Der er en myte om at moderate muslimer aldrig siger fra overfor de fanatiske islamister. Når myten slæbes frem er formålet ikke så meget en opfordring til de moderate muslimer om at komme ud af busken, men snarere at give et indtryk af, at der ikke findes moderate muslimer. Uanset hvad formålet med myten er, så er og bliver det en myte. Der er et hav af muslimer, som er lige så muslimske, som de fleste danskere er kristne. Naser Khader og Manu Sareen er udmærkede eksempeler på eksponenter for dem. Der er også mange mere eller mindre religiøse muslimer, heriblandt Asmaa Abdol-Hamid (som jeg ikke bryder mig fordi hun stiller op for enhedslisten). Af borgerligt/konservativt orienterede findes blandt andet Safia Aoude, og tager man radikale og socialdemokratiske muslimer med, så er der pludselig temmelig mange.
Stephen Schwartz har skrevet et udmærket artikel på TCSdaily, hvor han netop angriber medierne for kun at fokusere på de ekstreme muslimer og ignorere de moderate. Et eksempel på det, kom efter terroristplottet i Fort Dix blev forpurret af myndighederne.
Fire ud af de seks tilbageholdte mistænkte viste sig at være etniske albanere. Bestemte kommentatorer erklærede hurtigt at alle tilbageholdte var albanere fra Kosovo, og udskældte dem som utaknemmelige fra en krig hvor USA greb ind for at redde muslimerne. En vrede spredte mod alle albanere, tilsyneladende også albanske kristne, som kun ganske få ved noget om, og det inkluderede den mest berømte af alle moderne albanere, nemlig Moder Theresa. Det viste sig dog at de tre anklagede Duka-brødre kom fra byen Diber i de vestlige Makedonien. Ingen fra de vestlige medier tog sig tid til at undskylde overfor Kosovo Albanerne for beskyldningerne mod dem helhed. Beskyldninger, som var baseret på formodninger, alarmisme og ond vilje.
Ikke nok med det, så havde Duka-brødrene intet med Kosovokrigen og flygtningestrømmene at gøre. De var kommet til landet da de var helt små.
En hel gruppe af muslimer blev her lagt for had. Stephen Schwartz er selv muslim med rødder på Balkan. Han bruger meget tid og kræfter på at fortælle historien om islam på Balkan, og ikke mindst på at bekæmpe den Wahhabisme, som udsender den ekstreme fundamentalisme fra Saudi Arabien, og som Osama Bin-Laden er en del af.
Medierne overså/ignorerede. at de tilbageholdte slet ikke var den del af det albansk-muslimske samfund. Det blev helt ignoreret, at præsidenten for “Albanian Muslim Community in the U.S. and Canada” fordømte vold og teorrisme begået I islams navn, og efterfølgende erklærede sin fulde støtte til det amerikanske samfund og myndigheder. For to år siden skrev han en anden lignende artikel , hvor han prøvede at forklare fænomenet.
Vestlige medier har ikke til opgave at dække islam. Deres opgave er at dække begivenheder, der involverer islam. Der er en åbenbar forskel.
(…) Når de [medierne] har brug for ekspertise og analyse, så henvender de sig til akademikere og myndighedernes eksperter, hvis viden om islam er enten fordrejet eller begrænset. Alternativt henvender de sig til repræsentanter for de muslimske trends, som er velfunderede i vesten, men har værdier, som ikke harmonerer med vestlige værdier. Ved at henvende sig til sådanne akademikere og grupper, får medierne bekræftet deres fordomme og fejltagelser, frem for at få dem afkræftet.
Men det er ikke kun misrepræsentationen i medierne der er problematisk. Èn ting er, at medierne giver en stimatisering af muslimer, men de muslimer, som træder frem, og står ved at de er muslimer, får en hård medfart. Noget andet er at når nogen, som går lidt op i deres religion, endelig træder frem, så bliver der fra forskellige kanter gjort det yderste for at dæmonisere og miskreditere dem. Senest er det sket for Safia og Asmaa. Det er muligt Asmaa og Safia har nogle afvigende holdninger som jeg og mange andre danskere ikke deler, men ligefrem at sætte dem i bås med Bin-Laden tilhængere og terrorister er vildt overdrevet. Der drives næsten en heksejagt på dem, og folk gør sig umage for at finde holdninger og påståede holdninger, som kan bruges som undskyldning for at udstøde dem.
Det tragiske er at hvis vi i vesten effektivt skal bekæmpe Bin-Laden og den wahhabisme, som lever i bedste velgående i det meste af verden, så er det netop dem vi skal alliere os med. Det er dem, som står i frontlinien mod wahhabierne. Det er dem, som kender forholdene. Dem er om nogen dem, som kender retorikken, der kan bruges imamerne med muhammedtegningerne, og det er dem, som kommer i miljøerne hvor den farlige ekstremisme kan gror.
Det eneste krav er at vi andre anerkender at islam ikke er en entydig størrelse. Der er kæmpe meningsforskelle, og i mange af de mellemøstlige lande får de frihedsorienterede muslimer lov til at hilse på bødlerne sværd hvis de er for højrøstede.