Henry George: Both the jayhawk and the man eat chickens; but the more jayhawks, the fewer chickens, while the more men, the more chickens.
Aldrig har der været så få tigre tilbage i naturen. Man regner med, at der kun er 3.200 tilbage, fordelt over et kæmpe område, for at de ikke helt skal uddø vil man i efteråret holde en konference for at koordinere indsatsen, så bestanden kan fordobles inden det kinesiske tigerens år i 2022.
Problemerne for tigrene er store, for deres leveområder bliver konstant mindre, og vigtigst af alt, så er efterspørgslen efter tigerprodukter og dermed krybskytteri meget stor. 23 tigre blev dræbt på Sumatra i Indonesien i 2008 på trods af, at CITES traktaten forbød handel med tigerprodukter i 1975. Siden da er tigerbestanden faldet og millioner af dollars er brugt uden det har nogen effekt. Den eneste løsning man åbenbart forfølger er yderligere stramninger for handlen med tigerprodukter og fortsatte restriktioner på tigerfarme i Kina.
Der er ikke noget at sige til, at krybskytteri er en god forretning for fattige mennesker, når man kan sælge skindet for 20.000 dollars og knoglerne for 250.000 dollars på det sorte marked, og alle andre dele er tigeren kan også sælges for enorme summer.
I Kina har man opdrættet næsten 6.000 tigre i fangenskab med henblik på at genudsætte dem i naturen, men mange af farmene opdrætter flere end de har behov for, så de kan sælge de døde dyr på det sorte marked. Kritikken af Kina for ikke at slå hårdt ned på den handel er hård. The New York Times formulerede kritikken:
one particularly horrifying practice is Chinese tiger farms, which supply pelts, worth up to $20,000 apiece, and tiger bones used in medicines and aphrodisiacs. These farms are thinly masked as efforts at tiger conservation. In reality, their purpose is to raise tigers to be butchered and consumed. (…)
Unless China does both — shuts down the tiger trade and finds a way to alter consumers’ tastes — the wild tiger is almost surely doomed.
At opdrætte dyr i fangenskab og så slagte dem og spise dem, er tilsyneladende helt horribelt for The New York Times på trods af det er præcis det samme formål med alle husdyrhold i hele verden. Men er det nu også rigtigt, at hvis ikke Kina lukker tigerfarmene, så de de vilde tigre dødsdømte? WWF er i hvert fald også af den holdning. Grunden skulle være at opdræt og salg skulle stimulere efterspørgslen efter tigerprodukter, og da det er forholdsvist dyrt at opdrætte tigre, vil det være billige at skyde og sælge de vilde tigre.
Det er sikkert rigtigt, at legalisering af salget vil stimulere efterspørgslen efter tigerprodukter. Men der kan ikke være nogen tvivl om, at hvis handlen legaliseres, så vil udbuddet eksplodere og priserne vil styrtdykke. Selv med forbuddet er der 6.000 tigre i fangenskab i Kina, og man regner med, at i USA alene er der over 5.000 tigre, og kinesiske mebedsmænd mener de kan opdrætte 100.000 tigre på 15 år. Tigre i fangenskab er altså ikke truede overhovedet. Af en eller anden grund anses antallet af opdrættede tigre i USA som en trussel mod de vilde tigre i Asien.
Det handler om simpel udbud og efterspørgsel. Lige nu er der en stor nok efterspørgsel til, at priserne er tårnhøje. Uanset hvor stort forbruget ville være, så vil det mindre kunne betale sig, at være krybskytte hvis priserne er relativt lave. Krybskytteri bliver endnu mindre eftertragtet ved, at det er farligt jage tigre, og i øvrigt er det også et besværligt, for den enkelte tiger har et kæmpe territorium. Så er det lettere at smide en død ko ind i buret til tigrene en gang om ugen.
Forbud mod handel og forsøg på holdningsændring hos kunderne har tydeligvis slået fejl, der nægtes hårdnakket at benytte visdommen i det indledende citat, selvom det gang på gang er bevist, at det er rigtigt. Kan markedet mættes med opdrættede tigre, så bliver de vilde tigre lige pludselig penge værd i live, ligesom vilde elefanter er i Sydafrika. Vilde elefanter er så værdifulde, at bestanden fordobles hver 15. år. Det har ført til, at der nu er alt for mange vilde elefanter i Sydafrika, og man føler sig nødsaget til at skyde nogen af dem. Levende vilde tigre er mange penge værd, medmindre forbuddet driver priserne så højt op, at de er mere værd døde – sådan er det i dag.
John Stossel lavede for noget tid siden et program om at man kan redde tigeren ved at spise dem.
Glanscitat:
JM: “You didn’t drink the Coolaid with these people at PERC, did you?”
Stossel: “Yes I did. I found them totally convincing because I don’t think you can stop human nature.”
