I 2006 var Ramadi det farligste sted i Irak. Time bragte tilbage i maj 2006 en artikel om situationen i Ramadi.
Der er ingen grund til at tro, at amerikanernes kamp mod irakiske oprører kommer til at gå bedre. Med faldende støtte i USA for krigen, er Bush regeringen ivrig efter at vise, at der er nok fremgang mod at slå oprøret ned (…)
Ingen steder er kampene så hårde end i Ramadi, hovedstaden i Anbar provinsen og i øjeblikket centrum Sunni oprøret. Byen er stadig højborg for oprører loyale til Abu Mousab al-Zarqawi, lederen af al-Qaeda i Irak, som den amerikanske efterretningstjeneste mener gemmer sig i et område nord for byen. I de sidste par uger har soldater og Marines i Ramadi været under konstant angreb, der har tvunget ledelsen til at sende forstærkninger til den belejrede by.
Det så ikke godt ud. Det var farligt og de hjemlige medier holdt sig ikke tilbage for at udspy dommedagsprofetier. Men for et par dage siden rapporterede rapporterede Badger 6 om den nuværende situation i Ramadi.
Over this last six days, in this city there have been no reported insurgent attacks.
None.
Zip.
Zero.
Nada.
No roadside bombs.
No snipers.
No “other small arms fire.”
No car bombs.
No RPGs.
Last fall there was virtually no government here and the report that was ballyhooed as an admission of failure, had every reason to be perceived as accurate.
And then things changed. The people of Al Anbar understood what the Islamist vision for them was and they did not like it. The decided to help the coalition.
Hvor meget har man hørt om det i de danske medier? Jeg kan ikke finde noget. Det blev dog rapporteret i forbifarten at Zarqawi er blevet dræbt.
Jeg skrev tidligere at kampen er både hård og farlig, men at det nytter noget. Irak pessimisterne hos det venstreorienterede New York Times holder sig ikke tilbage for at komme med de samme forudsigelser om Bagdad.
Men lad os nu se.
