{"id":2935,"date":"2016-12-27T16:46:39","date_gmt":"2016-12-27T16:46:39","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=2935"},"modified":"2016-12-27T19:19:32","modified_gmt":"2016-12-27T19:19:32","slug":"ballade-i-standing-rock-mangel-pa-ejendomsret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=2935","title":{"rendered":"Ballade i Standing Rock – mangel p\u00e5 ejendomsret"},"content":{"rendered":"

\"standing_rock\"<\/a>Danske medier fort\u00e6ller ikke meget om balladen i indianerreservatet Standing Rock i North Dakota. Sagen handler om Dakota Access Pipeline<\/a>, der skal l\u00f8be 1.886 km mellem oliefelter i North Dakota til Illinois. Undervejs l\u00f8ber r\u00f8rledningen gennem en r\u00e6kke indianer-reservater. N\u00e5r det sker, har stammer\u00e5det en indflydelse p\u00e5 projektet, og de tilbydes \u00f8konomisk kompensation i forskellige former for ulejligheden. Det har fungeret glimrende for de 1.640 km, der allerede er afsluttet. Men\u2026<\/p>\n

Den f\u00f8derale regering i USA administrerer mange detaljer om reservaterne p\u00e5 vegne af indianerstammerne. Politisk har man besluttet, at r\u00f8rledninger og lignende s\u00e5 vidt muligt skal f\u00f8res uden om reservaterne, og det er muligt ved Standing Rock reservatet. Det betyder for det f\u00f8rste, at stammer\u00e5det ikke har nogen indflydelse p\u00e5 r\u00f8r-ledningen. For det andet, at reservatet ikke kan drage \u00f8konomisk fordel af r\u00f8r-ledningen. Og vigtigst af alt, reservatet st\u00e5r med hele balladen ved brud og udslip fra r\u00f8rledningen. R\u00f8r-ledningen, skal nemlig f\u00f8res igennem et stort antal floder og s\u00f8er udenfor reservatet, som forsyner reservatet med vand.<\/p>\n

Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Indianerne har ingen indflydelse, ingen \u00f8konomiske fordele, men alle milj\u00f8problemerne ved en ulykke. De er ikke glade.<\/p>\n

Indianerne udfordrer naturligvis sikkerheden ved r\u00f8rledningen alle steder de kan. Da de stiller sig op for at protestere mod bygningen af r\u00f8rledningen tiltr\u00e6kker de opm\u00e6rksomhed fra en lang r\u00e6kke erkl\u00e6rede milj\u00f8fork\u00e6mpere og generelle modstandere af olieudvinding og andre kontroversielle r\u00f8rf\u00f8ringer<\/a>. Resultatet har v\u00e6ret en lang r\u00e6kke enormt voldelige sammenst\u00f8d med politiet, juristeri og storpolitik med b\u00e5de Obama og nu Trump i v\u00e6lten.<\/p>\n

Selvom kampen handler om milj\u00f8sagen fra forskellige vinkler, s\u00e5 er den grundl\u00e6ggende \u00e5rsag en formynderisk f\u00f8deral regering, der n\u00e6gter indianerne selvbestemmelse, og dermed ejendomsretten til deres eget land. <\/p>\n

Erfaringerne fra de andre reservater viser, at hvis stammerne har indflydelse p\u00e5 sikkerhedsstandarderne og modtager passende kompensation, s\u00e5 kan indianerne sagtens finde ud af at lave gensidigt fornuftige l\u00f8sninger med olieselskaberne. Nogle stammer har s\u00e5gar deres egne olieselskaber med tilh\u00f8rende r\u00f8rf\u00f8ringer.<\/p>\n

Problemet kunne fra starten l\u00f8ses ved at holde fast i respekten for ejendomsretten. Milj\u00f8risikoen er en eksternalitet, der p\u00e5f\u00f8res indianerne. Nobelprisvinderen Ronald Coase viste i 1960<\/a>, at eksternaliteter kan h\u00e5ndteres hvis ejendomsretten er veldefineret, kan opdeles og forsvares. Han p\u00e5viste, at alene tildeling af en klar ejendomsret kan l\u00f8se problemerne, uanset hvilken part i en konflikt om eksternaliteter, der modtager ejendomsretten, s\u00e5 l\u00e6nge transaction costs (omkostningerne ved overhovedet at skabe en aftale), er lave.<\/p>\n

Forholdet mellem indianerne og den f\u00f8derale regering har aldrig nogensinde v\u00e6ret pr\u00e6get af respekt for en veldefineret ejendomsret, og nu ser vi mere ballade. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om det allerede er for sent med en let l\u00f8sning baseret p\u00e5 ejendomsret, for nu er det vokset til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om olieudvinding, milj\u00f8 og klima, og transaction cost er eksploderet. Men selv hvis der ikke er en hurtig l\u00f8sning i udsigt, burde indianerne f\u00e5 den fulde ejendomsret over deres land. S\u00e5 ville fremtidige konflikter af denne type kunne undg\u00e5s.<\/p>\n