Asmaa vil ikke give hånd til mænd, og nogle præster i folkekirken vil ikke give hånd til kvindelige præster. Nu mener Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre at præsterne skal fyres, for alle offentlige ansatte skal give hånd.
De skal fyres. Så klar i mælet er beskæftigelsesministeren om de præster, der ikke vil give hånd til kvindelige præster.
Derved gentager Claus Hjort Frederiksen (V) sin hårde retorik over for offentligt ansatte, som ikke vil trykke det modsatte køn på næven. Og han skelner ikke mellem muslimer og kristne, dagplejere og præster.
(…) ”Det er i strid med ligebehandlingsloven. Offentligt ansatte må ikke diskriminere mellem mænd og kvinder. Og politisk er det helt uacceptabelt, at offentligt ansatte tiltager sig den ret at diskriminere mellem mænd og kvinder ved gerne at ville give mænd hånden, men ikke ville give kvinder hånden”, fortsætter beskæftigelsesministeren.
Jeg synes nu nok det er en hård fortolkning af ligebehandlingsloven, men noget helt andet er om det er hensigtsmæssig med en omfattende ligebehandlingslov; for hvordan kan man se forskel på tumperne og alle andre i samfundet, når loven tvinger tumperne til at opføre sig som alle andre?
Hvis man ikke vil give hånd, og dermed udvise den høflighed som velopdragende mennesker bør udvise, så udstiller man sig selv som en tumpe. Det omgivende samfund kan så genkende tumperne, og nedlægge de sociale sanktioner, man finder nødvendig. Ingen politikere, love, regler eller politi kan få tumper til at opføre sig ordentlig, som sociale sanktioner fra individer i samfundet kan. Men det kræver at individerne kan identificere tumperne, og dem er Asmaa Abdol-Hamid og de tåbelige præster i gode eksempler på.
Når jeg nu har udråbt Asmaa til at være en tumpe værdig til social udstødelse, så er det lidt ærgerligt at jeg må give hende ret et andet sted. Det har altid undret mig, hvorfor religiøse regimer i f.eks. Iran og det hendengangne Taliban i Afganistan går så meget op i, at pålægge ikke-troende alle mulige mærkværdige religiøse dogmer. Ud fra et religiøst perspektiv må det være værre med en masse falsk og påtaget religiøsitet, end at der er syndere i samfundet. Syndere er syndere uanset om de viser deres syndighed offentligt eller ej. Hvis man ikke tvinger synderne i skjul, så må det blive uendelig meget lettere at finde og dermed overbevise synderne til at gå dydens vej. Og det er netop her Asmaa har ret nå hun sammenligner det iranske præstestyres attitude med ministerens.
”Claus Hjort Frederiksen gør akkurat det samme som det iranske præstestyre: Nemlig at kræve en bestemt påklædning. Det er en tankevækkende udvikling vi får, når vi skal begynde at diskutere hvordan, folk skal være påklædte – og hvordan de skal hilse eller lade være”, siger Asmaa Abdol-Hamid.
Hvis Claus Hjort Frederiksen ikke ønsker at understøtte tumper ved at ansætte dem i det offentlige, så må han finde en måde at ansætte færre mennesker i offentlige stillinger, for tumperne betaler også skat, og har også krav på offentlige ydelser ligesom alle andre – medmindre ministeren vil gøre som iranerne, og holde syndere og tumper nede med loven i hånden.