Erhvervsbladet.dk: Udfordringer og prestige, men også stolthed og drømme. Danske studerende er ikke altid rationelle, når de udpeger drømmevirksomheden. De vil gerne gøre en forskel og forbinder karrieremulig heder med virksomhedens ry og rygte.
Hvorfor er stolthed og opfyldelse af drømme ikke rationelt?
Det er som om rationalitet kun kan forståes som noget der har med penge at gøre. Jo flere penge, jo mere rationelt. Ligeledes med økonomi: Jo flere penge, jo mere økonomisk er man. Og sikke noget sludder det er. Rationalitet er defineret i forskellige varianter på Wikipedia, og gennemgående for dem er at man er rationel hvis ens handlinger hjælper med at få opfyldt ens målsætninger. Rationalitet har ikke noget at gøre med hvad den målsætning så er. Søger man præstige og stolthed, så er det rationelt at vælge den virksomhed, der kan give præstige og stolthed. Økonomi handler om hvordan man skal prioritere mellem flere målsætninger, så man får dem alle opfyldt så godt som muligt. I både økonomi og rationalitet kan penge være en måleenhed, men ingen af begreberne handler som sådan om penge.
Ligeledes fremkommer ideen om at der er et modsætningsforhold mellem den rationelle overbevidsthed og den irrationelle underbevidsthed. Den ellers meget dygtige videnskabsjournalist Lone Frank har lavet et program på DR2, hvor hun interviewer Jean Robert Tyran, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet. Her kommer modsætningen mellem overbevidstheden og underbevidstheden for alvor til udtryk i hans kritik af Homo Economicus. Man kan af mange årsager kritisere Homo Economicus, da der er tale om en model af mennesket, og ikke et rigtigt menneske, men kritikken går på at mennesket ikke er rationelt fordi underbevidstheden spiller ind med de arvelige og miljømæssige indkodninger underbevidstheden har. Eller sagt på en anden måde; vi er irrationelle når følelserne styrer. Sikke noget vås.
Beviset skulle være Ultimatumspillet, hvor der er to spillere. Spiller A får en sum penge, f.eks. 100 kr, og skal så dele pengene mellem sig selv og Spiller B. Spiller B kan så enten acceptere opdelingen, eller forkaste den således at ingen af dem får noget. Spillet spilles kun én gang, og man ved ikke hvem modspilleren skulle være, således at der ikke er nogen sociale gevinster i spillet. Det rationelle ville være at Spiller A tager 99 kroner og Spiller B accepterer 1 krone, da 1 krone er bedre end 0 kroner. Men sådan ser det ikke ud til at mennesker spiller spillet. De fleste dele pengene lige, og hvis Spiller B får under 20 kroner, afvises delingen, og ingen får noget. I Danmark ser det ud til grænsen en 30 kroner.
Konklusionen er altså, at mennesket ikke er rationelt, men er styret af følelserne, som er irrationelle. En alternativ og modstridende forklaring kunne være, at eksperimentet i stedet for at vise noget om rationalitet i stedet viser hvor gode mennesker er til, at sætte sig ud over en ellers særdeles fornuftig og rationel kodning af underbevidstheden. I alle andre situationer udenfor eksperimentet er det både fornuftigt og rationelt at straffe spiller, der ikke deler ordentligt, for det vil maksimere udbyttet i efterfølgende spil. Der er ingen grund til at belaste og forstyrre overbevidstheden med det, for det gælder altid, så hvorfor skulle vi ikke kode det ind i underbevidstheden og gøre det automatisk? Vi trækker også vejret automatisk, for der er ingen grund til at vi skal gå og huske på det, når vi alligevel skal gøre det hele tiden
Overbevidstheden kæmper ikke en kamp på fornuftens side mod de irrationelle følelser i underbevidstheden. Over- og underbevidstheden komplimenterer hinanden, og skaber tilsammen et fuldstændigt menneske, og så er det ligegyldigt underbevidstheden bruger andre dele af hjernen til at udføre opgaven. Bevares, underbevidstheden kan være forfærdeligt biased, og giver forkerte og fjollede resultater, men det kan overbevidstheden så sandelig også.
Underbevidstheden er ikke nogen statisk medfødt størrelse. Underbevidstheden kan programmeres og ændres og justeres af overbevidstheden; det er det psykologer blandt andet arbejder med, og der er derfor soldater træner så meget, så underbevidstheden overtager nogle automatiske opgaver, så soldatens overbevidsthed er fri til at gøre andre ting, såsom at holde øje med fjenden og lægge planer for hvordan han skal nedkæmpes. Selv racerkører koder deres underbevidsthed, for underbevidstheden reagerer meget hurtigere, end hvis man skal tage bevidste beslutninger hver gang. Bare det at gå på to ben er så kompleks en opgave, hvor mange mange muskler skal reagere hurtigt og præcist for, at man ikke falder. Det ville være helt umuligt at styre alle musklerne bevidst.
Der er flere dårlige eksempler og dårlige konklusioner i programmet, som alle handler om at påvise at mennesket ikke er rationelt, og at det er fornuftigt at indføre politik, som modvirker denne påståede irrationalitet. Problemet er bare at underbevidstheden og følelserne ikke er irrationelle. Følelserne i underbevidstheden er også dem, der udtrykker vore præferencer; vores mål og ønsker i livet. Som beskrevet, så er rationalitet defineret ved at man forsøger at handle på en måde, der opfylder ens præferencer. Underbevidstheden kan altså pr definition ikke være irrationel, da det er den der definerer hvad der er rationelt. Kun overbevidstheden kan være irrationel, men underbevidsthedens automatik kan i nogle situationer snyde overbevidstheden til at handle irrationelt, som for eksempel i ultimatumspillet.
Det er derfor ikke farbar vej, at man fra politisk hold prøver at imødegå andre menneskers formodede irrationalitet, medmindre man kender deres præferencer og følelser bedre end de selv gør. Vis mig en der siger han gør det, og jeg skal vise dig en selvbedragerisk løgner med storhedsvanvid.
