“Moralsk tvivlsomme” journalister

Skal pressen af specielle privilegier til sige og gøre ting andre ikke må? Noget tyder på at de allerede har privilegierne, og journalisterne kæmper indædt for at bevare dem. Jeg har tidligere taget emnet op, hvor jeg blandt andet kritiserer at journalister åbenbart har lov til at offentliggøre hemmeligheder, hvilket skete i Grevil-sagen, og efterfølgende mente TV2 at de gerne må bryde våbenloven fordi de ønsker at lave en historie.

Men der findes også mere fornuftige journalister, såsom Ole Nørskov. Han har efter min mening et meget spændende indlæg på sin blog omkring brug af pressekort.

Jens misbruger ifølge mange DJ’ere sit pressekort, fordi han bruger det privat. Lise misbruger ikke sit, for hun bruger det i arbejdsøjemed.

For mig at se er det lige omvendt. Det er helt og aldeles uproblematisk, at Jens “misbruger” sit pressekort i sin fritid, mens det er på kanten af det etisk ansvarlige, at Lise bruger sit professionelt.

Jens er ikke luder – jo, han modtager en gave – men den påvirker på ingen måde hans journalistiske arbejde. Lise er luder, for de gaver, hun modtager, påvirker i høj grad hendes arbejde.

Selve eksistensen af pressekort og de privilegier der følger med, er efter min mening foruroligende. Ole Nørskov har fuldkommen ret i sin kritik af hans kolleger brug af pressekortet. En ting er at journalisterne risikerer at smide deres objektivitet overbords, hvilket glimrende illustreres i kommentarerne.

Det eneste sted jeg er nægtet adgang er Glasmuseet i Ebeltoft. Kunne jeg ikke garantere, at jeg skrev pænt om museet, måtte jeg betale for at komme ind, sagde den underlige billetdame. Det har naturligvis resulteret i, at jeg aldrig vil skrive om dette sted. Noget for noget.

Det pæneste man kan sige om Preben Juul Madsen, der skrev kommentaren er, at han står ved sin moralsk tvivlsomme brug af sit pressekort. Journalisterne er i kraft af deres fortrolighedsforhold til læserne, betroet at han er ærlig og objektiv. Preben Juul Madsen og sikkert flere af hans kolleger bruger den fortrolighed til at afpresse privilegier fra resten af samfundet.

Med hvordan er det så med de goder Jens, fra eksemplet, får i kraft af hans pressekort? Ja, det er ikke et moralsk tvivlsom brug af hans pressekort, for han stiller ikke nogen i udsigt, at de vil få gavn af at give ham fordele. Når han (mis)bruger sit pressekort, så svarer det fuldstændigt til når et medlem af fagforeningen 3F får billigere forsikringer ved at vise sit medlemsbevis. Af samme årsag kan jeg ikke se noget problem i at en journalistpraktikant laver en rabataftale med et in-sted. In-stedet ser ikke ud til at forvente god omtale, men har måske en rimelig forventning om flere kunder i form af praktikantens kolleger.

Journalisternes privilegier vil sikkert komme mere i fokus fremover, efterhånden som flere bloggere udfordrer ”rigtige” journalister, og enten gør krav på de samme privilegier, eller simpelthen udvander journalisternes magt overmediebilledet, og dermed deres muligheder for at opkræve korruptionen.

Update: I den oprindelige udgave af denne artikel har jeg brugt ordet korrupt om flere journalister generelt og Preben Juul Madsen specifikt. Da korruption er strafbart, og jeg på ingen måde mener Preben Juul Madsen og hans kolleger er kriminelle ifølge gældende lov, vil jeg gerne undskylde for den misvisende brug af ordet. Jeg har efter henvendelse fra Preben Juul Madsen, erstattet det problematiske ord i både overskriften og i teksten.