Modkraft.dk har en historie om, at Etiopien har brugt hvidt fosfor i krigen mod de muslimske fanatikere i Somalia. Fosforen skulle de angiveligt have fået af USA, og artiklen fortsætter med at anklage USA og Israel for at anvende hvidt fosfor, hvilket skulle være ulovligt selvom hverken USA eller Israel anerkender konventionen imod det.
Hvidt fosfor er en avanceret form for napalm, og er at aldeles grufuldt våben, som langt overstiger rædslerne ved klyngebomber og miner. Man kan spinde en lang historie om hvorvidt Etiopien har fået fosfor af USA, og om det var klogt at give dem det. Faktum er, at krig er grusomt, men jo mere grusom den er, jo hurtigere er den overstået og jo færre vil lide.
Forsøger man at gøre krig mindre rædselsfuldt, så kan krig hurtigt blive noget man kan leve med, med uro, fare og lidelser i meget lang tid – og det er ikke i orden. Fylder man en fjendtlig stilling op med fosfor, og fjendens soldater dør på den mest horrible måde, vil øge chancen for at den næste fjendtlige stilling overgiver sig uden kamp og uden døde.
Prøver man at ramme civile med fosfor, så er man bare en gemen krigsforbryder, der ikke ønsker freden. Det er ikke meget anderledes end hvis man smider andre bomber efter civile.
Blødende hjerter og krig fungerer bare ikke sammen. Det er ikke fordi der er noget i vejen med et blødende hjerte, men det skal bare kombineres noget rationel tanke. Ellers kan det ende blødende hjerte ende med at støtte op om de værste grusomheder, som bare det lyder godt. Artiklen på modkraft er udtryk for det. Brugen af fosfor er skidt, selvom det sandsynligvis blev brugt til gøre en hurtig ende på en krig mod et islamisk rædselsregime. Afsættelsen af regimet gøres til noget uretfærdigt i artiklen, hvor den bare beskrives som en islamisk bevægelse.
Jeg forstår ikke helt konklusionen i dette indlæg.
Er den at krig bør være så grusom som overhovedet tænkeligt for på den måde at have afskrækkende virkning?
Eller er den, at det er i orden at anvende våben, der rammer i flæng, over for bestemte slags fjender?
Konklusionen er at man ikke skal gøre krig mindre skrækkelig, for resultatet vil i sidste ende bare være værre.
Der er ikke våben, som rammer i flæng, når der ikke er tale om masseødelæggelsesvåben. Hverken fosfor, klyngebomber eller miner rammer i flæng medmindre man sigter i flæng. Dem der sigter i flæng skal så vidt muligt fanges, retsforfølges og straffes.