DR TV Avisen er ikke altid lige velafbalanceret, men i onsdag d. 10. oktober 2007 kom jeg til at råbe uforholdsmæssigt meget at TV’et under 21 nyhederne. Det var helt utroligt så meget dårligt journalistisk og dumme kommentarer de kunne pakke ind i en enkelt nyhedsudsendelse, og så var der også Magasinet Penge sidst i programmet om andelsboliger.Så her er en fisking af udsendelsen.
Slaget om lønningerne i den offentlige sektor skudt igang (6:03)
Mads Lebeck: Selvfølgelig skal det være godt at være kommunalt ansat, og man skal kunne se at ens lønudvikling følger det private arbejdsmarked, hvor der har været pæne lønstigninger. Så skal man bare have noget fleksibilitet, der ligner den man har på det private område.Speak: Fleksibilitet betyder skæve arbejdstider og mere overarbejde. Det bryder de kommunalt ansatte forhandlere sig ikke om.
Anders Bondo Christensen (Chefforhandler, KTO): Vi skal både have en fornuftig lønstigninger ved de her forhandlinger, men samtidig er det helt afgørende at vi ikke øger arbejdspresset på de offentlige ansatte
Selvom indslaget er en del af forspillet til de kommende forhandlinger, så er det en meget fjollet og ensidig vinkling af indlægget. Oplægget fra Mads Lebeck er slet ikke at der skal arbejdes mere, men at det bare skal være mere fleksibelt. Overarbejde er også kendetegnet ved at man arbejder ved spidsbelastningerne, og så har fri på et andet tidspunkt.
Lidt kritisk journalistisk ville gøre underværker. Blandt andet kunne Anders Bondo Christensen være blevet presset lidt til at fortælle om hvordan han kan kræve uden at give noget den anden vej. Mads Lebeck kunne have fået tommeskruerne på, så vi kunne få mere at vide om hvad han mener med fleksibilitet, frem for journalistens halvdårlige fortolkning.
Skattefordele for 35 milliarder (8:39)
Reimer Bo: Skatteloven er fyldt med særregler, hvor man kan slippe billigere i skat. Blandt andet skatte finansieret hjemme-PC, skattetilskud til partikelfiltre og sundhedsordninger. Ja, faktisk går statskassen glip af 35 milliarder kroner om året på den slags ordninger.
Den udlægning af skattefradrag og skattefritagelser er helt hen i vejret. At tale om, at en skattefritagelse er ”financieret” over skatten og at staten ”går glip” af milliarder, er udtryk for en forestilling om at borgernes penge i virkeligheden er statens som udgangspunkt. De penge vi har efter skat er så bare de penge staten nådigst har ladet os beholde.
Venstres skatteordfører får dog lov til at udtale sig modsat speakerens udlægning, og han påpeger at der er tale om nogen områder man ønsker at fremme. Det har han helt ret i. Man har fra folketingets side besluttet, at der er nogle områder, som staten ikke skal skabe skatteindtægter på.
Noget helt andet er så, om det i er en god idé med sådan nogle særordninger, der bare komplicerer skattelovgivningen. Men at udlægge det som om at staten går glip at penge er helt utilstedeligt. .
Flere danskere er holdt op med at ryge (10:17)
Reimer Bo: Den nye rygelov er en stor succes. Det første mål med loven var at skabe flere røgfrie miljøer, men nu viser det sige at rygeloven har fået flere danskere til at kvitte røgen.
(…)
Frode Olsen, Formand, Kræftens Bekæmpelse: Oplysningsvirksomhed er godt. Kampagner giver lidt mere. Hvis man supplere op med lovgivning og gode regler, så giver det endnu mere. Og det er det vi ser et godt eksempel på her.
Hvordan er det her ikke fascisme? Frode Olsen mener han har set lyset, og derfor kan han i bedste fascistisk stil diktere alle andre hvad de må og ikke må. Det er jo til deres eget bedste!
Rygeloven er kun en succes hvis man nøje vælger sine succeskriterier. Frihed handler om, at men selv bestemmer hvad man vil og ikke vil. Man samler informationer, lytter til specialisterne, og tager en beslutning selv om hvordan man vil leve. Set i den kontekst har rygeloven været en gigantisk fiasko. Arbejdsgivere og caféejere kan ikke selv bestemme over deres egene virksomheder længere, og rygere presses mod deres vil til, at stoppe med noget de ellers holder af – det det uagtet, at røgen ikke generer andre mennesker.
Ny bog om Kongehuset snager i privatlivet (11:50)
Reimer Bo: En ny bog tager hårdt fat i personerne i det danske monarki. Kronprins Frederik beskyldes for at være luddoven, Dronningen for at være udbrændt.
(…)
Speak: Men ifølge EkstraBladet har danskerne ret til at få valuta for deres skattekroner til kongehuset. Anonyme kilder eller ej.
Kongehusets apanage er ikke betaling for al den sladder vi kan komme i nærheden af. Hvad er det dog for et mærkeligt syn på kongehuset de har?
Desuden, så forstår jeg ikke hvorfor vi skal betale EkstraBladet og forfatteren for bogen, når nu vi har betalt for sladderen gennem skatten! Bare fordi der går skattekroner til Kongehuset, er det ikke karte blanche til at EkstraBladet bare kan skrive hvad de vil – dvs. det kan de godt, men derfor er stadig forkasteligt at de gør det.
Reimer Bo til Trine Villumsen: Hvorfor skal vi vide det?
Trine Villemann, forfatter: Det skal vi, for det har jo nogen konsekvenser, at bringe de her udenlandske borgerlige piger ind i de kongelige gemakker. De lever under et enormt pres. Og det er lige meget hvor mange afsnit man ser af Matador; det bliver man jo ikke prinsesse af. Og derfor synes jeg at de her historier viser at der er nogen sammenhænge. Det har nogen konsekvenser (…) og så skal man tænke sig om det nu skal være nogle udenlanske piger. Det er utroligt meget vi forventer af de piger.
Sikke noget sludder! Sladder og tilsvining bliver da ikke berettiget af at Kongehusets medlemmer gifter sig med bogerlige piger, udenlanske eller ej. Udenomssnak hele vejen igennem, og Reimer Bo lader hende slippe af sted med det.
Reimer Bo: Du skriver også om kronprinsen, at han er luddoven og at dronningen er udbrændt. Hvad skal det til for?
Trine Villemann: Danskerne har ikke det kongehus vi fortjener. Og jeg synes det er på tide at man stille og roligt lavede en plan for at dronningen kunne abdicere, og at man fik kronprinsen i gang med at bestille noget. Kronprinsen lider af et enormt forventningens pres (…) Og det er vel på tide at han tager sig lidt sammen. Enten melder sig fra og siger: ”Jamen jeg vil ikke være konge.” For det er stadigvær en tung tung byrde for ham at skulle være konge. Eller også tager han sig sammen og siger ”nu giver vi den en skalle”.
Sludder, sludder og udenomssnak. Hun svarer slet ikke på spørgsmålet. Hun fatter tydeligvis helle ikke hvordan kongehuset fungerer, for dronningen kan stille sig op i morgen og abdicere. Det behøver nærmest ingen planlægning, og kronprinsens opgave er at stå velforberedt klar i dronningens skygge. Og det gør han ganske udmærket. Man kan dårligt sige at han ikke har gjort noget for at forberede sig på at tage over. Han har trods alt både en universitetsuddannelse og et medlemskab af frømandskorpset.
Trine Villemann forsøger desperat at forsvare at hun vil tjene penge på hendes sladderbog om kongehuset. For det er ikke andet: Irrelevant sladder. Trine Villemann har bedrevet en på alle måder moralsk forkastelig bog, og Reimer Bo står der bare som en tandløs gammel mand og lader hende reklamere for sin bog. Han fokuserer hele tiden på at den er skrevet med anonyme kilder. Og hvad så? Sladder er lige så forkastelig selvom man kan sætte et navn på kilderne.
Hvis nogen vil læse bogen alligevel, så stjæl den. Hvis nogen har købt bogen og dermed sendt penge til Trine Villemann, så fortjener de at miste bogen, for så er de ikke et hak bedre end forfatteren. Hvis de selv har stjålet bogen fra andre, så kan de dårligt klage over at den bliver stjålet igen.
Sygeplejersker vrede på JBS-undertøj (20:39)
Reimer Bo: En reklame for et klassisk herreundertøjsfirma har sat sindene i kog i et kvindedomineret fag. Sygeplejerskerne vil have stoppet en reklamekampagne. De mener den er sexistisk og de opfordrer til boykot af firmaet.Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd: Jeg synes den er dybt krænkende for sygeplejersker og kvinder i det hele taget, og den fremstiller os som sexobjekter. Som nogen man bare kan rive tøjet af.
Jeg fatter ikke hvordan en reklame med en halvnøgen kvinde kan være krænkende og for andre kvinder, og slet ikke overfor et helt fag. Der er intet i den reklame, der indikerer at man bare kan rive tøjet af kvinder. Hvor er det henne? I øvrigt kan jeg ikke se hvordan det skulle være uønskeligt, at blive anset som sexet.
Magasinet Penge – Andelspriserne stiger (24:36)
Speak: Sammenholdet styrkes også af, at det ofte er beboernes familie og venner, der er kommet ind, når der har været ledige lejligheder.
Det vil sige det er nepotisme, der afgør om man kan få en billig bolig.
Martin Bille Hansen, andelshaver, reklamechef: Det der er super ved at bo i en andelsforening er, at man er så tæt på hinanden. At man hjælper hinanden.
Der er absolut intet til hindring for at man skaber det samme sammenhold i en ejerforening. Hvis man ser bort fra den afskyelige nepotisme, så er der ofte et lige så godt sammenhold i ejerforeninger. Måske tiltrækker andelsboliger flere idealister, som søger sammenhold, men det tror jeg ikke har den store effekt.
Speak: Men udviklingen med skyhøje prisstigninger på ejerboliger har rokket ved de gamle traditioner om at andelsboliger skal være billige. Et sted hvor alle kan være med.
(…)
Artur Kolodny, andelshaver, chefkonsulent: Den stå til knap 1,2 millioner kroner nu. Men for mindre end halvandet år siden ville den have kostet omkring 200.000 kroner.
Et billigt sted hvor alle kan være med? Men hov, lad os lige se på hvilke stillinger de sidste to andelshavere har: Reklamechef og chefkonsulent! Det vil sige ganske højtlønnede stillinger. Hvis andelsboliger virkelig er noget, som er henvendt til fattigere mennesker, hvad laver højtlønnede så i de boliger? Rent hykleri.
Steffen Niemann, andelshaver, studerende: Jeg synes at man som andel også skal vise sig ansvarlig i den forstand at bare fordi at det stiger alle andre steder i København er det jo ikke et argument for at det også skal stige proportionelt her.
Jo, det er faktisk et argument for at priserne også skal stige i andelsforeningerne. Ikke nok med at det er det bedste argument for stigninger, så er det også et rigtig, rigt godt argument. Steffen Niemann mener åbenbart at nepotisme og hykleri er det samme som ansvarlighed.
Vært: Nu skal vi besøge en anden forening hvor de stadig holder priserne lave til gavn for kommende beboere, der godt kunne være børnebørnene.
(…)
Katja Winkler, formand for en andelforening: Vi har forsøgt at holde priserne nede fordi vi synes at alle skal have en mulighed for at få en god og billig bolig. Og så sælger vi jo også til vores børn og børnebørn. Vi synes også de skal have chancen for at få et billigt sted at bo.
Endnu mere nepotisme. Ventelisten for familie og venner alene, er over 100. Og i øvrigt, så er ventelisten lukket. Det vil sige for at kunne få en bolig i den forening, så skal man både have familie eller venner i foreningen, som skiver en op når man bliver født. Foreningen er altså hermetisk lukket for jyder, som eksempelvis flytter til København i starten af deres voksenliv for at arbejde eller studere. Frasen om at alle skal kunne være med klinger lidt hult.
Nicolai Smitt, formand for andelsforening: Vi havde sådan set ikke nogen bekymring over at vi satte den for højt og folk ikke kan komme af med den. For det er en maksimalpris. Folk kan altid sætte prisen ned.
Endelig lidt fornuft: Selvom beløbet på andelsbeviset er stort, så kan man altså godt sælge boligen for mindre. Smart! Alligevel bliver den ”lille” detalje fuldstændig ignoreret i resten af udsendelsen.
Speak: Der er blevet lidt længere mellem køberne efter priserne ved sidste generelforsamling blev sat i vejret med flere hundrede procent.
(…)
Asger Nymann, valuar, RealMæglerne (ekspert): De enkelte andelshavere kan risikere at det bliver svært at sælge andelsboligerne, fordi de er kommet op i et niveau, der er for højt i forhold til hvad vi kan sælger andelsboligerne til i markedet.
Hvis Artur Kolodny fra tidligere i udsendelsen sætter sin nyvurderede andel til salg for de 200.000 kroner den kostede før, så skal der nok være rigeligt med købere. ”Ekspertens” advarsel er altså komplet ligegyldig. Han kan dog have ret i, at det kan give problemer hvis en andelshaver går på tvangsauktion, men det er det samme problem uanset prisen.
Hen mod slutningen af udsendelsen er der en lille ufrivillig morsomhed. Her udtaler en af lejerne i andelsforeningen sig. Altså en af dem, som ikke ville være med i andelsforeningen da den i sin tid blev stiftet.
Doris Vestergaard, lejer i en andelsforening: Jeg synes det er lidt ærgerligt at det bliver så dyrt, for jeg synes ikke det var andelstanken.
En der ikke vil være med i andelsforeningen beklager sig over at andelstanken er ved at gå tabt. Tak for kaffe!
