“Argumenter” mod frihed

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

Wants-More-Government-300x201Information har bragt en “indsigtsfuld” anklage mod frihedsbegrebet. Den er godt nok rettet mod Liberal Alliance, men den viser alligevel en så grundlæggende misforståelse af frihedsbegrebet, at den bliver interessant at læse.

Information: Frihed har sådan en finurlig indbygget paradoksalitet, når der er flere mennesker impliceret. Hvis alle skulle være absolut frie, så ville vi indskrænke hinandens frihed hele tiden.

Der er ingen, og jeg gentager ingen tilhængere af frihed, der taler om at være “absolut frie”. Det er et absurd begreb, som selv forfatteren kan se det absurde i.

Frihed har altid været afgrænset, ikke begrænset, af andres frihed. Den afgrænsning kan forsimplet kaldes ejendomsretten. Du kan disponere over din ejendom, men du kan ikke disponere over andres.

Vi kan heller ikke alle sammen sidde på de bedste pladser i biografen. Hvis vi er 10 personer og ni job, så er der nogen, der ikke får et.

De bedste pladser i biografen er ikke dine på nogen måde. De bedste pladser er biografens, og du kan mod betaling låne dem af biografen. Biografens har frihed til at bestemme hvordan de udlåner de bedste pladser. Ofte koster de lidt mere at låne end andre pladser, men ellers er det ofte først til mølle.

Jobs er ikke noget man får, eller kan eje, det er en aftale man laver med et andet menneske om at udføre en opgave mod betaling. Din frihed bliver ikke mindre af, at ham med opgaverne ikke vil lave en aftale med dig. Han har frihed til at indgå aftaler – eller lade være – ligesom du har.

Om lidt har jeg fri, så skal jeg lave ingenting, tænker du måske, men du vil jo ikke lave ingenting: Du vil hente ungerne, se Netflix, drikke en øl, hænge ud i solen, sove, dagdrømme osv. Selv hvis du ville være frihedsnærig, så ville det slet ikke være muligt, for den har ingen holdbarhed.

Misforståelsen af frihed bliver nu total. At tage et arbejde betyder normalt, at man har aftalt at andre kan bestemme hvad man skal lave i et tidsrum. Uden for det tidsrum er man fri af den aftale, og kan selv bestemme hvad man så vil gøre. Du har friheden til at bestemme om du vil se Netflix eller hente ungerne. Hvis du har brugt din frihed til at aftale med andre, at du henter ungerne, så er det ikke en begrænsning af din frihed, at du overholder aftalen.

Når alt kommer til at alt, så er frihed friheden til at vælge mellem konsekvenser. Vælger du at hente børnene kan konsekvensen være smil og kram fra konen. Vælger du ikke at hente børnene kan konsekvenserne være skilsmisse. Din frihed, dine valg, dine konsekvenser.

Tanken om positiv og negativ frihed, at være fri af forhindringer modsat at være fri til noget, er en eklatant misforståelse. Det er på samme måde, som lys både kan være bølger og partikler på samme tid, det er to sider af samme sag, det er det samme fænomen set på to forskellige måder – set enten fra det, du er på vej væk fra, eller fra det, du er på vej hen til.

Misforståelsen er forfatterens. Positiv og negativ frihed betyder noget helt andet end forfatteren foregiver.

Frihedsbegrebet skal ses i forhold til andre mennesker. Negativ frihed betyder, at andre ikke kan bestemme over dig og dit, og du ikke kan bestemme over dem og deres. Det er ordet “ikke”, der gør den frihed negativ på en god måde.

Positiv frihed betyder, at andre kan bestemme over dig og dit, og at du (måske) kan bestemme over andre og deres. Positiv frihed ligner altså mere tvang og undertrykkelse end frihed, men det er nu engang sådan nogen taler om frihed.

Liberal Alliance vil gerne tale om frihed fra regler, frihed fra staten, friheden fra de andre, men hvad skal træde i stedet for det, vi tager væk? Det er en løgn at påstå, at der kan være ingenting. Selv det ikke at vælge er som bekendt et også et valg.

Det fremgår ikke tydeligt hvad det er forfatteren mener der tages væk. Det eneste der forsvinder er tvang, og det kunne man passende erstatte med frihed og frivillighed. Bare fordi staten ophører med at gennemtvinge ting med tvang, ophører det jo ikke nødvendigvis med at eksistere. Er det noget folk mener er vigtigt, så bliver det videreført af frivillighedens vej.

Røde Kors hjælper nødlidende selvom det ikke er lovbestemt og gennemtvunget. Det vil de sikkert blive ved med, og mange støtter dem frivilligt.

Det samme med frihed; den findes ikke alene, den er en del af et par, friheden og bundetheden.

Frihed findes bestemt ikke alene. Men det er frihed og ansvar der danner par. Ansvaret for at påtage sig konsekvenserne af sine frie valg. Man kan godt føle sig bundet, hvis man ikke bryder sig om konsekvenserne af andre valg, men det har ikke noget med frihedsbegrebet at gøre. At der er konsekvenser ved valg er et livsvilkår, enten påtage vis os dem, eller vi forsøger, at tørre dem af på nogen andre.

Hvad med dem, der føler deres frihed indskrænket når regler fjernes? Jeg hader at spille ludo, når mine unger har fjernet reglerne og fundet på nogle andre. Jeg vil gerne have de regler.

Der er en afgrundsdyb forskel på reglerne i Ludo og statens regler. Statens love og regler bliver os påduttet uanset om vi er enige i dem eller ej. Følger vi dem ikke fordi vi er uenige i dem, så bliver der ultimativt sendt professionelle voldsmænd med knipler og skydevåben efter os, indtil vi makker ret. Der kan være gode grunde til, at Politiet udfører den opgave, men bestemt ikke altid. Reglerne i Ludo fungerer uden voldsmænd, og det kunne mange andre regler også gøre. Gider du ikke spille efter Ludoregner, så er det ikke sikkert andre gider spille med dig.

Det er hyggeligt nok med tankeeksperimenter om ikke at være sociale, men tag lige konsekvensen: Hvis du er fri for alle, bliver du aldrig dig selv. Du ville ikke have noget sprog, du ville ikke kunne læse denne artikel, du ville være fuldstændigt urealiseret som menneske, alt det potentiale, du som menneske besidder, vil aldrig blive realiseret.

Nu har forfatteren til gengæld fat i noget væsentligt. Problemet for forfatteren er bare, at ingen tilhængere af frihed er uenig i dette. Det står slet ikke i modsætningen til frihed. Frihed er et interessant begreb, netop fordi vi er sociale. Netop fordi vi søger og behøver hinanden, er det ikke nødvendigt med tvang. Fordi vi er sociale kan vi relatere til hinanden på frivillig vis. Det er kun når nogen vil pådutte andre noget, at tvangen bliver nødvendig, og friheden bliver krænket.

Jeg ved ikke med jer, men jeg fik ikke præsenteret et menukort for personlige egenskaber, da jeg trådte ind i tilværelsen, og jeg valgte heller ikke mine forældre. Jeg valgte ikke mit køn, og tusindvis af begivenheder og sagforhold er blot sket, uden at jeg indgår i årsagskæden for det. Jeg er som menneske formet af det, af andre mennesker, af historien, af kulturen. That’s life, det kan være irriterende, men nogle ting kan vi ændre på sammen.

Det er næsten smukt skrevet. Det står bare ikke i kontrast til friheden. Der er nogle vilkår og strukturer vi er født ind i, og det er det der former os til de mennesker vi er. Uanset hvad vores konkrete omstændigheder er, så berettiger det os ikke til at tage andre menneskers frihed. Det berettiger os ikke til at undertvinge andre og pådutte dem vores vilje. Vi kan påvirke og overtale, og virker det ikke kan vi sige fra og gå vores vej. Alt sammen har konsekvenser, som vi må påtage os.

Måske er forfatteren i virkeligheden et fornuftigt og frihedshungrende menneske, der bare fuldstændigt har misforstået hvad frihed betyder. Hadet til Liberal Alliance er tydelig, så måske er det det der forblænder og forhindrer ham i at forstå.

Ingen etiske problemer i gentests

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

genes

Politico: Forsikringsbranchens ønske om at få viden om kundernes gener bekymrer Etisk Råd. Det kan blive en glidebane, hvor folk med risiko for uhelbredelige sygdomme ikke kan blive forsikret.

Formanden for Etisk Råd prøver at gøre forsikringsbranchens ønske om indsigt i kundernes genetiske oplysninger til et etisk spørgsmål. Men der er ikke noget etisk spørgsmål, der er kun praktiske spørgsmål.

Det er nødvendigt, at forstå hvad det er for en ydelse forsikringsselskaberne leverer. Selskabet beregner risikoen for at en bestemt negativ begivenhed sker på baggrund af en række kendte risikofaktorer. I en gruppe med lignende risikofaktorer kan man med rimelig sikkerhed forudsige hvor ofte den negative begivenhed sker i løbet af et år, og dermed hvad prisen er for erstatningerne til gruppen. Den pris kan divideres med antallet af kunder i gruppen, og dermed kundens pris for kunden for at være med i gruppen. Forsikringskunden kan ved at betale et lille beløb i et år, ophæve den økonomiske risiko for en kæmpe regning hvis kunden rammes af begivenheden i samme år.

Forsikringsselskabet ved, at de genetiske oplysninger indeholder viden om risikofaktorer. Kender selskabet dem, kan de mere præcist beregne hvilken risikogruppe kunden tilhører, og dermed hvilken pris kunden skal betale for at være med i gruppen. Kunder med flere risikofaktorer i de genetiske oplysninger, vil blive placeret i en dyrere gruppe, og en kunde med få risikofaktorer vil komme i en billigere gruppe.

Udfordringen er, at hvis en ny kunde med sine genetiske oplysninger i hånden ved, at han har en overrisiko for at dø tidligt, kan det være fristende at tegne livsforsikring med ekstra høj dækning til samme pris som en normal kunde skal betale. Resultatet er, at risikogruppen ender med at have flere risikopersoner end normalt, med højere dækning end normalt, men til normal pris. Prisen for at være med i gruppen er dermed beregnet forkert, og forsikringsselskabet har svært ved at korrigere prisen.

Forsikringsselskabet kan teoretisk indberegne ekstraprisen for at have disse højrisikokunder med, men det vil på resultere i højere forsikringspriser for alle andre og forhøjede udbetalinger til risikopersoner. Det vil sige en direkte uigennemskuelig overførsel af penge fra lavrisikokunder til højrisikokunder.

Politikerne må derfor afveje om lavrisikokunder, med forbuddet mod brug af genetiske oplysninger, skal betale direkte til højrisikokunderne. Eller om alle skal betale den rigtige pris for deres faktiske risikoprofil med den genetiske information iberegnet. Det giver til gengæld en risiko for at nogen slet ikke kan forsikres, fordi prisen vil blive for høj eller uberegnelig. En helt basal politisk afvejning med minimale etiske dilemmaer.

Den første situation er åbenlys urimelig, og den anden situation er beklagelig. Ligesom nogen ikke er i stand til at forsørge sig selv i form af tag over hovedet, brød på bordet eller betaling af almindelige forsikringer. De skal fanges og hjælpes af det offentlige sikkerhedsnet. Det samme kan de risikopersoner, der ikke kan få en betalelig forsikring selvom de ellers er i stand til at forsørge sig selv.

Dem, der ikke ønsker at kende deres genetiske informationer kan fint placeres sammen i den normale risikogruppe, men de må leve med at betale ekstra til dem i gruppen, der har snydt på vægten, og ved at de er højrisikokunder. Der er ikke nogen etiske udfordringer. Alle valg har en omkostning, og vælger man ikke at kende sine gener, så har det denne omkostning. TANSTAAFL.

Formanden for etisk råd kan selvfølgelig udfordre etikken i TANSTAAFL, men jeg er bange for at det i sig selv vil skabe uoverstigelige etiske problemer at gøre det.

Udbygning af atomkraft går stærkt

Posted on by Kian Conteh / 1 Comment

En myte, der ofte gentages uden videre argumentation er, at det tager for lang tid at udbygge atomkraften, fordi værkerne tager lang tid at bygge.

Information: Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret

For argumentets skyld kan vi se bort fra, at VE (vedvarende energi / varierende energi) slet ikke kan levere den grundlast af elektricitet, som er fundamentet for en stabil elforsyning. Vi ser kun se på udbygningshastigheden.
energyexpansion

Geoff Russell: Alle sammenligningerne på nær én er historiske. Der er ikke tale om planer, men om gennemførte udbygninger. Atomkraftmodstandere er glade for, at søge efter specifikke atomkraftværker, hvor byggeriet er gået over tid eller over pris, som de kan bruge til at bevise at atomkraft er langsomt og dyrt at indføre. Cherry picking af eksempler er en hævdvunden strategi når objektive argumenter slår fejl.

(…) I 2012 startede Hyundai og Samsung arbejdet på 4 x 1,4 gigawatt atomreaktorer som skal starte produktion i 2017, 2018, 2019 og 2020. Sydkoreanernes byggeri sker efter planen og indenfor budgetet.

Note: Elforbruget i Danmark er i skrivende stund 4,6 gigawatt, altså væsentlig mindre end det koreanerne har færdigt i løbet af de næste par år.

Billedet viser eksempler på hvor hurtigt elproduktion er øget pr. borger over perioder på 11 år. Det giver en idé om hvor hurtigt det er muligt, og hvor meget der kan lade sig gøre. Fælles for de hurtigt voksende nationale elproduktioner er, at de alle er sket med CO2-fri atomkraft. Netop fordi påstanden er, at det tager 10 år at bygge et atomkraftværk, er tidshorisonterne på graferne relevante.

Geoff Russell kommer med flere eksempler på lande der har satset på VE ligesom Tyskland, men kun Tyskland giver en stor nok stigning til at komme på grafen.

Danmark er ikke på grafen, men med lidt hjælp fra Danmarks Statistik kan vi få et indblik i udbygningen af vand, vind og sol, som har modtaget mange skattekroner i støtte. Vi vil med den massive satsning ikke engang komme op på siden af Tyskland.

energidk
Konklusionen kan kun være, at vil man bygge CO2-fri energi hurtigt, så er atomkraft den eneste vej frem.

Økonomi og penge

Lær om økonomi – Velstand

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

Sidste afsnit handlede om arbejdspladser og denne gange handler det om velstand og hvordan man skaber det.

Menneskelighedens velstand er steget markant på relativt få år i forhold til menneskets historie. Udviklingen er ikke kun sket for samfundets rigeste, men også for de fattigste lag af samfundet.

Udviklingen kommer primært gennem handel og specialisering. Fri handel gør kun velstandsstigningen mere effektiv. Med effektiv handel og udveksling af varer og ydelser bliver det muligt at specialisere sig og blive endnu bedre til en afgrænset ting, som gør det muligt at gøre det endnu mere effektivt og billigt, til gavn for alle.

Men det er ikke kun produktion af varer, der drager fordel af specialisering. Specialisering af viden og brugen af den gør også. Man ser det mest udtalt blandt læger, som har opdelt det lægevidenskabelige fag i specialiseringer, da ingen kan være rigtig god til det hele. Gennem samarbejde og handel kan man alligevel drage fordel af al den tilgængelige viden.

Men hvad nu hvis der ikke er noget man er den bedste til? Hvad nu hvis naboen ikke bare kan det samme som jeg kan, men kan gøre de ting bedre? Her kommer komparative fordele ind. Fordelene findes stadig i at alle gør det de er bedst til.

Atomkraft

10 cool fakta om atomaffald

Posted on by Kian Conteh / 2 Comments

Oversat herfra.

Højdeforskellen mellem en mand og størrelsen af månen svarer til forskellen i energimængden mellem atomkraft og enhver form for kulbaseret afbrænding.

1) Atomaffald indeholder stadig 95% af sin energi. Det svarer til at drikke et par skefulde af en liter sodavand og smide resten væk… altså hvis vi ikke bruger det til noget andet.

2) Atombrændsel indeholder omkring 2.000.000 gange mere energi en kul, olie og biomasse. Det betyder at mængden af atomaffald er fantastisk lille i forhold til den enorme mængde energi det afgiver. 2.000.000 gange svarer til forskellen mellem højden på en voksen mand og månens diameter.

3) Det kan genanvendes, og endda producere mere energi i processen, og ikke kræve energi som genanvendelse ellers kræver! Det kan opnåes med en Molten Salt Reactor konfigureret til at brænde actinider.

4) Hvis det genanvendes, reduceres affaldet levetid til ca. 300 år. Ligesom i punkt 3 er det muligt med Fast Reactors, som allerede har kørt i over 400 reaktor-år, eller med Molten Salt Reactors.

5) Den sejeste ting ved radioaktive elementer generelt er, at de forsvinder af sig selv over tid. Jo mere radioaktive de er, jo hurtigere forsvinder de. Nogen henfalder på få sekunder. En tommelfingerregel er, at efter få århundreder vil de mest farlige elementer være væk.

6) Man kan let måle et enkelt radioaktivt henfald. Man kan langt fra måle meget farligere kilder til forurening, som kviksølv, bly, NOx og SO2 med noget der ligner samme nøjagtighed eller lethed – forurening, der udledes til naturen i store mængder hver dag på hele jorden. Den forurening forsvinder ikke med tiden, og værre er, at metaller som kviksølv akkumulerer i mennesker.

7) Fissionsprodukterne redder liv. Mange kritiske medicinske isotoper, der bruges i cancer behandlinger, diagnosticering og andet, kan kun produceres i en reaktor. Cæcium 137, et fissionsprodukt, kan bruges til at beskytte blodet i blodbanker, der kan redde nyfødte og immunsvækkede. Det er bare et eksempel på hvordan man kan bruge fissionsprodukterne lavet i en atomreaktor.

8) Opbevaringscontainerne til atommateriale er en af de mest robuste strukturer bygget af mennesker. De kan overleve flere kilometers frit fald, direkte nedslag af flyvemaskiner og sprængstof.

9) Der har aldrig nogensinde været et eksempel på, at brugt brændsel er blevet stjålet fra et kommercielt atomkraftværk. Affaldet er blandet op med forskellige ting, og er alt for svært at håndtere til, at det er brugbart for nogen med onde hensigter.

10) Selv hvis vi inkluderer de værste ulykker i hele atomkraftens historie, så har atomkraft den bedste sikkerhed, målt i dødsfald/år, i forhold til enhver form for energifremstilling, inklusiv vind, sol, naturgas og kul. Der har ikke været et eneste dødsfald i den amerikanske kommercielle atomkraft, som konsekvens af kontakt med atomaffald.

Hedder det i virkeligheden “affald”, eller burde det opfattes som “brugt” brændsel, som stadig har masser af værdi for samfundet?

Tillføjelse til punkt 6: Danske kraftværker er gode til at rense røgen fra afbrændingen, men resultatet er store mængder giftig og ikke mindst radioaktiv flyveaske, der bliver ved med at være giftig for evigt. Man kan ganske udmærket måle indholdet af gasserne i røgen, men radioaktivitet er dog meget lettere og simplere at måle.

Økonomi og penge

Lær om økonomi – Arbejdspladser

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

At skabe jobs og bevare jobs er ikke altid det bedste for samfundet. Det er ikke antallet af jobs, der skaber velstand, men derimod det der skabes når man går på arbejde.

Sweatshops, arbejdspladser hvor fattige knokler mange timer under frygtelige forhold til ultra lave lønninger, er måske slet ikke så slemme endda. Det viser sig at forholdene i sweatshops ofte er langt bedre end på mange andre arbejdspladser i fattige lande. Og arbejderne er der typisk kun i en begrænset periode indtil de kan få endnu bedre jobs end de kunne før de tog arbejde i sweatshoppen. Det vigtige er at inden tvinges til at arbejde i sweatshops.

Man må også spørge hvilke jobs der er tilgængelig for arbejderne hvis sweatshoppen lukker?

I et kapitalistisk system bliver arbejderne ikke udnyttet af arbejdsgiverne. Det forudsætter dog at ingen tvinger nogle andre til noget de ikke vil. I et frit kapitalistisk marked kan arbejdere altid sige deres job op. Som regel sker det efter man har fundet et bedre job. Alternativet er dog værre, for inden kapitalismen vil det være myndighederne, der bestemmer, og så er det i bedste fald meget sværere at finde et andet job, hvis det overhovedet er tilladt at søge væk.

Frihed/Samfund/Udland

Demokrati og militærkup

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

Her på valgdagen til europaparlamentet, må det være på sin plads at fundere lidt over hvad demokrati er, i lyset af militærkuppet i Thailand.

Steen Steensen, Historiker og forfatter: Demokrati er ikke en metode, men en tilstand i samfundet, en bestemt orden. Grundlæggende handler demokratiet om individets selvbestemmelsesret. Det enkelte menneske besidder en iboende ret til at bestemme over sig selv og sit eget.

Demokrati handler ikke grundlæggende om frie valg og flertalsstyre. Selve valghandlingen er bare det udtryk demokratiet har. Demokrati handler om respekt for menneskets ret til selvbestemmelse og legitimiteten handler om hvordan valgets vindere behandler valgets tabere. Den politiske legitimitet opstår ikke ved, at man har opnået nok stemmer, eller har et flertal bag sig. Et stemmeflertal giver ikke ret til at undertrykke eller underkende mindretallets ret til selvbestemmelse. Så kan det godt være man har afholdt valg, men demokrati er det ikke!

I Thailand har militæret igen har afsagt en demokratisk valgt regering og taget magten. Men historien bag er lang, og vi har endnu ikke set hvad resultatet bliver. For at opsummere situationen, så blev en af asiens rigeste mænd, Thaksin Shinawatra, valgt som premierminister i Thailand i 2001. Det gjorde han ved at love økonomisk omfordeling fra den mere velstående bybefolkning til den fattige landbefolkning; noget modstanderne anså som vælgerbestikkelse. Uheldigvis var Thaksin Shinawatra og hans venner gennemkorrupte og holdt sig heller ikke tilbage for valgfusk.

I september 2006 gennemførte militæret et statskup mod Thaksin Shinawatra, da Thaksin var til møde i FN. Generalerne forlod militæret og gennemførte mange økonomiske og politiske reformer. I juli 2007 blev de politiske frihedsrettigheder genindført, en ny forfatning blev vedtaget og i december blev der afholdt et demokratisk valg.

Kongens rolle er ikke helt uvæsentlig, da han på alle praktiske måder har gudestatus i befolkningen. Generalerne kunne ikke have gennemført et kup uden hans velsignelse, og ligeledes kunne de ikke beholde magten uden hans velsignelse, hvilket de ikke havde og formodentlig aldrig har haft.

Siden valget har der været mange uroligheder i gaderne. Thaksins rødskjorter mod gulskjorterne; alle kæmper i kongens navn.

I 2011 blev Yingluck Shinawatra, Thaksins lillesøster, valgt til premierminister på samme politiske platform form Thaksin. Resultatet har været endnu mere ballade med krigslignende tilstande i gaderne. Nu har militæret så igen afsat en Shinawatra-regering.

Secretary of State John Kerry: Jeg er skuffet over det thailanske militærs beslutning om, at suspendere forfatningen og tage kontrol over regeringsmagten efter en lang periode med politisk uro. Der er ingen god grund til et militærkup… Jeg opfordrer til øjeblikkelig genskabelse af en civil regering, og tilbagevenden til demokrati, respekt for menneskerettighederne og fundamentale friheder, som pressefriheden. Vejen frem for Thailand må indeholde hurtige valg, der udtrykker folkets vilje.

Problemet er, at John Kerry definerer demokrati og demokratisk legitimitet til at handle om valghandlingen. Kerry indregner slet ikke, at Thaksin Shinawatra misbrugte sin position til at underkende sine politiske modstanderes rettigheder, og tillade sin egen kriminalitet. Han er derfor ikke demokrat og han er ikke demokratiets forkæmper. Derfor blev han afsat. Hans søster gjorde nøjagtig det samme, og af nøjagtig samme grund er hun også blevet afsat.

Det paradoksale er, at militæret gennem et militærkup mod en folkevalgt regering fremstår som demokratiets forkæmper. Det altafgørende er hvordan de nu forvalter den position. Straffer de kriminalitet og overgreb og genindfører frie valg som de gjorde i 2007, så er de demokrater. Eller beholder de magten og undertrykker modstanderne, så er John Kerrys kritik på sin plads.

Dilemmaet er på ingen måde nyt, for hvad med militærkuppet i Ægypten? Situationen var meget ens. Mursi blev demokratisk valgt, men optrådte ikke demokratisk i hans undertrykkelse af det politiske mindretal. Militæret afsatte ham og hans regime, og nu er spørgsmålet om det ægyptiske militær straffer kriminalitet og afholder valg, eller de beholder magten og undertrykker deres modstandere. Noget kunne tyde på det sidste i Ægypten, men i Thailand er der tradition for demokrati, og kongen har ikke tidligere været bange for at fortælle militæret, at de skal være demokratiske.

Demokrati handler derfor ikke om demokratiske valg, men om det demokratiske mandat bruges til at skabe sammenhængskraft og tillid mellem flertallet og mindretallet. Selvom Thailands konge ikke er demokratisk valgt, så demokrat til fingerspidserne, og blandt andet derfor forguder thaierne ham.

Patenter virker efter hensigten

Posted on by Kian Conteh / 2 Comments

Politikken fortæller, at en patentindehaver har købt 70.000 patenter, og forhindrer andre i at producere varer. Men det er netop hele pointen med patentsystemet.

Ideen bag eksistensen af patentsystemet er ikke en beskyttelse af en naturlig ejendomsret, men derimod et ønske om at give forskere og opfindere et incitament til at arbejde, og derved skabe fremgang og udvikling. Metoden går ud på at give opfindere en eneret til opfindelserne i en periode på 20 år, hvor ingen andre må bruge opfindelsen uden at betale opfinderen mod at opfindelsen offentliggøres for verden.

Det er teorien…

Der er nu opstået en industri af virksomheder med masser af patentadvokater, som betaler opfinderne for deres patenter, og derved ansporer til endnu mere forskning og udvikling, i teorien. Disse virksomheder tjener penge til at betale forskerne med, ved at sagsøge alle de virksomheder der bryder patentet, og tjener penge på opfindernes opfindelser uden at betale. En patentretsag er meget dyr og svær, og det er derfor oplagt at nogen specialiserer sig i at føre disse sager.

Firmaer, som ellers elsker patenter, som Apple, Microsoft, Sony osv, og ikke holder sig tilbage fra at sagsøge andre, bliver nu sagsøgt af disse specialiserede håndhævere af patenterne, som nu kaldes trolde, patenttrolde. Google er for nyligt blevet dømt til løbende at betale 1,36 procent af Adwords omsætningen, svarende til omkring en milliard kroner om året. Microsoft har allerede indgået et forlig til mange millioner kroner.

Sådan noget kan store som små virksomheder selvfølgelig ikke lide. Trolde gør såmænd ikke andet end Microsoft, Google, apple og så mange andre store virksomheder også gør, når du tryner andre virksomheder i patentretssager. Påstanden er, at fordi disse trolde ikke selv producerer noget, og derfor er det urimeligt, at de kan sagsøge nogen der faktisk producerer et produkt. De glemmer bare at trolde faktisk betaler opfinderne, præcis som patentsystemet er tænkt.

Virkeligheden er dog, at millioner og millioner af bittesmå “opfindelser” patenteres og dobbeltpatenteres fordi ingen rigtig ved hvad der er patenteret i forvejen. Når man udvikler et produkt er der stort set ingen værdi at hente ved at læse udstedte patenter, og derfor opfinder man sit eget produkt, krydser fingre for at ingen kommer og ruinerer en med et ukendt patent i hånden. Det forhindrer dog ikke de store virksomheder i at patentere alt muligt, og sagsøge alle de kan slippe afsted med. Finten er at firmaerne med mange patenter ved, at konkurrenterne overtræder deres patenter, men at de sikkert selv overtræder et af konkurrentens patenter. Så laver de en aftale om ikke at sagsøge hinanden. Det smarte er at de sammen kan holde nystartede virksomheder ude af markedet, fordi et nystartet firma ikke har mange patenter de kan forsvare sig med. Med nystartede virksomheder menes en virksomhed som Google, som indtil for få år siden ikke havde nok patenter de kunne forsvare sig mod de andre.

Problemet er, at trolde ikke producerer noget, og dermed ikke overtræder nogen af de store virksomheders patenter. De er altså frie til sagsøge rige virksomheder som Google og Microsoft som det passer dem. De sagsøger og stopper også de små og nye virksomheder, præcis ligesom de store også gør, men forskellen er, at de store ikke længere kan være i fred. Derfor er politikerne nu i gang med at ændre loven, så trolde ikke kan sagsøge, og dermed ikke kan betale opfinderne for deres patenter.

Men de vil ikke erkende det fundamentalt uretfærdige i hele patentsystemet. De vil ikke afskaffe et system, der forhindrer nye virksomheder i at markedsføre deres produkter, fordi en eller anden på et eller andet tidspunkt har indsendt en patentansøgning som måske, måske ikke dækker produktet. Et nyt produkt behøver ikke krænke et patent for at patentet kan stoppe produktet. Er der bare en mistanke eller en mulighed for at nogen vil sagsøge, så kan omkostningerne ved sådan en retssag blive katastrofale for en mindre virksomhed, og projektet droppes.

Mange opfindelser er opfundet parallelt og uafhængigt af flere opfindere, men eneretten går til den der først får indsendt en ansøgning om eneret, dvs et monopol. Intet kan være mere skadeligt for innovationen, og troldene udstiller bare problemet. Patentsystemet grundlæggende problemet.

UPDATE: Samsung har nu lavet en aftale med Google og Ericsson, så de kan bruge hinandens patenter. Så nu behøver de ikke længere sagsøge hinanden. Det er jo dejligt for dem, men sådanne aftaler kan kun laves hvis man selv har et hav af patenter.

Det er ulogisk at patenter hæmmer innovation!

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

En ven: Det strider umiddelbart imod logik, at ophavsret og patenter hæmmer innovation og nyskabelser.

Svar:
For patenter, så er det hæmmende, at du ikke ved om en konkurrent allerede har patenteret det du selv arbejder med. At søge i litteraturen er sjældent nok, og det er en voldsom dyr øvelse at få gjort ordentligt. Men det er heller ikke nok, for patentansøgning bliver først offentliggjort 18 måneder efter de er indsendt, så en af dine mange konklurrenter kan have indsendt en ansøgning i dag uden du ved det, og du kan brænde din penge af på forskning i al den tid uden at vide at investeringen er tabt på forhånd. Iværksættere verden over tager ofte chancen.

Store virksomheder patenterer alt hvad de kan, og køber op, så hvis de bliver sagsøgt af andre store, så er der med garanti et par af ens patenter sagsøger selv bryder. Sådanne retssager ender oftest med at forlig hvor man krydslicenserer begge firmaers patentporteføljer. Det kaldes defensiv patentering. Google havde en åben flanke på mobilområdet indtil de opkøbte Motorola. Et spektakulært eksempel hvor det ikke virkede, er Apple og Samsung. Men tag ikke fejl, for Samsung leverer mange komponenter til iPhones og iPads alligevel.

Mellemstore firmaer uden store patentporteføljer er på spanden, for at sige det pænt! Ofte vælger de at udvikle på områder hvor stort set ingen andre arbejder, og det indskrænker mulighederne betragteligt.

Nogle firmaer ejer en masse patenter, men producerer ikke noget, og overtræder derfor ikke andres patenter. De kan sagsøge de store virksomheder for store summer uden at risikere selv at blive sagsøgt. De store virksomheder har ikke rigtig nogen chance mod dem, udover at betale store summer til enten sagsøger eller til deres egne advokatfirmaer – ofte dem begge. Disse sagsøgere kaldes patent trolls, og siges at være meget skadelige, men de benytter sig bare af patentsystemet som det er meningen patenterne skal fungere. Man kunne mene at patent trolls illustrerer grunden til at patentsystemet skal afvikles, for de gør jo ikke andet end hvad de store virksomheder gør ved forsvarsløse små virksomheder.

En anden hæmning er, at der ikke er muligt at videreudvikle andres produkter og markedsføre dem uden først at købe en licens. Køber man en licens af patenthaver inden man udvikler, så indeholder de naturligvis et krav om at patenthaver kvit og frit kan anvende din videreudvikling. Prøver du at købe licensen efter du har lavet videreudviklingen, så bliver prisen så høj at der nærmest ingen profit er til dig. Siger du nej til den aftale så er hele din investering tabt, og det ved licenshaver udmærket. Vil du stadig videreudvikle patenterede produkter under de forhold? Ikke nok med det, så er er fremstillingsprocesserne og forretningsmetoderne til ikke-patenterede produkter ofte patenterede. Så dem kan du heller ikke benytte dig af uden at havne i ovenstående fælde.

En tredje hæmning er, at når du har et patent på et produkt, så er der ingen egentlig incitament til at videreudvikle på sit eget produkt. Du har jo eneret og er ikke udsat for noget pres. James Watt fik patent på dampmaskinen (han opfandt den ikke), og i de næste 20 år var der ingen som helst udvikling af dampmaskinen. Det var først efter patentudløbet at den industrielle revolution egentlig tog fart. Watts maskine var elendig, men ingen kunne udvikle på den så længe han havde patentet.

På lægemiddelområdet bruges det meste af patentets løbetid på produktudvikling, og efter markedsføring handler udviklingen mest at alt om relativt ligegyldige videreudviklinger, som kan holde konkurrenter fra døren. Lundbecks Cipramil/Cipralex vil jeg påstå er et eksempel på det, men alle lægemiddelvirksomheder laver sådan nogle numre, og jævnligt slipper de afsted med det.

Men hvad så?
Incitamentet til at innovere, skrive bøger og opbygge varemærker er stadig tilstede uden IP rettigheder. Det vil dog kræve en ændring i forretningsmodellerne. Prince udgav f.eks et album ved at sælge det for en formue til The Mail on Sunday i UK, som så sendte CD’en gratis med sine aviser. Prince tjente en formue, og avisen solgte fantastisk mange aviser den dag – alt sammen uden brug af ophavsret. Britiske bøger var i mange år ikke beskyttet af ophavsret i USA, og det løste forfatterne ved at sælge deres nye bøger til forlag i USA, som kunne oversvømme bogmarkedet på udgivelsesdagen, og dermed tjene kassen på first-mover-fordelen. Efterfølgende ville forfatterne ikke tjene ret meget på det direkte bogsalg, men der er andre muligheder som signeringer og oplæsninger, de kunne tjene på. Det virker kun på etablerede musikere og forfattere. Men ikke-etablerede forfattere har behov for at blive opdaget, og her er ophavsretten ikke en hjælp, men de har indtil for nyligt været bundet af forlagene, som baserer deres forretning på ophavsretten.

For patenter, kan du i vid udstrækning drage fordel af first-mover-fordelen på markedet, og her skal du virkelig satse på innovation for at bevare forspringet for dine konkurrenter. Gør du ikke det, så kører de dig over. Men du behøver ikke fortælle verden om dine produkter. Metoden til at producere CD-skiver kan fint holdes hemmelig, og du vil dårligt nok få en idé om hvordan man gør ved at se på en CD-skive. For at kopiere den skal du selv lave noget seriøs forskning. Sådan er det også med medicin – hold fremstillingsmetoderne hemmelige, så er dine konkurrenter på spanden. Vær den bedste til at producere et kompliceret produkt billigt, og konkurrenterne vil ikke engang forsøge at udfordre dig. Vær den bedste til at producere et simpelt produkt billigt, og du kan tjene på den markedsandel du kan skaffe dig. Har du en stærk konkurrent, så lav en lille iterativ forbedring af hans produkt og tag first-mover-fordelen fra ham. Med patentsystemet kan din konkurrent patentere din hemmelige metode, hvis han selv genopfinder den, og så må du ikke længere bruge den selv.

En verden uden IP vil være et helvede for de etablerede virksomheder, men et eldorado for kunderne, private som virksomheder. Det er vel den situation vi ønsker når vi taler for et frit marked?

Atomkraft

Fukushima – en fuser

Posted on by Kian Conteh / 0 Comment

nuclear-powerDer er sket noget frygteligt i Fukushima! De voldsomme skrækhistorier om atomkraft er gjort til skamme. WHO konkluderede i februar, at der ikke vil være nogen synlig øget risiko for cancer i og udenfor Japan. Og i slutningen af maj konkluderede FN´s videnskabelige komite, at der er stort set ingen sundhedsskadelige effekter efter udslippet.

I flere år har medierne beredvilligt lagt spalteplads og skærmtid til alverdens skræmmehistorier om hvor forfærdelig en atomulykke Fukushima var. De tusinder mennesker, der blev dræbt af jordskælv og tsunami, har fået knap så meget opmærksomhed; det vil sige nærmest ingen opmærksomhed. Denne fantastiske nyhed, har været ude i over en måned, og det enste jeg har set til det i det i danske medier er et kort telegram i Berlingske.

Den gode nyhed er, at alle skræmmehistorierne om atomkraft nu endegyldigt kan tilbagevises. Et 50 år gammelt misligholdt discount-atomkraftværk rammes af et gigantisk jordskælv og endnu værre tsunami. Tre reaktorer nedsmeter og den radioaktive kerne ligger i en klump i bunden af reaktoren. Resultat: Ingen døde. Ingen tilskadekomne. Ingen syge. Ingen fremtidig målbar stigning i cancertilfælde for dem, der fik udslippet lige i hovedet.

“Ulykker med atomkraft er sjældne, men når de sker er det en stor katastrofe” – Nej, det er ikke sandt. Ulykker ved atomkraft er sjældne, og når de sker er der ingen tilskadekomne.