Det kendetegnende for velfærdsstaten er, at alle modtager ydelser fra staten uanset hvad deres behov er. Måske skulle man lave om på det, og sætte en grænse for hvornår man kan modtage offentlige ydelser.
Resultatet af den universelle velfærdsstat er blandt andet, at skatten bliver overdrevet høj, og mange ydelser bærer præg af laveste fællesnævner. Det værste er dog, at fokus fjernes fra at hjælpe de svageste i samfundet, og til at hjælpe alle i samfundet, uanset om de har brug for det eller ej.
Hvis skatten skal ned, så kunne man lave en grænse for hvornår man er berettiget til at modtage ydelse fra det offentlige. Den grænse kunne passende være en million. Det vil sige, at hvis man tjener over en million kroner om året, så kan man ikke få tilskud til medicin, man skal betale for at gå til læge og komme på sygehuset, man skal betale fuld pris for børnepasning og skolegangen for børnene er ikke længere gratis.
Ligeledes skal man ikke kunne få overførelsesindkomster hvis man har en egenkapital på over en million; så bortfalder offentlige pension og efterløn. Har man en formue på over en million kroner, så må man bruge dem, før man modtager noget fra det offentlige.
Jeg kan ikke se hvordan man kan være imod at lade millionærer betale for dem selv. De er jo ikke ligefrem stakler, der har brug for hjælp. Nogen vil nok være bekymret for at der vil ske en opsplitning mellem rig og fattig, men det kan relativt let modvirkes ved at lade de offentlige hospitaler og lignende opkræve prisen for ydelserne hos dem, som ikke er berettiget til at få det betalt. For at gøre det, kræves en sund lille øvelse i at finde ud af hvad en ydelse rent faktisk koster. Kommunerne får pludseligt et kraftigt incitament til finde den rigtige pris, så de kan få pengene tilbage i budgetterne.
En sådan ordning vil også afsløre noget andet: Hvis ydelserne er for dårlige i forhold til prisen, så tager millionærerne på privatskoler og privathospitaler. Offentlige skoler bliver kun til andenrangs skoler hvis politikerne ikke giver dem en god nok økonomi og en god nok ledelse. Sådan et incitament findes ikke i dag. Man finder ildsjæle rundt omkring, som kan gøre det i dag, men det er ikke holdbart at basere et helt system på ildsjæle.
Det er muligvis en dårlig idé at lave en velfærdsmur ved en million kroner. Man kunne relativt simpelt lave en aftrapning i ydelserne fra en halv million til en hel million, så millionen bare markere grænsen for hvornår man står helt på egne ben. At tjene en halv million om året, er en rimelig god løn. Man kan dårligt sige, at det er urimeligt at begynde på nedtrapningen af ydelserne for dem.
Ret skal være ret, så hvis man tager så mange ydelser fra de rige, så er det urimelig med en progressiv beskatning hvor skatteprocenten stiger jo mere man tjener – man skal ikke bare betale flere penge i skat, som ved en fast skatteprocent, man skal betale en større andel. De mange penge man sparer i ydelser til millionærerne kunne passende bruges til at sænke marginalskatten. Millionærerne vil så have råd til at købe private sygeforsikringer hvis de ønsker det, og de kan få præcis det serviceniveau de ønsker hele vejen rundt, for de betaler helt selv.
Vi er enige i, at man bør hjælpe de svage i samfundet og at ingen skal stå alene. Men når folk vælger at tage en lang uddannelse, for at få et højtlønnet job, mener vi ikke, at de senere hen bør “straffes”, ved at skulle betale for de ydelser, som almindelige lønmodtagere normalt får finansieret. Vi mener ikke, at de velstillet familier selv skal finansiere deres hospitalophold, medicin, børnepasning, skolegang etc., bare fordi de tjener mere end gennemsnittet. Vi mener derimod, at man kunne undlade at give dem ydelser så som børnepenge, da disse familier ikke nødvendigvis har brug for dette bidrag. At fjerne alle former for offentlige ydelser, ville fra vores synspunkt af, ikke virke retfærdigt, men at fjerne få af ydelserne ville måske være en løsning.
Jeg synes du har nogle gode pointer. Staten bør bruge pengene bedre. Jeg mener at vi bør have en grænse for ydelserne. Det er måske ikke retfærdigt, men der er områder hvor der er større brug for støtte.
Lighed er godt, men vi bør bruge penge hvor de kan gøre nytte.
Hvordan kan det være at det skal være en belastning for de folk som bruger livet på at uddanne sig til en høj plads i samfundet, når de ender med at skulle betale alting selv. Alle snakker om at folket skal være lige og have de samme muligheder, så burde det også gælde uanset indkomst. Det lokker de unge til ikke at gide få en lang uddannelse for at tjene de mange penge når de alligevel ikke kan bestemme hvad de skal bruges på. Så tager de bare hvad der er nemmest og så ender vi med at mangle uddannede folk der har kompetence nok. På den anden side, hvis de vinder 15 millioner i lotto synes vi at det er fair at betale den slags ydelser selv, for de er ikke fortjent af personen selv. Det er rent held. Alle skal have de samme muligheder, hvis de vil knokle i mange år, for at få en god uddannelse der betaler godt, så skal de også have lov til at bruge deres egne penge på de ting de har lyst til. Der skal deles lige ud af alle goder.
Dette forslag vil medføre at vi ville få den residuale model i stedet for den universelle model, som vi har nu og dermed ville vi få ødelagt vores flexsecurity model, som gør at vi er så konkurrence dygtige på verdens marked. Dermed vil arbejdsmarkedet blive sådan at man virkelig har brug for jobbene og dermed kan arbejdsgiverne sænke arbejdslønnen i bund og få ødelagt hele den danske økonomi.
😛
Vi synes, at dette lyder som en god idé, men for at kunne tage bedre stilling til det, bør der gåes mere i dybden med forslaget. Lige nu ligger det på et meget løst og udetaljeret plan, hvor de nagative sider måske ikke bliver bragt helt frem.
Denne ide ville helt klart skabe en større lighed mellem rig og fattig, hvis man kan stille det sådan op i den danske velfærdsstat.
Men jeg vil gerne sætte nogle spørgsmålstegn overfor dit indlæg. Du siger at hvis har man en formue på over en million kroner, så må man bruge dem, før man modtager noget fra det offentlige.
Hvad nu hvis jeg har en opsparing på en million kroner som jeg gerne vil bruge på at sende mit arn på en rigtig god og dyr kostskole.
Kan jeg så ikke få nogle gratis ydelser som fx sygehjælp?
Man kan da ikke kalde et sådan samfund for et velfærdssamfund, hvis vi skal deles sådan op.
For at tage et meget simpelt eksempel, så bliver du ikke straffet fordi dine foældre giver din lillesøster en is, men du selv må betale den fordi du tjener dine egne lommepenge.
Jeg kan ikke se at man overhovedet kan tale om en straf, når man ikke ikke får foræret noget.
Mit udgangspunkt er at vi som samfund skal hjælpe de svage. Personer med en lang uddannelse og mange penge er altså ikke svage. At påstå de alligevel er svage, er en hån mod hjemløse, handicappede og mange andre grupper. De rige må klare sig selv – husk på det er dem selv, der betaler for at staten kan give en elendig ydelse til dem.
Det er super retfærdigt med en gænse. Dem, der tjener mange penge skal betale mindre i skat, men alligevel nok til at hjælpe de svage.
Der er ingen grund til at man med den ene hånd opkræver en hel masse skatter hos de rige, og så bagefter forærer dem en hel masse ydelser, som er i en meget dårligere kvalitet end den de selv havde købt hvis ikke de blev plukket i skat.
Hvorfor er lighed godt?
Lighed er da ligegyldigt! Det eneste det handler om er hvor godt det svageste og fattigste menensker har det. Det er da komplet ligegyldigt hvor rig de rige er!?!
Lad mig spørge: Ville de fattige blive rigere hvis de rige blev fattigere?
Hvorfor er I så bekymrede for de stakkels rige mennesker? De er da godt nok nogle stakler, når de har brugt en masse tid på at lære hvordan de kan blive stiknkende rige. Så må vi hellere hjælpe dem, så de ikke selv skal betale for deres egne behov.
Velfærdssystemet bestemmer med magt hvordan de rige skal bruge deres penge ved at tage deres penge i skat, og så give dem en bestemt ydelse, som de måske er dårligere end den de selv ville købe. Husk på at det alligevel er de rige, der betaler for sig selv gennem skatten. De må bare ikke bestemme hvordan pengene bruges.
Sænk skatten for dem, og lad dem selv betale. Velfærdssystemet skal være for de fattige.
Hvorfor skal der deles lige ud af alle goder? Skrev I ikke lige før at dem, der uddanner sig og arbejder hårdt skulle have flere goder end dem, der ikke arbejder hårdt? Så bliver goderne jo ikke delt lige ud!
Et endnu vigtigere spoørgsmål: Hvorfor skal nogle tåbelige og populistiske politikere bestemme hvilke goder, der skal deles ud til hvem? Hvorfor ikke lade folk selv om at gøre det, og så kun hjælpe dem, der ikke kan selv?
Der er INTET i det I skriver, der er rigtigt.
Arbejdslønnen er ikke nogen kunstig fastsat størrelse. Lønnen en person får, afhænger af hvad personens arbejde er værd. Hvis personen får mindre i løn af arbejdsgiverne, så finder personen et andet job med, og så skal den gamle arbejdsgiver til at oplære en ny medarbejder, som måske ikke kan skabe lige så meget værdi som den gamle medarbejder.
Holdes lønnen kunstigt oppe, så er der nogen, der ikke kan lave lave arbejde, der er lige så meget værd som den løn de får. Resultatet er arbejdsløshed og ubesatte jobs – og dermed mere understøttelse til arbejdsløse, og i sidste ende slår det bunden ud af dansk økonomi.
Flexsecurity gør os ikke konkurrencedygtige, og det er slet ikke en fordel for Danmark. Det er en skrøne fra den socialdemokratiske propagandamaskine. Flexsecurity gør at i stedet for at forbyde firmaerne at fyre folk, så betaler man en masse penge til arbejdsløse, som derved ikke gider tage et nyt job hurtigt. Hvis nu man lod være med at forbyde firmaerne at fyre folk, og ikke betalte folk for ikke at tage et nyt job, hvad ville der så ske? Konkurrenceevnen ville stadig være høj, og skatten ville være så lav at arbejderne ville have råd til at købe en forsikring mod arbejdsløshed, så de ikke behøver tage et job hurtigt. Nogen ville måske købe en ny bil i stedet for forsikringen, og så bare tage det første job de kunne få hvis de bliver fyret. Tyskerne har nærmest forbud mod at fyre folk, og derfor er de vilde med flexsecurity, men det er fordi deres system stinker endnu mere end flexsecurity.
Sagen er, at det er sjældent folk bliver fyret i Danmark. Danskere skifter hele tiden jobs af sig selv, og hvis et firma skal skære ned, så lade de bare være med at ansætte nye, når de gamle forsvinder af sig selv.
Den universelle model er moralsk forkastelig, for man straffer folk for at arbejde og gøre alle mulige gode ting, ved at beskatte dem, samtidig belønner man folk for at være dovne og krævende.
Vil skal hjælpe dem, der ikke kan selv og ikke dem der ikke vil selv – i den universelle velfærdsmodel gør man det modsatte.
Prøv at gå mere i dybden!
Jeg vil meget gerne høre hvilke negative sider I kan finde.
Du kan nok ikke kalde det en velfærdsstat, men et velfærdssamfund er det helt sikkert. Men hvad skal vi bruge en velfærdsstat til når, der er ventelister til børnehaver sygehuse over det hele. Ventelisterne vil altid være en konsekvens ved velfærdsstater – ALTID!
Jeg skriver godt nok at du selv skal betale hvis du har OVER en million.
Men lad os sige, at du har to millioner, og bruger en million på at sende dit barn på Harvard, så har du jo ikke over en million på opsparingen, og derfor kan du modtage hjælp.
Udfordringen er så at spare to millioner op samtidig med at man selv skal betale imens man sparer op. Men det problem kan jeg ikke se man skal blande den enlige kassedame med fem børn ind i. Hun betaler også skat, og de penge mener jeg ikke skal gå til at du kan spare en masse penge op. Så vil jeg hellere hjælpe hende med en lavere skat, og hjælp til hendes børn, end jeg vil hjælpe dig med at spare op til Harvard.
Hvis du ‘lader de rige klare sig selv’, så ender vi jo med et samfund, hvor færre og færre gider at tage lange uddannelser for at tjene mange penge. Der vil være ingen grund til at tjene flere penge end alle andre, da man i sidste ende mister pengene igen, da man selv skal betale for samtlige ydelser.
Hvis du vil have dine ydelser betalt af andre skatteborgere, så må du også leve et fattigere liv end du gør med din høje indkomst. Husk på at skatten skal også sættes ned, hvilket gavner de høje indkomster mest, så de har råd til at købe selv.
Sagen er også, at hvis man ikke selv betaler, så får man ikke nødvendigvis den ydelse man selv ønsker, men den ydelse politikerne vil give, og det kan godt gøre en meget stor forskel. Når man selv betaler kan man jo abre købe det man synes man har råd til, om det så er privat sygeplejerske og uniformeret roomservice.
Ligeledes, så skriver jeg i artiklen, at der skal laves en graduering, så det ikke er en mur man rammer. Dvs. at uanset hvor meget du tjener nu, så vil du have mere til dig selv uanset hvilke ydelser du selv skal betale for.
Jeg synes det er meget sjovt, at det er de rige I bekymrer jer om. Normalt ville jeg forvente at det var de fattige, der var bekymringen.
Vi bekymrer os ikke kun om de rige, men da det virker som om, at det kun er for dem, der vil ske negative forandringer for, mener vi, at de bør forsvares. Selvfølgelig skal de fattige hjælpes, og som tidligere nævnt, mener vi ikke, at nogle skal stå alene.
At man kan ‘købe, hvad man ønsker’ er da et godt mål, men det vil vi våge at påstå, at man også kan nu. Ønsker du behandling på et privathospital, kan du jo vælge det frem for et offentligt. Derfor bør alle ydelserne ikke fratages fra højtlønnet.
Der vil kun være forandring for de rige, men når skatten også sænkes, vil de måske i sidste ende blive bedre stillet end de er i dag. Hvis ikke skatten bliver sænket, så bliver der endnu flere penge til at hjælpe de svage.
Ja, man kan godt købe på privathospitaler, men du kommer til at betale dobbelt i og med du allerede har betalt for den offentlige behandling gennem staten. Husk på, at det er de riges egene penge politikerne bruger til at købe ydelser til de rige. Det er frygtelig formynderisk at behandle stærke og rige mennesker som børn på den måde – som om de ikke selv ved hvad der er godt for dem selv.
Jeg forstå ikke det der med at de skulle stå alene! Hvem står de alene fra? Det er jo dem alle andre i velfærdsstaten læner sig op af. De har ikke nogen at læne sig op af, men må som tak ikke selv bestemme hvilke ydelser de skal have, når de bliver flået i skat.
Vi har i Danmark en situation, hvor de 90% rigeste betaler til de 90% fattigste. Hvorfor ikke lave det om til at de 10% rigeste betaler til de 10% fattigste? Så kan alle andre selv bestemme hvordan de vil have det, og hvad de skal købe. Måske vil de have en dyrere børnehave og en billigere skole. Andre vil måske det omvendte. Sagen er bare at politikerne forbyder det valg, og det er forkert.
Hvis de rige i første omgang selv skal betale, så er der ikke nogen, der kommer i klemme i den ordning.
Når nu I vil passe på de rige, mener I så ikke også at topskatten skal fjernes hurtigst muligt? Den er da om noget urimelig overfor alle der yder en masse.
Hej Leclerc
Hvis man fjerner den progresive skatteordning og lader “de rige” beholde deres egne penge, skaber man en kæmpe ulighed i samfundet. Børnene går på privatskoler og “de rige” benytter privathospitaler, når alle de penge “de rige” skulle have betalt til statkassen forsvinder, bliver de offentlige hospitaler ikke længere gode nok, skolerne har ikke råd til nye bøger og det kan være et stort problem. Så skaber man meget større ulighed i befolkningen. Så bliver det offentlige også nødt til at tage penge for det service de yder, og så har de borgere der ikke har så mange penge, måske er blevet førtidspensioneret mv., ikke længere råd til at tage på hospitalet, eller sende deres børn i skole. Så er vi ude på glidebane og vi ender der hvor USA de står. Folk dør omkring på gaderne og de rige skovler ind med penge. Fint for dig og fint for mig, for vi kan sagtens klare os, vi er intelligente og du har sikkert et godt betalt job, og det får jeg sikkert når jeg er færdiguddannet. Men hvad med hende der led under omsorgssvigt under de første år af hendes levetid, hun kom i pleje og lærte sent at tale og gå. Hun er dårlig i skolen og det gør det ikke bedre at alle dem der kommer fra en intelligent og velhavende familie går på privatskoler hun forstår ikke systemet, for hun er ikke så klog. Så bliver hun syg og det eneste der er tilbage er dårlige hospitaler for det offentlige har ikke flere penge. Det er jo _*nederen*_!
Men tak for din leder. Jeg kan bruge den til min SRP.
Kh Anna
Hej Anna,
Det var mange ting i en kommentar, men jeg vil først og fremmest opfordre dig til at undersøge hvordan situationen i USA rent faktisk, da du tydeligvis er præget af de mange fordomme der er om USA.
Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det du skriver om ulighed, da jeg er komplet og totalt ligeglad med ulighed – jeg interesserer mig kun for hvordan de dårligst stillede har det.
Den progressive beskatning giver meget få penge i statskassen, og hvis trækprocenten er 30, så vil dem der tjener en million kroner betale væsentligt mere i skat end dem der tjener tusind kroner. Dem med de høje indtægter vil derfor stadig betale broderparten af skatteindtægterne, men med milliongrænsen vil de ikke selv få ydelser for de penge – det vil være de fattigste der får det. Jeg kan derfor slet ikke følge din årsagsrække, da kæden hopper af helt i starten.
Når alle pengene, inklusiv de mange penge millionærerne betaler, bliver forkuseret på de svageste, som du netop udtrykker stor bekymring for. Pludselig bliver det muligt bliver det muligt at lade de rige ressourcestærke bestemme standarden på hospitalerne, skolerne og så videre i stedet for politikerne – det er ganske tydeligt hvor dårlige politikerne er til det. Den standard ville der ikke være noget problem i give til de svageste og de fattigste ved at sende dem på det samme privathospital som de rige bruger, men bare på offentlig regning. Så behøver de svageste heller ikke nøjes med den laveste fællesnævner som er standarden nu og fortsat vil være det så længe systemet er som nu.
For at opsummere, så vil milliongrænsen give mange mange flere penge i kassen, som man kan bruge på de svage. De rige vil formodentlig komme til at betale mere når alt tælles sammen, for de skal pludselig både betale skatten OG for de ydelser de vil have. De rige bliver ikke glade for denne model, men den komme de svageste til gavn.