Whats Up With That? har en artikel om farerne ved radioaktivitet, eller nærmere den overdrevene frygt for radioaktivitet. Nævner man radioaktivitet for nogen, kan man sætte gode penge på at man kan se frygten i øjnene på dem ved ordet alene.
De færreste er klar over at vi hele tiden udsættes for temmelig store mængder mængder radioaktivitet fra naturen. Den kosmiske stråling giver en helt del, og undergrunden giver mange steder en voldsom dosis radioaktivitet, uden man af den grund ser flere syge end andre steder. Selv brandalarmer bruger radioaktive stof americium til at detektere røg.
En af de mere overraskende kilder til radioaktiv stråling er bananer. Lækre gule bananer. Årsagen er, at bananer indeholder meget kalium, som mennesker også skal bruge for at vores muskler kan virker. Kalium består mest af kalium-39, men også af en smule kalium-40 som er ganske radioaktiv. Efter 911 blev det noget sværere at få fat på radioaktive materialer til at demonstrere og teste geigertællere. Heldigvis kan man bare gå ned til den lokale købmand og købe en pakke Seltin salterstatning. Kalium-40 i Seltin kan så rigelig vise at geigertælleren virker, og det kan en banan også.
Derfor har man lavet en enhed for radioaktiv stråling baseret på den dosis man får fra én banan. En banan på 150 g leverer 520 picocurie stråling, hvilket er nok til at lastbiler med bananer jævnligt udløser alarmen på toldernes sensorer, der leder efter atomsmuglere til USA. Efter atomulykken på Tremileøen sporede man radioaktiv iod i mælk, der afgiver 20 picocurie pr. liter hvilket svarer til at skære en banan i 26 stykker og spise en af dem. Det var en atomulykke, men kun en financiel katastrofe.
good info but how many Sivert is there in a banana