{"id":35,"date":"2006-12-31T14:09:00","date_gmt":"2006-12-31T14:09:00","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=35"},"modified":"2014-08-31T12:10:20","modified_gmt":"2014-08-31T12:10:20","slug":"pressens-gr%c3%a6nser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=35","title":{"rendered":"Pressens gr\u00e6nser"},"content":{"rendered":"

Denne post udspringer af en god debat jeg havde med flere l\u00e6sere af Punditokraterne<\/a>, i forl\u00e6ngelse af en artikel om Berlingske og Grevil-sagen<\/a>.<\/p>\n

Sagen handler i sin enkelthed om hvilke gr\u00e6nser der b\u00f8r v\u00e6re for pressen. Er der bare frit slag for pressen til at publicere alt hvad de har lyst til uden hensyn til hvor informationerne er fra, hvad konsekvenserne er for de personer det vedr\u00f8rer? B\u00f8r man have en ejendomsret til hemmeligheder, dvs. til hemmelige informationer?<\/p>\n

Her er tre eksempler, som hver is\u00e6r illustrerer problemet om hvad pressen m\u00e5 bringe:<\/p>\n

Da Nada Bang og Dan Marstrand fra TV3’s Robinson blev gift var der tale om at de ville s\u00e6lge rettighederne og billederne fra deres bryllup til et enkelt medie. Det var oppe at andre medier ikke m\u00e5tte bringe historier fra brylluppet, da parret mente at det var deres bryllup, og dermed deres historie. Det hele var p\u00e5 mange m\u00e5der et stunt, der udsprang af nogle d\u00e5rlige oplevelser med pressen. S\u00e5 vidt jeg ved kom der ikke afslutning p\u00e5 sagen.<\/p>\n

Tidligere p\u00e5 \u00e5ret br\u00f8d historien om, at DFU tegnede Muhammed p\u00e5 deres sommerm\u00f8de. Nogle ”kunstnere” havde filmet m\u00f8det, og efterf\u00f8lgende bragte Nyhedsavisen historien. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om der her var tale om et privat arrangement, hvor medlemmerne af en politisk ungdomsorganisation m\u00e5 forlyster sig i fortrolighed, eller om det er i ”almen interesse” hvad man laver hvis man er medlem af et parti. I december afgjorde pressen\u00e6vnet at Nyhedsavisen har tilsidesat god presseskik – hvilket chefredakt\u00f8ren selvf\u00f8lgelig var sur over<\/a>.<\/p>\n

Frank Grevil ser sig sur p\u00e5 Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og l\u00e6kker en hemmelig rapport om masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben i Irak til journalister fra Berlingske. Rapporten skulle angiveligt modsige Anders Fogh. Berlingske viderebringer de hemmeligstemplede oplysninger fra rapporten. Frank Grevil bliver d\u00f8mt for at l\u00e6kke oplysningerne, og journalisterne frikendes for at offentligg\u00f8re dem.
\nMr. Law skriver p\u00e5 Punditokraterne<\/a> om journalisterne i Grevil-sagen:<\/p>\n

Men frifindelsen skyldes en fornuftig afvejning af, at medierne b\u00f8r kunne offentligg\u00f8re materiale i meget videre omfang end andre akt\u00f8rer. For at sikre mediernes rolle i demokratiet m\u00e5 man n\u00f8jes med at retsforf\u00f8lge de, der l\u00e6kker til medierne. Medierne selv b\u00f8r g\u00e5 fri, medmindre de da udtrykkeligt har opfordret eller lokket til l\u00e6kagen, hvad der ikke synes at v\u00e6re tilf\u00e6ldet her. <\/p><\/blockquote>\n

Citatet rummer for mig at se alle problemerne i Grevil-sagen og pressens offentligg\u00f8relse af hemmeligheder.<\/p>\n

Pressen beskrives ofte, og med rette, som den fjerde magt udover den lovgivende, ud\u00f8vende og den d\u00f8mmende magt. Pressens funktion som magt er, at holde \u00f8je med de andres magtmisbrug og kriminalitet, og til det form\u00e5l er det overm\u00e5deligt vigtigt at pressen har frie h\u00e6nder. Jeg bliver bare bekymret n\u00e5r den magt bliver tildelt en bestemt gruppe, som s\u00e5 har en videreg\u00e5ende ytringsfrihed end andre. Hvem er disse medier? Er det forbeholdt MSM (mainstream medier)? Er denne lille blog et medie med udvidet ytringsfrihed? Det blev foresl\u00e5et i debatten at dem med udvidet ytringsfrihed er dem, der er omfattet af medieansvarsloven. Medieansvarsloven er s\u00e5 bred at den n\u00e6sten bliver ubrugelig n\u00e5r man tager internettet i betragtning, s\u00e5 efter l\u00e6sning er loven er jeg ikke blevet meget klogere. Noget helt andet er at det s\u00e5 er den lovgivende magt, der skal bestemme hvem der har ekstra ytringsfrihed til at holde dem selv i nakken.<\/p>\n

Jeg s\u00e5 hellere at alle har den samme uindskr\u00e6nkede ytringsfrihed, uanset om man kan kaldes et medie eller ej. Det er i den henseende interessant at f\u00e5 klarlagt hvad uindskr\u00e6nket ytringsfrihed er for en st\u00f8rrelse, for i debatten blev det fremlagt at l\u00e6ger, revisorer, advokater og andre med tavshedspligt herunder Frank Grevil, har f\u00e5et deres ytringsfrihed indskr\u00e6nket. Jeg vil mene at deres ytringsfrihed kun kan siges at v\u00e6re indskr\u00e6nket hvis ytringsfrihed betyder at man m\u00e5 sige hvad man vil. I den forbindelse vil injurieparagrafferne i straffeloven ogs\u00e5 v\u00e6re en indskr\u00e6nkning af ytringsfriheden. Jeg har endda h\u00f8rt tilh\u00e6ngere af den forst\u00e5else af ytringsfrihed p\u00e5st\u00e5 at n\u00e5r nu den ytringsfriheden alligevel er indskr\u00e6nket, s\u00e5 er det ikke noget problem at indskr\u00e6nke den endnu mere.<\/p>\n

Jeg er ikke enig. Ytringsfrihed er ikke en ret til at sige hvad man vil, eller mere korrekt retten til ikke at blive forhindret i at sige hvad man vil. Personlig frihed er heller ikke retten til at g\u00f8re hvad man vil. Den personlige frihed giver f.eks. ikke ret til at sl\u00e5 folk ned, og et forbud mod at sl\u00e5 folk ned kr\u00e6nker s\u00e5ledes p\u00e5 ingen m\u00e5de den personlige frihed, da det aldrig har v\u00e6ret omfattet af den personlige frihed. Ligeledes bliver min frihed heller ikke indskr\u00e6nket hvis jeg af en eller anden grund aftaler med andre at jeg ikke m\u00e5 spise guler\u00f8dder i en m\u00e5ned. Min frihed til at spise guler\u00f8dder er hverken forsvundet eller blevet indskr\u00e6nket.<\/p>\n

Ytringsfrihed er ligesom alle de andre negative frihedsrettigheder afledt af ejendomsretten, og det er med ejendomsrettens m\u00e5lestok vi m\u00e5 afg\u00f8re ytringsfrihedens og de andre friheders st\u00f8rrelse. P\u00e5 den m\u00e5de er l\u00e6gers og andres tavshedspligt ikke en indskr\u00e6nkning af deres ytringsfrihed, da det er en frivillig aftale de mener, er n\u00f8dvendig for deres arbejde. Injurielovgivningen er heller ikke en indskr\u00e6nkning, da injurier anses som en kr\u00e6nkelse. Om injurier er en kr\u00e6nkelse eller ej kan diskuteres, men det ligger udenfor form\u00e5let med denne post.<\/p>\n

Hvis man kan siges at have ejendomsret til hemmeligheder, s\u00e5 burde Berlignske journalisterne v\u00e6re blevet d\u00f8mt. Det kan godt v\u00e6re at de ikke selv var involveret i selve tyveriet beg\u00e5et af Grevil, men n\u00e5r de efterf\u00f8lgende modtager dem og offentligg\u00f8r dem, s\u00e5 svarer offentligg\u00f8relsen til h\u00e6leri, som i alle andre situationer er strafbart. Kriteriet for hvorn\u00e5r h\u00e6leri er strafbart, er om man burde have vist at der var tale om stj\u00e5lne sager. Ligeledes skulle anklageren bevise at journalisterne burde vide at det var hemmelige dokumenter. N\u00e5r de b\u00e5de skriver at det er en l\u00e6kket rapport og der sandsynligvis st\u00e5r fortroligt p\u00e5 dokumenterne, s\u00e5 m\u00e5 man forvente at de ved at det er h\u00e6lervarer de st\u00e5r med i h\u00e5nden.<\/p>\n

I debatten var der bekymring for om regeringen ikke bare hemmeligstempler alle dokumenter der viser eventuelle forbrydelser. Men ved alle andre af frihedsrettighederne, s\u00e5 afskriver en forbryder sig sine rettigheder n\u00e5r han beg\u00e5r kriminalitet. En tyv, afskriver sine rettigheder, og kan derved s\u00e6ttes i f\u00e6ngsel. Ligeledes vil regeringen ikke kunne d\u00e6kke over forbrydelser, da man ikke kan siges at have ejendomsret til oplysninger om kriminalitet. Det samme g\u00e6lder ogs\u00e5 alle andre end regeringen. Man kan ogs\u00e5 sige at hvis en regering er i stand til at hemmelighedsstemple alt, s\u00e5 er den i forvejen s\u00e5 magtfuldkommen at demokratiet er kuldsejlet. En ejendomsret til hemmeligheder vil alts\u00e5 ikke rykke noget som helst p\u00e5 det punkt.<\/p>\n

En anden relevant indvending handler om kontraktforhold: <\/p>\n

hvis A fort\u00e6ller B en hemmelighed, og B fort\u00e6ller den videre til C, som fort\u00e6ller den videre til D, E, F og G, s\u00e5 har A og B et problem med hinanden, men C har ikke indg\u00e5et nogen aftale om at holde sin viden hemmelig, og han b\u00f8r derfor ikke kunne straffes for noget som helst.<\/p><\/blockquote>\n

Invendingen er interessant fordi den kun anerkender eksplicitte formulerede kontrakter, for idet C modtager den hemmeligheden, og samtidig kender til at B bryder sin kontrakt, s\u00e5 vil jeg mene at det er rimeligt at sige at C dermed bliver en del af kontrakten mellem A og B, og dermed bryder kontrakten ved at videregive den. Det er her v\u00e6rd at bem\u00e6rke at det er videregivelsen der er strafbart for C, og ikke modtagelsen. Det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at bem\u00e6rke at G ikke kan f\u00e5 problemer ved at videregive oplysningerne til H, da der ikke l\u00e6nge er tale om en hemmelighed – C har jo offentliggjort hemmeligheden.<\/p>\n

Der er alts\u00e5 en forskel p\u00e5 om noget er hemmeligt og om noget er offentligt. I eksemplet med DFU’s sommerm\u00f8de har alle m\u00f8dedeltagerne en forventning om at det de laver, ikke er offentligt. Og n\u00e5r de ikke laver noget kriminelt, s\u00e5 vil er der alts\u00e5 tale om at Nyhedsavisen har stj\u00e5let m\u00f8dedeltagernes hemmelighed. Det samme kan siges om Robinsonbrylluppet. Her er der klart og tydeligt meldt ud at arrang\u00f8rerne forbeholder sig ejendomsretten til historierne om begivenhed, og alle historier fra brylluppet vil dermed ogs\u00e5 v\u00e6re tyveri. En sidste indvending er at det jo er alt det her journalisterne lever af. Men det er n\u00e6sten verdens d\u00e5rligste argument. En tyv lever ogs\u00e5 af at stj\u00e6le, men det er ikke et argument for at det skal v\u00e6re lovligt.<\/p>\n

Specielt ugebladene har en meget m\u00e6rkelig holdning til hvad de m\u00e5 publicere. Det g\u00e5r lidt p\u00e5 at hvis en person er i offentligheden, s\u00e5 m\u00e5 vedkomne forvente mindre privatliv. Der tages ikke hensyn til hvordan personen er kommet i offentligheden. En variant siger at hvis personen har gjort noget for at komme i offentlighedens s\u00f8gelys, s\u00e5 m\u00e5 personen ikke forvente at have noget privatliv. Jeg synes begge dele er noget nonsens. Mit privatliv er mit, og enhver historie om det er derfor min. Hvis bladene vil skrive om det, s\u00e5 m\u00e5 de vente p\u00e5 at jeg for\u00e6rer historien v\u00e6k, eller s\u00e6lger den. Er historien offentlig, s\u00e5 m\u00e5 der v\u00e6re frit slag. Men mine hemmeligheder er mine, og mit privat er som udgangspunkt hemmeligt. Hvis aviserne vil tjene penge p\u00e5 min historie, er de det ikke i orden at de stj\u00e6ler den.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne post udspringer af en god debat jeg havde med flere l\u00e6sere af Punditokraterne, i forl\u00e6ngelse af en artikel om Berlingske og Grevil-sagen. Sagen handler i sin enkelthed om hvilke gr\u00e6nser der b\u00f8r v\u00e6re for pressen. Er der bare frit slag for pressen til at publicere alt hvad de har lyst til uden hensyn til…<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[6,8],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2052,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35\/revisions\/2052"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=35"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=35"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}