You reject abstract theories and little regard for abundance and low prices. You concern yourselves mainly with the fate of the producer. You wish to free him from foreign competition, that is, to reserve the domestic market for domestic industry. (…) We are suffering from the ruinous competition of a rival who apparently works under conditions so far superior to our own for the production of light that he is flooding the domestic market with it at an incredibly low price (…) This rival, which is none other than the sun, is waging war on us so mercilessly we suspect he is being stirred up against us by perfidious Albion (excellent diplomacy nowadays!). Frédéric Bastiat (1801-1850) – Petition of the candlemakers
Toldgrænser laves af politikere, så forbrugere er tvunget til at købe dyre produkter, lavet af inkompetente producenter. Told gøre produkterne i butikkerne dyrere, end de behøver at være, og gøre os alle fattigere. Det er forbrugerens situation vi bør være bekymrede for – ikke producenternes. Dygtige producenter vil tage kampen op, og blive endnu dygtigere til at forsyne os med billigere varer, for ellers går de fallit. Der er ikke nogen grund til at holde dårlige virksomheder i live med kunstigt åndedræt i form af højere priser. Kunstig høje priser har social slagside, for det er de fattigste, der først opdager at de ikke har råd til at købe en vare, som de måske har brug for. Sæt told på udenlandske varer, og de fattigste vil blive fattigere.
I WTO bruges der meget tid på at forhandle toldgrænser. Alle er enige om de skal ned, men alle vil have de andre til at gøre det først. Hvis andre lande sænker deres toldgrænser, vil det være en god idé for os at gøre det samme. Men lad os gå skridtet videre: Hvis de andre ikke sænker deres toldgrænser, er det stadig en god idé at sænke vores. Som Arnold Kling beskriver det: “Vores handelspolitik burde være unilateral nedrustning, for vores eneste våben er selvmordsbomber.”
Fattige lande holder investringer og moderne teknologi ude ved at stille barrierer op for omverdenen. Et lands velstand har en direkte sammenhæng med hvor åbent landet er for handel med omverdenen. En typisk landmand i Afrika ville kunne få gavn af en traktor. En traktor ville gøre ham mere effektiv, og det vil blive lettere for ham at forsøge sin familie og sende børnene i skole. Men en traktor er dyr, og fordi den skal købes i udlandet kommer der også told på den, så det bliver endnu sværer for ham. Lykkedes det alligevel at købe en traktor, så skal den også vedligeholdes, og den skal givetvis også have reservedele i ny og næ – som også er toldbelagt. Tolden forhindrer altså landmanden i at forsøge sin familie. Hans udgifter er store, og priserne han må tage for sine varer stiger tilsvarende.
En ting er, at tåbelige regimer holder sin befolkning i fattigdom, noget andet er når velmenende humanitære organisationer og fallerede popstjerner går imod frihandel.
Et af de værste eksempler handler om AIDS-medicin, hvor lande som Kenya beskatter medicin med hele 38%. Heldigvis har vi organisationer som Ibis til at bekæmpe de grådige medicin producenter og deres dyre patenter.
