Helen Latifis small talk: Hvis man kan se, at en provokation af sådan en grænseoverskridende art for nogle, går ud over menneskeliv og skaber kaos og ufred, så hellere stoppe disse tiltag istedet for, at smide mere benzin på den iforvejen antændte situation. Jeg vil personligt helst ønske sådanne unødvendige provokationer stoppet straks.
Hvorfor blive ved med at skabe overflødig sorg, vrede og atter vrede? Hvornår stopper dette vanvid. Jeg kan slet ikke forholde mig mere til situationen, da det ikke længere handler om, at bruge sine kræfter konstruktivt på, at opbygge samfundet men istedet handler det om, at forfølge en bestemt gruppe.
Det skal siges at Helen Latifi aktivt har agiteret mod voldshandlinger, og det skal hun have ros for. Men ikke desto mindre har hun fuldstændigt misforstået hvad muhammedtegningerne er blevet symbol på, og hvad al balladen handler om. Ytringsfriheden er en ejendomsret. Dvs. den der ytrer sig har ikke bare en ret til at ytre sig, de ejer retten til at gøre det. Hvis nogen ikke synes om ytringerne, så kan de bruge deres ejendom til at sige fra. Det giver på ingen måde ret til at krænke nogen andre mennesker fordi man ikke kan lide deres ytringer.
Hvis nogen skaber kaos og ufred og tager menneskeliv efter at have set nogle sindsoprivende tegninger, så er ufreden deres skyld, og ikke tegnernes eller redaktørernes skyld. Det giver ikke engang mening at tale om, at de deler skylden på nogen måde. Det er ene og alene ballademagerne ansvar og skyld, hvis der sker voldshandlinger.
De voldshandlinger, trusler og modkomplotter vi ser, er en direkte trussel mod ytringsfriheden – hvis man ikke tør ytre sig af frygt for vold, så har man pr. definition ingen ytringsfrihed. Sådan er det, og længere er den ikke. Som alle andre friheder, kan ytringsfriheden kun forsvares ved at man bruger den eller ved brug af vold. Netop fordi der for vores side af balladen ikke bruges nogen som helst form for vold, er det helt ude i hampen at påstå at vi forfølger en bestemt gruppe. Det er decideret dumt!
Den ejendomsretslige ytringsfrihed er helt essentielt for et frit samfund, da den viser de øvrige friheders tilstand. Den oprindelige optrykning af tegningerne var tåbelig, men hvis fanatikerne ude i verden (og herhjemme) får succes med deres optøjer og mordforsøg, hvad sker der så når næste tåbe eller provokatør (f.eks Gert Wilders) stikker næsen frem og forkaster alt hvad der hedder pli og ordentlig opførelse? Hvad sker der hvis fanatikerne får blod på tanden og skærper endnu mere, hvad der må siges? Hvor får det en ende?
Når det kommer til stykket, så burde fanatikerne slet ikke lave ballade. De kan boycotte danske varer hvis de har lyst, hvilket de også kan gøre uden muhammedtegninger hvis de vil det. Men de burde i det hele taget ikke lave optøjer. Kun ved at trykke tegningerne igen og igen og igen kan vi vise dem at deres optøjer ikke nytter noget; at de lige så godt kan lade være med det. Først da kan vi atter sige, at vi har ytringsfrihed igen. I det lys er optrykningen af muhammedtegningerne i høj grad konstruktivt og samfundsopbyggende, for uden ytringsfriheden og dermed de andre friheder er der slet ikke noget samfund, der er værd at have med at gøre.
Kampen står mod voldsmændene, er det bedste våben i kampen mod dem, er at gøre det modsatte af hvad de ønsker. Appeasement virker ikke, og selvom de brugte forskellige midler på forskellige tidspunkter, så vidste både Churchill og Ghandi det.
