Christian Wedell-Neergaard har for nyligt postet et indlæg på sin blog om hvorfor euro er en god idé. Her præsenterer han en flot samling klassiske argumenter for euro’en pakket pænt ind. Det er ikke gode argumenter, men argumenter man hører så ofte, at det er værd at bruge et par minutter på.
Pund er sølv, men euro er guld. Og gjorde vi ligesom soldaten i H.C.Andersens Fyrtøjet, så kastede vi alle de sølvskillinger, han havde fyldt sine lommer og sit tornyster med og tog guld i stedet.
Det åbenlyse spørgsmål er så: Hvad nu hvis euro ikke er guld, men bare polerede stykker tin? Så ville det være lidt ærgerligt, at have smidt sølvet væk.
Pundet er faldet til 9,50 kr. Det betyder, at det er blevet meget dyrere for den engelske lønmodtager at købe importerede vare.
Til gengæld har de britiske virksomheder lettere ved at afsætte deres varer i udlandet, hvilket betyder at de hyrer folk. Derfor har briterne lettere ved i det hele taget at blive lønmodtager. At de så køber flere britiske varer er vist ikke så skidt. Det er ikke for sjovt at det tidligere var på mode at regeringer devaluerede deres valutaer i tidligere tider. Det er ikke sjovt for naboerne, så det er man holdt op med.
Man kunne på polemisk vis spørge om det det er bedre at opretholde en kunstig høj kurs med arbejdsløshed fattigdom til følge?
Angrebet af spekulanter og med den usikkerhed der er ved svingende valutakurs? Nej – det ville være dybt uforsvarligt.
Modsat planøkomomien forvildelse, så er spekulation en god ting. Det er en særdeles effektiv metode til at fordele og flytte ressourcer derhen hvor der er brug for dem. Når politikere beskylder spekulanter for alt muligt ondt, så er det bare udtryk for, at de ikke vil stå ved de negative effekter, der er ved deres egen lovgivning.
Ligeledes er det med usikkerheden ved svingende kurser; det er også ”bare” udtryk for at politikerne laver en masse elendig lovgivning, som har massive negative konsekvenser for økonomien. Man kan sige meget grimt og Fogh og hans regeringer, men han har formået ikke at indføre ret mange reguleringer af markedet, og dermed har han skabt stabilitet og økonomisk udvikling. Han har om nogen bevist at politisk tilbageholdenhed giver økonomisk stabilitet – og det er vel at mærke en stabilitet, der udmønter sig i stigende velstand.
For resten, så er euroen en svingende valutakurs, og svingende valutakurser er jo dybt uforsvarligt!
Mogens Strube skriver da også i Dagbladet d. 24. april, at han støtter fastkurspolitikken. Men så forstår jeg slet ikke modstanden mod, at vi tilslutter os euroen.
Fastkurspolitik indeholder modsat en fastfrysning til euroen stadig selvstændighed. I fastkurspolitikken er der et udsvingsbånd på kronekursen på 5% i forhold til euroen, og det er en hel del. For at holde kursen stabil følger Nationalbanken renteændringer fra ECB, men ikke slavisk
Nationalbanken har altså rig mulighed for at tilpasse den danske krone til de økonomiske behov i Danmark inden for udsvingsbåndet, samtidig med at ERM2 aftalen beskytter mod voldsomme udsving. Hvis vi bliver indlemmet i euroen, og det bliver nødvendigt med rentestigninger i Danmark og rentefald i Tyskland og Frankrig, hvad mon ECB så vil gøre? Mit gæt vil være at de ikke vil skelne ret meget til Danmarks problemer.
Hvorfor skal vi følge alle pengepolitiske beslutninger, men stå uden for indflydelse?
Nu følger vi ikke andres pengepolitiske beslutninger blindt, og selvom vi gjorde, hvad er det så for en indflydelse, der er tale om, og hvorfor er den ønskværdig?
For mig at se er der kun tale om at politikere og embedsmænd får lov til at sidde ved nogle pæne borde og blive stemt ned. Jeg har svært ved at se hvordan det giver indflydelse til danskerne, specielt når beslutningerne omkring bordene skal tage hensyn til hele euroland, og ikke bare til Danmark.
Men på den anden side, så muligheden for at sidde med og bestemme en masse ting, som driver politikere til at blive politiker til at begynde med. Det er der ikke nogen skam i, for det er til dels også det, der driver mig til at være politisk aktiv.
Hvorfor skal vi ikke deltage aktivt i ECB’s kamp mod inflationen, særligt i vores eget område, med stærkt stigende lønninger og prisstigninger på fødevare?
Fordi vi er bedre til at gøre det på egen hånd!
