Endelig kommer Socialdemokraterne og SF med et fornuftigt forslag, der kan opsummeres i: ”Hjælp de fattige, og lad alle andre klare sig selv.”
Berlingske: Børn fra fattige hjem skal have gratis skolemad. Socialdemokraterne og SF i København er klar til at forskelsbehandle de københavnske børnefamilier, så folk med en lav hustandsindkomst får betalt skolemaden for deres børn i folkeskolen, mens andre selv må betale de omkring tyve kroner, et måltid i dag koster.
Ikke mindre end en fantastisk idé, hvor man nøjes med at hjælpe dem, der har brug for hjælp, og ikke bliver formynderiske overfor alle andre. Mest overraskende er, at det er fuldstændigt i modstrid med alle bærende principper i den universelle velfærdsstat, hvor alle skal have lige meget. Men de velhavendes og velfærdsstatens formynderiske redningsmænd er nær:
Men hos Venstre og de Radikale får forslaget om gratis mad til fattige børn en lunken modtagelse. Venstre er med i budgetforliget, men vil ikke være med til en generel forskelsbehandling. (…) Det er lige så vigtigt for et barn fra en velstillet familie, at han eller hun husker at spise rigtigt. At man kommer fra en god familie betyder ikke nødvendigvis, at man husker at spise den madpakke, mor har stået derhjemme og smurt,« siger Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester. (…)
»Det at rubricere fattigdom ud fra forældrenes indtægt er uendelig gammeldags socialdemokratisk betontankegang. Fattigdom har mange andre ansigter i dag. Selvom man har en god indtægt, kan der være andre grunde til, at man har brug for hjælp,« siger de Radikales uddannelsesordfører Kasper Johansen
Man skal høre meget før ørerne falder af, og læse meget før øjnene falder ud, men dette er godt nok utroligt.
De to liberale partier vil ikke lade velfungerende forældre have ansvaret for deres egne børn. Hvis ikke alle skal have hjælp, så skal ingen have hjælp. Sikke noget sludder. Jeg vil hjertens gerne hjælpe familier, der ikke har ressourcer nok selv; jeg vil ligefrem mene at de bør få hjælp hvis det er nødvendigt, men jeg vil på ingen måde hjælpe velfungerende og velstillede forældre med noget de udmærket kan klare selv. Det er fuldstændigt moralsk forkasteligt at fratage de forældre ansvaret for deres børn, når de sagtens kan forvalte det ansvar selv. Det vil være at belønne en negativ adfærd, hvor det mere gælder om at rage andre folks penge til sig, end det gælder om at forsøge sig selv og tage ansvar for sig og sine, så godt man nu kan.
De Radikale sætter dog prikken på i’et, når de påstår folk med masser af ressourcer og høje indtægter godt kan være fattige. Det kan godt være, at man med specielle briller på kan sige at sådanne personer kan være fattige, men det er ikke en type fattigdom, der fortjener at blive afhjulpet af offentlige kroner. Jeg vil i hvert fald ikke være med til det. Hvis høj indkomstfamilier ikke kan få pengene til at række til at børnene kan få frokost hver dag, så er det fordi deres prioriteringer er helt ude i skoven. De skal ikke hjælpes til fortsat, at prioritere komplet tåbeligt og ansvarsløst. Hvis politikere understøtter sådan en adfærd, så er det politikerne, der er tåbelige og ansvarsløse, og det kan borgerne ikke være tjent med. Endnu mindre kan de familier, der oprigtigt har problemer være tjent med ansvarsløse politikere.
Hjælp de svage og ikke de stærke!
