor Kristian von Hornsleth er administrerende direktør.

Selskabet skal stille skarpt på et af den frie markedsøkonomis moralske dilemmaer, forklarer kunstneren.

Jeg hæfter mig ved at han siger ”dilemmaer” og ikke ”problemer.” Jeg aner intet om Hornsleths politiske tilhørsforhold eller hvad hans holdninger er til markedet, men han formår alligevel at få folk med vidt forskellige udgangspunkter til stille en helt masse spørgsmål ved egne og andres synspunkter om den virkelige verden. ER markedet ondt? Er våbenhandlere onde hvis de tjener penge til velgørenhed?

Nøjagtigt det samme formåede han at gøre da han fik afrikanske landsbyer til at tage navneforandring for en ged. Hornsleth er genial, men han laver møjgrimme billeder. Andre ”kunstnere”, der prøver at male deres indre dæmoner kan gå hjem og tage en tudekiks, for de når ikke Hornsleth til sokkeholderne.

Se projektet på Hornsleths egen hjemmeside.

Amerikanerne er nu Ansar al Sunna

The New York Times har en meget spændende beretning fra Bagdad. Beretningen er før hørt andre steder, men det interessante er at den venstreorienterede fanatiske krigsmodstander The New York Times har bragt historien. Læs originalartiken.

Mohamed Hussein er en irakisk medarbejder hos The New York Times i Bagdad. Han flygtede fra Irak nytårsdag 2007 for at undgå den sekteriske vold fra shia militserne og sunni oprørerne. I sidste uge vendte han tilbage til Irak efter 15 måneder.

(…) Under rejsen fra Syrien til Bagdad var jeg helt afslappet. Der var ingen bekymringer og ingen frygt for banditter og terrorister fra Al Qaeda, Ansar al-Sunna (Sunniernes beskyttere) eller Jaish al-Mohammed (Mohammeds hær) som tidligere kontrollerede alt på hovedvejen mellem Syrien og Bagdad.

(…) Jeg tror at det irakiske politi og militær arbejder på den rigtige måde fordi der er en amerikansk militærbase i mit nabolag. Men alle folk jeg har mødt siger at hvis amerikanerne trækker sig ud, vil militserne æde os uden nåde.

(…) Folk er mere venligtsindede, og jeg kan sige at der nu er en slags gensidig tillid mellem befolkningen og soldaterne i modsætning til før hvor der ikke var nogen tillid mellem nogen.

Hvis vi tænker lidt over det, så vil vi se at vi begge har brug for hinanden. Folk har brug for soldaterne for at få sikkerhed. På samme måde har de amerikanske soldater nu et sikkert sted at være; måske kan de have mere end én Green Zone.

(…) Vi har altså stadig brug for amerikanerne, for hvis de trækker sig ud, vil der være noget lignende en orkan, som vil hive alt op med rode – mennesker, bygninger og endda træer. Alt hvad der er sket og al sikkerheden vil være historie, som en sød drøm.

Som folk siger i mit nabolag: ”Amerikanerne er nu Ansar al Sunna. ” Sunniernes beskyttere.”

Det er måske værd at bemærke, at startegigen bag ”The Surge” var at få mandskab nok til at kunne indtage irakiske nabolag og derefter blive der. Tidligere var strategien at indtage et område og smide terroristerne ud, og så køre videre til næste område. Problemet med den gamle strategi var, at når amerikanerne forlod et område, så vendte terroristerne tilbage og myrdede alle, der havde samarbejdet med amerikanerne. Denne beretning bekræfter om noget, at den nye strategi virker. The Surge virker.

Historien er også bekymrende, for hvor er de danske soldater i Irak? De er godt nok sendt til Afghanistan hvor de gør en fantastisk indsats, men jeg er bange for at der stadig er brug for dem i Irak. Basra-området er for tiden et af de største hot-spots i landet.