Børsen: Sydbank: Centralbanker har sejret ad helvede til…
Forbrugerne kan glæde sig over en 0 pct. inflation, mens centralbankerne lader seddelpressen rulle som en sikker opskrift på at skabe inflation.
Altså… Centralbankerne trykker flere penge, så alle eksisterende penge blive mindre værd end de eller ville have været (inflation). Pengene på bankbogen bliver altså mindre værd end de havde været hvis ikke centralbanken trykte flere penge. Hvorfor i alverden er det godt for forbrugerne?
Åbenbart, så skal man tænke helt anderledes, for sejren består i at prisen ikke stiger, og derfor skal vi alle være glade, for det plejer priserne at gøre. Sagen er bare at uden trykkemaskinerne i centralbankerne, da ville priserne falde. Hvis priserne falder for forbrugerne, så de kan købe mere for deres løn, og er det åbenbart noget skidt, som de skal være glade for at centralbankerne forhindrer.
Børsen: Problemet er ifølge Jacob Graven, at den meget lave inflation risikerer at udvikle sig til et deflations-problem.
“Hvis priserne generelt falder over en længere periode, vil forbrugere og virksomheder begynde at udskyde forbrug og investeringer i forventning om yderligere prisfald. Dermed kvæles den økonomiske aktivitet,” siger Jacob Graven.
Men er det nu også helt rigtigt? De sidste 15 år eller mere har computere og andet forbrugseletronik faldet i pris så hurtigt at man ikke skulle se på prisen på modellen når først man havde købt den. En moderne computer kostede ca 10.000 kr for ti år siden, men købte man den, så var den umoderne på få måneder hvor en ny og bedre og hurtigere computer nu var moderne og kostede 10.000 kr. Ikke nok med det, så er prisen på en moderne computer også faldet gennem årerne, så den nyeste model nu koster under 5.000 kr. Altså et markant fald i priserne (deflation), der har gjort at flere har råd til at købe en computer. Har det hæmmet salget af computere? Nej, på ingen måde.
Inflation er godt for dem, der låner penge, og skidt for opsparerne (udlånerne). Deflation er skidt for lånerne, men godt for dem, der sparer op og har en god økonomi.
Llewellyn H. Rockwell, Jr. @ Mises: Lad os sige du tager ud og handle på en lørdag, kører op til indkøbscentret, og der er der et skilt med “50% rabat op alt!” Det er gode nyheder, ikke?
Eller lad og sige at du gerne vil købe en ny bil, og prisskiltet overrasker dig fordi bilerne er billigere end de plejer at være. Utroligt og vidunderligt!
(…) Lad os på det fra forretningens side. Du har en fabrik, og dine største udgifter er til ståldele. Efter mange år, endda årtier med stigende priser for kuglelejre og andre maskindele, falder dine udgifter pludseligt. Prisen for at udskifte aktiver falder drastisk. Det betyder der er flere penge til investering, markedsføring, lønninger og mulighed for at lokke investorer til med mere i udbytte. Det er vind.vind for alle.
(…) Computerindustrien er det bedste eksempel. Priserne har styrtdykket og salget er eksploderet. Fremstillerne og sælgerne har tjent flot. Og det er ikke noget særsyn. Det samme er sket med elektriske apparater, hvor prisen er faldet dramatisk over årerne selvom salget er steget og steget. Hvorfor? Fordi firmaerne er blevet bedre og bedre til at gøre det de gør, og derved har de kunnet profitere selvom priserne er faldet.
(…) Computerindustrien er det bedste eksempel. Priserne har styrtdykket og salget er eksploderet. Fremstillerne og sælgerne har tjent flot. Og det er ikke noget særsyn. Det samme er sket med elektriske apparater, hvor prisen er faldet dramatisk over årerne selvom salget er steget og steget. Hvorfor? Fordi firmaerne er blevet bedre og bedre til at gøre det de gør, og derved har de kunnet profitere selvom priserne er faldet.
(…) Men han [Martin Wolk fra MSNBC] går videre og påstår at [når pengene bliver mere værd] er det noget skidt, for det skaber “et kæmpe disincitamnet for at forbrugerne og erhvervslivet bruger penge. Den økonomiske aktivitet falder, arbejdsløsheden stiger og efterspørgslen fortsætter med at falde.” Men det forudsætter at forbrugerne har noget at vinde ved for evigt at samle penge sammen og aldrig køber noget, hvilket er absurd. Det er sandt at faldende priser får folk til at spare mere op, men idet forbrugerne foretrækker at spare op i stedet for at forbruge, forberedes vejen til fremtidig økonomisk vækst. Forbrugere sparer af én årsag; nemlig at forbruge senere.
Journalisten på Børsen og Jakob Graven siger altså det samme som Martin Wolk, og tager lige så meget fejl som ham. Deflation er godt. Det skaber velstand og gør at vi sparer mere op og derved bliver bedre til at klare fremtiden. Seddelpresserne i nationalbankerne forhindrer det, og det er noget møg.
Men hvad med påstanden om at deflation altid er noget vi ser i forbindelse med økonomiske kriser og depressioner?
Llewellyn H. Rockwell, Jr. @ Mises: Nu kommer vi til sagens kerne : Den store Depression. Antagelsen er at de faldende priser på en eller anden måde forårsagede at økonomien gok i stykker. Faktisk var det en eftereffekt af boblen kombineret med massive “hjælpepakker” fra staten, der skabte depressionen. Det eneste positive i hele perioden i 30’erne var præcis at pengene blev mere værd. Faldende priser (faldende leveomkostninger) er det Murray Rothbard beskrev som “den store fordel” ved recessioner. Hvis du kan forestille dig den Store Depression uden faldende priser, så har du skabt er billede, der er meget værre end virkeligheden var.
Spørg dig selv hvad du helst vil have når økonomien går ned. Vil du have at pengene bliver mere eller mindre værd? Hvis du ikke er sikker poå at kunne holde på jobbet i fremtiden, vil du så hellere betale mere eller mindre for varerne? Hvis du ikke har meget opsparing, vil du så helst kunne købe meget eller lidt for den fremover? Hvis du svarer fornuftigt på disse spørgsmål, så vil du kunne se at deflation er godt for alle, og det netop er det, der kan redde situationen i perioder hvor økonomien trækker sig sammen.
(…) De ønsker mere forbrug nu, og derved slagter de den kapital, der er nødvendig for fremtidig vækst. De forlængere lidelserne på alle måder.
(…) Faktisk er dollaren faldet med 95% af dens værdi siden den amerikanske centralbank blev stiftet i 1913. Det er mest sandsynligt at det røveri vil fortsætte fremfor at vores tabte købekraft bliver leveret tilbage til de retmæssige ejere: Dig og mig.
Den sidste pointe er en ren tilståelsessag i Børsen:
Børsen: For at undgå en situation med deflation, lader centralbanker nu seddelpressen rulle for at finansiere statens underskud med nye pengesedler.
Staten stjæler borgernes penge gennem inflation, og det bliver ikke meget bedre af at staten kun forhindrer at pengene bliver mere værd.
Deflation er ikke et problem for økonomien. Deflation er et problem for de politikere, der tror at er bedre til at bruge borgernes penge end borgerne selv er. For dem er deflation alvorligt, og den frygtede liquidity trap er dødsstødet til deres “gode intentioner”, men gør at lidelserne bliver mindre for samfundet.
