Tal dansk i hjemmet

Dansk Folkeparti vil åbenbart have kommunerne til at spilde ressourcer på at forsøge at overtale indvandrerfamilier til at tale dansk i hjemmet.

Kommuner skal have pligt til at lave opsøgende arbejde over for indvandrerforældre, der taler eksempelvis arabisk, tyrkisk eller urdu i hjemmet med børn i vuggestuealderen.

Samtidig skal lærere have pligt til under skole-/hjemsamtaler at opfordre indvandrerforældre til at tale dansk med deres skolebørn, foreslår Dansk Folkeparti

Heldigvis tager mange andre afstand fra forslaget, selvom det ville gavne børnene at der tales dansk i hjemmet. De gør det fordi de mener det er et indgreb i folks privatliv. De glemmer bare at der allerede er utallige indgreb i folks privatliv, og flere forslag om det.

En anden kritik går på troen om at man kan løse problemer ved at lave handlingsplaner og ”opsøgende arbejde”. Hvis troen på at DF’s forslag rent faktisk ville virke, så er der i dag hverken principielle eller praktiske problemer med at gennemføre det. Men derfra og så til at det rent faktisk vil virke, er der lang vej.

Hvis en indvandrerfamilie og deres børn har en god omgangskreds, hvor der tales dansk, så er det ikke et problem, at der ikke tales dansk i hjemmet. Når der er 53 pct. af ikke-vestlige elever, der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, så må der alligevel være 47 pct. der klarer sig fint. Jeg tvivler på om de i overvejende grad taler dansk i hjemmet. Jeg tror det ikke, men hos dem er det ikke noget problem.

Der er efter alt at dømme tale om at problemerne er hos den gruppe, der ikke har formået at skabe en dansktalende omgangskreds, og derfor må man kunne formode at forældrene også har svært ved at tale dansk. At tro det hjælper på deres dagligdags sprogproblemer at en sagsbehandler banker på døren er decideret fjollet, hvis ikke dumt.

Man kan fint lave tiltag for at informere forældrene om, at det vil være en fordel for børnene at tale dansk i hjemmet, men det er kun med en forudsætning om at forældrene ikke ved det i forvejen. At tro det om indvandrerforældre er både nedgørende og dumt. Selv indvandrerforældre bekymrer sig om deres børns fremtid, og ønsker at de skal klare sig rigtigt godt i det samfund de lever i. Der er givetvis en grupper af forældre, der ikke gør det, men at tro en sagsbehandler eller en plakat vil ændre det, er bare dumt.

Privatlivets fred er et godt argument, men det er hult når det kommer fra ministre, Danmarks Pædagogiske Universitet og Skole og Samfund. Men på den anden side, så er der god grund til at de ikke kritiserer selve ideen om en handlingsplan, for er der noget de elsker når det ikke kommer fra DF, så er det handlingsplaner.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.