{"id":29,"date":"2006-10-19T13:58:16","date_gmt":"2006-10-19T13:58:16","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=29"},"modified":"2014-08-31T12:10:19","modified_gmt":"2014-08-31T12:10:19","slug":"dr2-udefra-kyllinge-massakren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=29","title":{"rendered":"DR2 Udefra: Kyllinge-massakren"},"content":{"rendered":"

DR2 viste d. 17 oktober 2006<\/a> en fransk dokumentarfilm om slagtekyllinger. Originaltitlen p\u00e5 filmen er The Chicken Stampede<\/i><\/a>, og er lavet af Jose Bourgarel & Hubert Dubois. Filmen er \u00e9n af mange hvor Tyge Pedersen g\u00e5r til angreb p\u00e5 globaliseringen og frie markeder. <\/p>\n

Filmen er fyldt til randen med logiske fejl og fordrejninger. Jeg vil pr\u00f8ve at gengive nogle af (de mange) problematiske udsagn, og pr\u00f8ve at rette op p\u00e5 dem. Jeg skal ikke kunne sige hvor loyal Tyge Pedersen er overfor det originale speak, s\u00e5 det er udelukkende det danske speak jeg vil kommentere. Artiklen er blevet noget lang, men det siger mere om m\u00e6ngden af problemer i filmen, en om denne artikel.<\/p>\n

En direkt\u00f8r for et af store og slemme multinationale virksomheder i Thailand, refereres der kun til som Mr. Shih i stedet for at bruge hans fulde navn. P\u00e5 den m\u00e5de opfattes han p\u00e5 intet tidspunkt i filmen som et menneske, men som en marionet for det multinationale selskab. S\u00e5danne virkemidler er helt gennemg\u00e5ende i filmen, hvor der konstant bruges objektivt korrekte ord om de store selskaber og globaliseringen, men ord, der entydigt giver en negativ association hos publikum. Man m\u00e5 give Tyge Pedersen, at det er en flot og professionel manipulation – men ikke desto mindre en manipulering af v\u00e6rste skuffe.<\/p>\n

Introen<\/b><\/p>\n

I introen til filmen siges blandt andet:<\/p>\n

“Globaliseringen har medf\u00f8rt at de fattige lande har m\u00e5ttet afvikle deres toldbeskyttelse, og nu bliver oversv\u00f8mmet af billige importvarer fra den rige verden.”<\/p><\/blockquote>\n

og<\/p>\n

“WTO har presset en lang r\u00e6kke fattige lande til at fjerne deres importtold. Dermed er markederne lagt vidt \u00e5bne, og her kan de sm\u00e5 ikke konkurrere.” <\/p><\/blockquote>\n

Begge udsagn er er helt hen i vejret. Det kan godt v\u00e6re der er nogle sm\u00e5 producenter der ikke kan konkurrere, men netop fordi de ikke kan konkurrere, er det en god id\u00e9 at de finder noget andet at lave. <\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re en overordentlig god id\u00e9, at der kommer en masse billige varer ind i landet. Hvis ikke varerne var billige ville mange af de fattige mennesker ikke have r\u00e5d til at k\u00f8be varerne og f\u00e5 gavn af dem. Dem, der godt kunne k\u00f8be de dyre varer f\u00f8r toldmuren forsvandt, har nu f\u00e5et et \u00f8konomisk r\u00e5derum til at forbedre deres levestandard eller spare sammen til at investere deres penge. P\u00e5 den m\u00e5de kan der opbygges kapital til at give endnu mere v\u00e6kst i landet, end da tolden gav h\u00f8jere priser for forbrugerne. <\/p>\n

De fattige lande ikke bliver ikke fattigere af, at blive oversv\u00f8mmet af billige varer. Der kan muligvis ske midlertidig skade fra toldmuren forsvinder til landet har omstillet produktionen til de nye forhold. Men det giver ikke grund til bekymring i det lange l\u00f8b.<\/p>\n

Hvis bare det var de fattige lande filmen var bekymrede for, men det er det ikke. Det er i virkeligheden de franske b\u00f8nder, der er ofre for de multinationale selskaber. De selskaber kan levere billigere varer ved at producere (dvs. skabe v\u00e6kst) dem i de fattige lande. Mere om det senere.<\/p>\n

I introen kommer Tyge Pedersen ogs\u00e5 med denne utrolige, men desv\u00e6rre meget udbredte opfattelse: <\/p>\n

“Retten til at producere sine egene f\u00f8devarer burde v\u00e6re selvindlysende, men det er det ikke l\u00e6ngere.” <\/p><\/blockquote>\n

Bortset fra, at der tydeligvis er et problematisk forhold til ordet “ret”, s\u00e5 giver udsagnet et st\u00e6rkt indtryk af, at det er en god id\u00e9 hvis alle (dvs. lande) producerer deres egne f\u00f8devarer. Den antagelse er helt forkert. Der er absolut ikke nogen grund til at producere sine egne f\u00f8devarer hvis man i en globaliseret verden kan k\u00f8be billige og gode f\u00f8devarer af andre. Den eneste grund til at en dyrere egenproduktion skulle v\u00e6re en god id\u00e9, er hvis man planl\u00e6gger krig mod andre, eller hvis man p\u00e5kalder sig sanktioner fra andre lande. Er man fredelig og \u00f8nsker at skabe velstand gennem fri handel, s\u00e5 er det helt ubetinget en d\u00e5rlig id\u00e9 at v\u00e6re selvforsynende for enhver pris.<\/p>\n

I starten af filmen viser Mr. Shih rundt p\u00e5 deres h\u00f8jteknologiske computerstyrede kyllingefarm. P\u00e5 farmen er det kun n\u00f8dvendigt med 1 operat\u00f8r til opdr\u00e6t af 100.000 kyllinger. Om ham siger Tyge Pedersen: <\/p>\n

“En anonym person, som er lukket inde i et kontrolrum i 45 dage g\u00f8r i princippet hele arbejdet. Han er en slags fangevogter i en produktionscyklus, der bestemmes af teknolologien og rentabiliteten.”<\/p><\/blockquote>\n

Den negative retorik er ekstrem. Hos det slemme selskab er de ansatte anonyme fangevogtere, der oven i k\u00f8bet er sp\u00e6rret inde. Der er ingen menneskelighed involveret, for det er markedet og teknologien der har magten.<\/p>\n

Et alternativt speak kunne v\u00e6re: “Teknologien og det globale marked g\u00f8r at operat\u00f8ren har et job, og kan fors\u00f8rge sin familie bedre end nogensinde f\u00f8r. Han har f\u00e5et en god uddannelse, som s\u00e6tter ham i stand til at f\u00e5 bedre og bedre jobs, efterh\u00e5nden som landets \u00f8konomi vokser.”<\/p>\n

Fugleinfluenza<\/b><\/p>\n

Efterf\u00f8lgende falder emnet p\u00e5 fugleinfluenzaen. Her fort\u00e6lles det at 670.000 sm\u00e5 og mellemstore kyllingefarme blev “sat ud af spillet” uden at de store selskaber blev ramt. <\/p>\n

“Begrundelsen var at dets h\u00f8nseg\u00e5rde var afsk\u00e5ret fra den fri luft og derfor beskyttet mod smitten fra tr\u00e6kfugle.”<\/p><\/blockquote>\n

Den thailanske senator Craisak Choovavan (bem\u00e6rk det fulde navn) bliver interviewet fordi han har kaldt foranstaltningerne mod fugleinfluenzaen for diskriminerende. Under hans introduktion fort\u00e6ller Tyge Pedersen at: <\/p>\n

“Thailand var et demokrati, men et demokrati der blev styret af ekstreme markedsideologer.”<\/p><\/blockquote>\n

Choovavan siger: <\/p>\n

“De store virksomheder har indflydelse i regeringen, og har endda folk til at arbejde for regeringen (…) kyllingeproduktionen er nu koncentreret i de store selskaber, og nu har de monopol p\u00e5 eksport af kyllinger.”<\/p><\/blockquote>\n

Der kan skrives og menes meget om hvordan truslen fra fugleinfluenzaen blev h\u00e5ndteret i Thailand (og i resten af verden for den sags skyld). Men p\u00e5standen, fra filmen og deres helt Craisak Choovavan er, at en regering af ekstreme markedsideologer har brugt fugleinfluenzaen som undskyldning for at fjerne de sm\u00e5 konkurrenter fra det thailanske marked.<\/p>\n

Jeg vil gerne tro p\u00e5 at den thailanske regering kunne finde p\u00e5 at g\u00f8re som p\u00e5st\u00e5et, men det er alts\u00e5 imod enhver form for markedsideologi, at bruge statens magt til at skabe monopoler til nogle f\u00e5 virksomheder. Filmens p\u00e5stand er her, at frie markeder og globalisering g\u00f8r at regeringer \u00f8del\u00e6gger konkurrencen p\u00e5 markedet og skaber monopoler for deres venner. Det h\u00e6nger p\u00e5 ingen m\u00e5de sammen. <\/p>\n

Hvis Thailands regering har gjort som p\u00e5st\u00e5et, s\u00e5 har den fors\u00f8gt at \u00f8del\u00e6gge det fri marked. Vil man bek\u00e6mpe, at regeringer laver s\u00e5dan noget, s\u00e5 skal man i virkeligheden k\u00e6mpe for mere<\/i> frihandel – ikke mindre som filmen p\u00e5st\u00e5r.<\/p>\n

Europa\/Frankrig<\/b><\/p>\n

Som n\u00e6vnt tidligere er det slet ikke de fattige lande filmen er bekymret for. Det er Frankrig de er nerv\u00f8se for – eller n\u00e6rmere bestemt de franske kyllingefarmere.<\/p>\n

“For hver dag rykker flodb\u00f8lgen n\u00e6rmere. Og Europa er ikke s\u00e6rlig velforberedt. Importen af f\u00e6rdigretter er blevet massiv.”<\/p><\/blockquote>\n

og<\/p>\n

“I europa er der en ekstra told p\u00e5 importerede ferske kyllinger. Det s\u00e6tter Frankrig i stand til mod alle ods at bevare en 5. plads blandt verdens kyllingeproducerende lande. Men hvor l\u00e6nge endnu?”<\/p><\/blockquote>\n

Man fristes til at svare: Forh\u00e5bentligt ikke ret l\u00e6nge endnu!<\/p>\n

Hvad der er sandt for de fattige landes toldgr\u00e6nser er ogs\u00e5 sande for toldgr\u00e6nserne i Europa. Jeg har tidligere skrevet om toldgr\u00e6nser her<\/a>. Tolden holder billigere vare ude af de europ\u00e6iske butikker, og tvinger de europ\u00e6iske forbrugere til at betale ekstra for de franske varer. Ikke nok med det, s\u00e5 tvinges de europ\u00e6iske forbrugere til at betale landbrugsst\u00f8tte til de franske farmere, og lur mig om der ikke ogs\u00e5 er en skattebetalt eksportst\u00f8tte til de franske producenter oven i.<\/p>\n

Det er muligt at Frankrig ikke kan holde stand mod den billige import af kyllinger, men det er bestemt heller ikke \u00f8nskv\u00e6rdigt at de skal det. For de eneste, der har gavn af en importtold p\u00e5 ferske kyllinger, er de franske kyllingefarmere. Alle andre, inklusiv alle europ\u00e6iske kyllingespisere og kyllingeproducenter i de fattige lande, m\u00e5 betale prisen. Det er simpelthen ikke det v\u00e6rd. M\u00e5ske de franske kyllingefarmere skulle finde p\u00e5 noget andet end at opdr\u00e6tte kyllinger, for de er tydeligvis ikke lige s\u00e5 gode til det som den upersonlige Mr. Shih fra Thailand er.<\/p>\n

Gilles Hutepin (bem\u00e6rk det fulde navn) er chef for den st\u00f8rste franske kyllingeproducent, og han stiller et “dilemma op”:<\/p>\n

“Europa m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv: Skal vi v\u00e6re afh\u00e6ngige af import? Hvis nej, s\u00e5 m\u00e5 den europ\u00e6iske producent begunstiges. Hvis ja, og der kommer en verdensomsp\u00e6ndende sundhedskrise, og man importererprodukter med en sygdom, s\u00e5 f\u00e5r politikerne ansvaret.”<\/p><\/blockquote>\n

Han har sikkert ret i at politikerne f\u00e5r ansvaret, men det er under alle omst\u00e6ndigheder en god id\u00e9 at k\u00f8be vores f\u00f8devarer p\u00e5 et globaliseret frit marked. <\/p>\n

Pr\u00f8v at overveje det modsatte af Mr Hutepins eksempel! Skal vi v\u00e6re afh\u00e6ngige de franske producenter? Hvis nej, s\u00e5 er det med at f\u00e5 afskaffet toldmurerne hurtigst muligt og f\u00e5 skabt et globaliseret frit marked. Hvis ja, hvad g\u00f8r vi s\u00e5, n\u00e5r der kommer en verdensomsp\u00e6ndende sundhedskrise – eller m\u00e5ske bare en fransk sundhedskrise? For s\u00e5 har vi slet ikke nogen f\u00f8devare forsyning, for det globaliserede marked eksisterer slet ikke.<\/p>\n

Mr Hutepins eksempel er skr\u00e6mmende relevant, men kun hvis vi vender det p\u00e5 hovedet. Svaret kan kun v\u00e6re, at vi slet ikke skal v\u00e6re afh\u00e6ngige af franske producenter. Om vi s\u00e5 bliver afh\u00e6ngige af import er irrelevant s\u00e5 l\u00e6nge det ikke er fra et enkelt land vi importerer. Heldigvis producerer Brasilien ogs\u00e5 masser af kyllingek\u00f8d.<\/p>\n

Cameroun<\/b><\/p>\n

Europas overskudsproduktion bliver sendt til Cameroun, hvor der if\u00f8lge filmen er forsvundet 110.000 jobs i kyllingebranchen, da en frossen kylling koster 30% af en lokal produceret kylling. Skylden er filmen ikke i tvivl om: <\/p>\n

“Bernard Njonga (bem\u00e6rk det fulde navn) placerer hovedansvaret hos Camerouns regering. Ved at adlyde WTO og fjerne importskat og moms p\u00e5 udenlandske kyllinger, har landet undergravet sit eget landbrug.”<\/p><\/blockquote>\n

Igen bliver et frit marked uden begr\u00e6nsning bebrejdet for skaderne n\u00e5r staten pr\u00f8ver at regulere markedet. Filmen fort\u00e6ller slet ikke at overskudsproduktionen kun eksisterer fordi Europa har en lang r\u00e6kke st\u00f8tteordninger til landbruget, der g\u00f8r at en alt for dyr fransk produktion kan opretholdes.<\/p>\n

Filmen fokuserer i overordentlig grad p\u00e5 de stakkels kyllingefarmere og deres ansatte som m\u00e5tte fyres. Det er selvf\u00f8lgelig en kedelig situation for dem, men for alle forbrugerne i Cameroun er det den rene pengeregn. De hundrede tusind der blev fyret fra kyllingebranchen kan nu lave noget andet produktivt i stedet for at sidde fast i en, for samfundet, urentabel kyllingeproduktion. Alle de penge og ressourcer, forbrugerne i Cameroun sparer p\u00e5 at k\u00f8be billigere mad, kan nu bruges p\u00e5 andre produkter lavet af de tidligere kyllingearbejdere. Den vinkel glemmes helt. Det er skidt for kyllingefarmerne, men det er godt for alle andre. M\u00e5ske burde farmerne finde noget andet at lave.<\/p>\n

“Tidligere var kyllingeopdr\u00e6t en familieaff\u00e6re. Gennem l\u00e6ngere tid har forretningsfolk bev\u00e6get sig ind med Semi-industriel produktion. Og nu har de bidt sig fast.”<\/p><\/blockquote>\n

Tyge Pedersen beskriver her den industrielle revolution i Afrika som noget forf\u00e6rdeligt. \u00d8konomisk v\u00e6kst og fremgang er netop kendetegnet ved at produktionen g\u00e5r fra mindre effektive produktionsformer til mere effektive former. Hvis vi skulle f\u00f8lge moralen i dette afsnit s\u00e5 ville vi have haft det langt bedre i Danmark hvis vi ikke havde v\u00e6ret igennem den industrielle revolution. Det er virkeligt noget nonsens. <\/p>\n

“Man har \u00e5bnet gr\u00e6nserne for import i h\u00e5b om til geng\u00e6ld at kunne s\u00e6lge sine r\u00e5varer. Men her har man narret sig selv. Den globale \u00f8konomi handler ikke om solidaritet, men om konkurrence (…) Kender du en forretningsmand med et hjerte? Problemet er at der skal tjenes og tjenes.”<\/p><\/blockquote>\n

Hvis ikke der skal tjenes og tjenes, s\u00e5 er mennesket d\u00f8mt til at leve et liv i fattigdom. Det er enten eller. Den absolut bedste m\u00e5de et samfund (ikke staten) kan tjene penge er ved at konkurrere p\u00e5 et frit marked. Solidaritet har aldrig nogensinde produceret velstand, for det er ikke effektivt og solidaritet er en hindring for effektivisering. Resultat er at velstanden i samfundet aldrig stiger, for velstandsstigninger kan kun komme ved effektiviseringer, s\u00e5 den enkelte arbejders indsats producerer s\u00e5 meget v\u00e6rdi som muligt.<\/p>\n

Ligesom den franske kyllingeproducent er Bernard Njonga ogs\u00e5 bange:<\/p>\n

“Hvis det forts\u00e6tter som i dag vil vores f\u00f8devareselvst\u00e6ndighed v\u00e6re tabt.”<\/p><\/blockquote>\n

Og ligesom i Frankrig er f\u00f8devareselvst\u00e6ndighed st\u00e6rkt overvurderet. G\u00f8r man sig afh\u00e6ngig af sin egen f\u00f8devareproduktion, s\u00e5 kommer man i knibe hvis der opst\u00e5r problemer i produktionen. <\/p>\n

Tyge Pedersen runder Cameroun af med konklusionen: <\/p>\n

“Kyllingekrigen handler blandt andet om det enkelte menneskes ret til at fremstille sin egen mad, og om retten til at overleve ved egen kraft.”<\/p><\/blockquote>\n

Nej, det handler det overhovedet ikke om! Det handler om kyllingeproducenternes ret til tvinge forbrugerne til at betale overpris for en vare de kunne f\u00e5 billigere andre steder. <\/p>\n

Det enkelte menneske har sin fulde ret til at producere sin egen mad, og dermed overleve ved egen kraft. Kyllingeproducenterne kan fint spise de kyllinger de selv har produceret, og dermed overleve ved egen kraft. Hvorfor g\u00f8r de s\u00e5 ikke det? Fordi det er for dyrt. Kyllingefarmere vil ikke engang k\u00f8be deres egne produkter fordi de er for dyre. Hvorfor i alverden skulle alle forbrugerne s\u00e5 tvinges til at k\u00f8be dem?<\/p>\n

Thailand<\/b><\/p>\n

“Den thailandske regering har forberedt en lovgivning, der skal tvinge alt fjerkr\u00e6 til at v\u00e6re lukket inde. Det vil kr\u00e6ve investeringer som de sm\u00e5 b\u00f8nder ikke vil kunne f\u00e5 r\u00e5d til (…) Loven vil tilpasse kyllingeproduktionen til de standarder, der g\u00e6lder for de st\u00f8rste selskaber”<\/p><\/blockquote>\n

Her er en reel problemstilling. Det er meget sv\u00e6rt, at finde den korrekte standard, der b\u00f8r oph\u00e6ves til lov, for at beskytte forbrugerne mod sygdomme og lignende. Oph\u00e6ves standarder til lov, vil det helt sikkert skubbe nogen ud af markedet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er egentligt i hvor h\u00f8j grad man stoler p\u00e5 at markedet er i stand til at kvalitetssikre eller ej. Og i hvor h\u00f8j grad man mener regeringerne er korrupte og dermed imod markedet.<\/p>\n

Filmen tager de sm\u00e5 b\u00f8nders parti p\u00e5 trods af, at de tydeligvis ikke lever op til nogen som helst kvalitetsstandarder. Man ser endda en af b\u00f8nderne spytte p\u00e5 en kylling p\u00e5 markedet. I filmen p\u00e5st\u00e5es det at de sm\u00e5 producenter er \u00f8kologiske og derfor helt fri for sygdomme som fugleinfluenza. Det er fuldst\u00e6ndig forkert. Den \u00e5rlige influenza epidemi kommer netop fra de sm\u00e5 “\u00f8kologiske” landbrug i Asien, som ligger op og ned af junglen.<\/p>\n

Afrunding<\/b><\/p>\n

I Cameroun er eksporttolden genindf\u00f8rt pga. blandt andet voldelig pression p\u00e5 regeringen. Filmen viser selvf\u00f8lgelig de glade producenter, som kan s\u00e6lge deres varer til en h\u00f8jere pris til forbrugerne. Forbrugerne er igen blevet fattigere, men smilene er brede p\u00e5 kyllingemarkedet i Cameroun. S\u00e5 nu g\u00e6lder det om at f\u00e5 landbrugsst\u00f8tte til producenterne.<\/p>\n

Bernard Njonga er lige pr\u00e6cis en af de lobbyister, der presser regeringer til at favorisere specielle interessegrupper p\u00e5 bekostning af alle andre. Det er i og for sig ligegyldigt hvilke grupper der favoriseres, for det er i modstrid med et frit marked, hvor det er de dygtige der vinder. <\/p>\n

I studiet<\/b><\/p>\n

I studiet interviewer Tyge Pedersen Christian Friis Bach i hans egenskab af landbrugs\u00f8konom. Her gentager de mere af det sludder, der allerede er behandlet i filmen. I relation til Afrika udtaler Christian Friis Bach: <\/p>\n

“Der er rigtig mange ting i Afrika der g\u00f8r det for dyrt. Det er meget dyrt at transportere ting. De har ikke ordentlige systemer. Ting kommer til at h\u00e6nge nede i havnen fordi de ikke ahr nogle ordentlige havneprocedurer. (…) Man har set industrier der kollapser fordi de ikke kan klare sig i globaliseringen.”<\/p><\/blockquote>\n

Der bliver p\u00e5 intet tidspunkt talt om hvorfor<\/i> det er for dyrt i Afrika. Problemet er, at der er k\u00e6mpe toldtariffer p\u00e5 alt muligt i de afrikanske lande. Industrierne har hverken r\u00e5d til at k\u00f8be r\u00e5varer eller produktionsfaciliteter i udlandet. <\/p>\n

Statskontrollen er um\u00e5delig stram i de lande, og det giver grobund for en omfattende korruption, som forhindrer udbygningen af infrastruktur, og piner virksomheder til d\u00f8de. Det er simpelthen en katastrofal mangel p\u00e5 frie markeder i Afrika, der holder befolkningerne i dyb fattigdom.<\/p>\n

Christian Friis Bach tror \u00e5benbart ogs\u00e5 at frihandel er et nul-sum-spil:<\/p>\n

“Det er ikke nok at \u00e5bne markederne og s\u00e5 tro at s\u00e5 bliver alle mennesker rige og glade. Der er tabere og der er vindere, og dem s\u00e5 vi i udsendelsen.”<\/p><\/blockquote>\n

I et frit marked er det de dygtige der vinder, og de d\u00e5rlige der taber, og s\u00e5dan b\u00f8r det v\u00e6re. Det ville v\u00e6re horribelt hvis de dygtige tabte og de d\u00e5rlige vandt.<\/p>\n

Ikke nok med det, s\u00e5 kan taberne skifte branche til noget hvor de er de dygtige. Det er netop det smukke ved markedet.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Nobels fredspris til Grameen Bank bliver dr\u00f8ftet:<\/p>\n

“Frihandel er ikke nok. Der skal st\u00f8tte til, og det er det de g\u00f8r i Grameen bank, som fik Nobles fredspris. Det de g\u00f8r i Grameen Bank er troen p\u00e5 det enkelte menneskes og dets ressourcer og alle kan k\u00e6mpe sig ud af fattigdom hvis de f\u00e5r chancen.”<\/p><\/blockquote>\n

Det er simpelthen ikke korrekt. Grameen Bank giver ikke st\u00f8tte, de kr\u00e6ver at pengene tilbagebetales. Grameen Bank har ikke nogen indbygget tro p\u00e5 mennesket som andre banker ikke har. Grameen Bank har bare anerkendt at kapital i selv sm\u00e5 m\u00e6ngder er en foruds\u00e6tning for velstandsstigninger. Grameen Bank er de ultimative kapitalister, der fors\u00f8ger at g\u00f8re fattige mennesker til “gr\u00e5dige” kapitalister, der bare vil tjene og tjene. Og det virker. Se mere om Grameen Bank her<\/a>, og her<\/a> er dette citat fra stifteren af banken:<\/p>\n

“Grameen believes that charity is not an answer to poverty. … It creates dependency. … Unleashing of energy and creativity in each human being is the answer to poverty.”<\/p><\/blockquote>\n

Til sidst kommer Christian Friis Bach med et forsvar for toldbarrierer:<\/p>\n

“Landene skal have retten til at sige at de bliver n\u00f8dt til at beskytte sig i en periode for at sikre sig at deres produktion kan komme op og vokse sig st\u00e6rk, og s\u00e5 kan de komme ud og konkurrere p\u00e5 verdensmarkedet.”<\/p><\/blockquote>\n

Ideen lyder god, men den er fuldst\u00e6ndig forfejlet. Vil man have sm\u00e5 virksomheder til at vokse hurtigst muligt, s\u00e5 er det absolut bedst med et k\u00e6mpe (globalt) marked, hvor der er et s\u00e5 stort antal nicher som muligt. Begr\u00e6nser man sm\u00e5 nationale industrier til et mindre marked, s\u00e5 har den lille virksomhed ikke mange nicher den kan vokse i.<\/p>\n

Endnu v\u00e6rre er det, at en industri beskyttet af toldbarrierer ikke er konkurrencedygtig. Den har aldrig m\u00f8dt konkurrence, og resultatet er at n\u00e5r tolden fjernes, s\u00e5 bliver de tidligere beskyttede virksomheder lettere smadret.<\/p>\n

Christian Friis Bach tager fuldst\u00e6ndig fejl, og det g\u00f8r Tyge Pedersen ogs\u00e5. Mon ikke de skulle finde noget andet at lave.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

DR2 viste d. 17 oktober 2006 en fransk dokumentarfilm om slagtekyllinger. Originaltitlen p\u00e5 filmen er The Chicken Stampede, og er lavet af Jose Bourgarel & Hubert Dubois. Filmen er \u00e9n af mange hvor Tyge Pedersen g\u00e5r til angreb p\u00e5 globaliseringen og frie markeder. Filmen er fyldt til randen med logiske fejl og fordrejninger. Jeg vil…<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[26,4,7],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2043,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29\/revisions\/2043"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=29"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=29"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}