I 1773 protesterede de amerikanske kolonier mod den britiske regerings urimelig beskatning og indgreb i koloniernes økonomi ved at afvise skibe med te, men i Bosten gik det galt, og teen blev smidt i havnen under det såkaldte Boston Tea Party. I de sidste par uger, er overalt i USA blevet holdt nye Tea Parties mod Obamas nye regering, og dens hovedløse uddeling af skatteborgernes penge til forfejlede investorer, og der er planlagt masser af Tea Parties i den kommende tid også.
Af en eller anden årsag er der nærmest ingen mediedækning af de mange demonstrationer, og det er ingenlunde fordi der er tale om små demonstrationer, som billederne viser. Dog har det “svagt” venstreorienterede New York Times ment at det var vigtigere, at omtale en ligegyldig bustur uden ret mange deltagere. De mange velbesøgte Tea Parties har i hvert fald ikke været nævnt i den danske presse, men du er det danske mediebillede jo også helt enige i at Obama er frelseren, og hans såkaldte hjælpepakke er det eneste rigtige, hvilket der også er delte meninger om i virkeligheden. John Stossel fra programmet 20/20 forklarer det rigtigt godt i dette 7 minutters indslag:
Et par gennemgående temaer handler om Atlas og hans shrugging og ikke mindst John Galt og hans gøremål, som næsten er blevet er selvstændigt begreb. Referencen er til Ayn Rands bog “Atlas Shrugged”, som handler om en alternativ verden hvor hun beskriver hvordan USA langsomt bliver mere om mere socialistisk. Udviklingen er beskrevet i mindste detalje, hvor mange af regeringens nye love har meget positive titler, som American Recovery and Reinvestment Act, men i virkeligheden er frygtelige og katastrofale indgreb i borgernes frihed, og langsomt men støt eroderer deres velstand. John Galt er en af hovedpersonerne, som overtaler de driftige og dygtige mennesker til at sige fra og gå i strejke, simpelthen ved at forsvinde fra samfundet.
Problemet med “Atlas Shrugged” er, at den er intet mindre end profetisk. Den beskriver nøjagtig den udvikling vi ser i dag, hvor de problemer, der er opstået ved reguleringerne af bankerne og manipulation af pengene, bliver bebrejdet på det frie marked og kapitalismen, og nye reguleringer bliver tilføjet på bekostning af borgerne. Når de reguleringer slå fejl, bliver de så fulgt op at nye reguleringer igen. Det profetiske i bogen ligger også i hvem, der efterspørger nye reguleringer, for det er ikke de åbenlyse socialister, men derimod de mange mange virksomheder, som ikke kan klare sig i konkurrencen, eller kan se en smutvej i at få fat i skatteborgernes penge, eller gennem andre former for statslig beskyttelse mod konkurrence. Og det er lige præcis det vi ser i dag. Bankerne og finansinstitutionerne kæmper om at få lov til at formøble skatteborgernes penge, og andre virksomheder med bilfabrikanterne i spidsen vil have hjælp og beskyttelse mod de slemme udenlandske firmaer, som fint har været i stand til at tjene penge i mange år.
Bliver Rands profeti helt til virkelighed, så går vi noget meget slemt i møde, men heldigvis er der da nogen, der siger fra og deltager i Tea Parties. Lad os nu se hvor lang tid der går inden de danske medier vågner op til dåd, og ikke bare laver afskrift af New York Times.
