{"id":267,"date":"2011-03-13T21:24:36","date_gmt":"2011-03-13T21:24:36","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=267"},"modified":"2011-03-18T14:47:03","modified_gmt":"2011-03-18T14:47:03","slug":"ingen-risiko-for-atomkatastrofe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=267","title":{"rendered":"Ingen risiko for atomkatastrofe"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
Boiling Water Reactor (BWR) som reaktor 1 p\u00e5 Fukushima. Eksplosionen skete i hulrummed med kranen i toppen af bygningen.<\/figcaption><\/figure>\n

Medierne har v\u00e6ret fulde af skr\u00e6mmehistorier og fantasifulde spekulationer, men det har v\u00e6ret med meget lidt hold i virkeligheden. Alle kernereaktioner blev stoppet lige efter jordsk\u00e6lvet. Nedsmeltning er kun farligt i sovjettiske v\u00e6rker, og dette er ikke et af dem. Eksplosionen skete ikke i kernereaktoren, og skete kun p\u00e5 grund af d\u00e5rlig konstruktion. Reaktoren er \u00f8delagt og Japan mangler str\u00f8m, og derudover er der absolut ingen fare for omgivelserne.<\/p>\n

Klokken 14.46 den 11. marts blev Japan ramt af et 9.0 jordsk\u00e6lv, der er det kraftigste i Japans historie og det femte kraftigste jordsk\u00e6lv i verden. I det \u00f8jeblik jordsk\u00e6lvet blev registreret n\u00f8dlukkede de ramte atomkraftv\u00e6rker deres reaktorer for en sikkerheds skyld. Alle kernereaktionerne stoppede, men da spaltningsprodukterne i reaktoren er voldsomt radioaktive, er det n\u00f8dvendigt at k\u00f8le dem ned et par dage efter nedlukningen, da br\u00e6ndselsstavene i reaktoren ellers kan smelte og \u00f8del\u00e6gge reaktoren.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fukushima Daiichi atomkraftv\u00e6rket f\u00f8r tsunami.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"<\/a>
Fukushima Daiichi efter tsunami.<\/figcaption><\/figure>\n

En time senere rammer en over 10 meter h\u00f8j tsunami Fukushima kraftv\u00e6rket, der har seks Boiling Water Reaktorer (BWR), der tilsammen producerer over 4.700 MW, hvilket er mere end Danmarks samlede elforbrug. Det er formodentlig tsumanien, der \u00f8del\u00e6gger generatorerne til k\u00f8lesystemet p\u00e5 reaktor 1. De radioaktive spaltningsprodukter i reaktoren f\u00e5r temperaturen til at stige til over det dobbelte af hvad den er bygget til. For at s\u00e6nke trykket i reaktoren lukkes en del af dampen, der er svagt forurenet med radioaktive materialer, ud i toppen af reaktorbygningen. Reaktorbygningen er designet til at holde dampen og forureningen inde.<\/p>\n

N\u00e5r br\u00e6ndselsstavene smelter p\u00e5 grund af radioaktiviteten fra spaltningsprodukterne og den manglende k\u00f8ling, sker der en kemisk reaktion mellem br\u00e6ndslet, vandet og den zirkonium br\u00e6ndslet er pakket i, som frigiver st\u00f8rre m\u00e6ngder hydrogen. Hydrogenen lukkes ogs\u00e5 ud i toppen af reaktorbygningen. Her blandes den med ilten fra luften i rummet og luft, der siver ind udefra, og 15.36 den 12. marts eksploderer hydrogen og oxygenblandingen og river taget af reaktorbygningen, og frigiver den forurenede damp til overgivelserne. Man kan forhindre oxygen fra luften i at blande sig med hydrogen, ved at pumpe eksempelvis argon ind i bygningen, men s\u00e5 kan teknikkerne heller ikke komme til reaktoren. Forureningen bliver hurtigt fortyndet til ingenting i luften, best\u00e5r af sm\u00e5 m\u00e6ngder xenon, krypton og jod, som efter f\u00e5 timer og dage oph\u00f8rer med at v\u00e6re radioaktivt. Stod man lige udenfor v\u00e6rket, ville man f\u00e5 en radioaktiv dosis svarende til et enkelt r\u00f8ntgenbillede. M\u00e5lerne man bruger p\u00e5 v\u00e6rkerne er s\u00e5 f\u00f8lsomme, at de m\u00e5ler radioaktiviten fra en banan, som er naturligt radioaktive.<\/p>\n

\"\"<\/a>
Fukushima 1 med \u00f8delagt tagkonstruktion efter eksplosionen<\/figcaption><\/figure>\n

Eftersom reaktoren producerer hydrogen, m\u00e5 dele af br\u00e6ndslet v\u00e6re smeltet, hvilket betyder at reaktoren har taget alvorlig skade. Operat\u00f8rerne besluttede derfor, at lede havvand ind i reaktoren for at k\u00f8le spaltningsprodukterne, og saltet i havvandet \u00f8del\u00e6gger reaktoren og alle r\u00f8rene, og reaktoren er g\u00e5et helt tabt, men uden fare for omgivelserne.<\/p>\n

Vi ser nu, at det samme er ved at ske i andre Japanske reaktorer, men risikoen er stadig lige ikke-eksisterende.<\/p>\n

Nedsmeltning<\/strong>
\nFrygten for nedsmeltning er ikke baseret p\u00e5 viden. Hvis kernereaktionen i en atomreaktor kommer ud af kontrol, s\u00e5 vil br\u00e6ndslet smelte sammen til en klump s\u00e5 reaktionen stiger, og helvede kan bryde l\u00f8s som i Chernobyl. Det problem har man kendt til lige siden man byggede den f\u00f8rste atomreaktor, og derfor har man designet reaktoren s\u00e5dan, at hvis br\u00e6ndslet smelter s\u00e5 dikterer fysikkens love at kernereaktionen stopper. Mister man kontrollen med reaktoren, s\u00e5 kan man med vilje stoppe k\u00f8levandet s\u00e5 reaktoren nedsmelter og kernereaktionen stopper. Det var langt hen ad vejen det man gjorde p\u00e5 Tremile\u00f8en, og det virkede perfekt. Nedsmeltningen er ikke farlig, og reaktorbeholderen er bygget til at holde p\u00e5 det smeltede br\u00e6ndsel. Reaktoren bliver helt smadret, og de mange milliarder kroner den koster er g\u00e5et tabt, s\u00e5 derfor er det naturligvis sidste udvej. Katastrofen er \u00f8konomisk, og ikke menneskeligt.<\/p>\n

I Fukushima kunne man ikke k\u00f8le reaktoren ned selvom man ville, og derfor nedsmeltede b\u00e6ndslet og \u00f8delagde reaktoren. Nedsmeltning er ikke farligt, men investorerne mister mange penge p\u00e5 det.<\/p>\n

Reaktordesign<\/strong>
\nDet er v\u00e6rd at holde for \u00f8je, at reaktoren blev startet i 1970, og er dermed over 40 \u00e5r gammel. Selvom v\u00e6rket er sikkert nok for omgivelserne, s\u00e5 er det et problem, at reaktoren anvender aktiv k\u00f8ling. Der skal alts\u00e5 v\u00e6re et system til aktivt at pumpe k\u00f8lemidlet rundt, og det var netop det, der fejlede. Nyere designs bruger passiv k\u00f8ling, hvor r\u00f8rledningerne er bygget s\u00e5dan, at reaktoren k\u00f8les alene ved hj\u00e6lp fysikkens love, der ved konvektion tr\u00e6kker k\u00f8lemidlet igennem reaktoren.<\/p>\n

Flere generation IV reaktorer g\u00e5r skridtet videre og er konstrueret s\u00e5ledes, at kernereaktionen g\u00e5r helt i st\u00e5 hvis temperaturen stiger over en designet gr\u00e6nse, og LFTR designet g\u00f8r det muligt p\u00e5 f\u00e5 \u00f8jeblikke, at t\u00f8mme reaktoren for br\u00e6ndsel og k\u00f8lemiddel og opbevare det i en lagerbeholder, der kan t\u00e5le varmen fra spaltningsprodukterne.<\/p>\n

Atomkraft i Danmark<\/strong>
\nBygger man et moderne atomkraftv\u00e6rk i Danmark, ville den \u00f8konomiske risiko ved en nedsmeltning slet ikke v\u00e6re til stede. Det eneste problem ved atomkraft i Danmark er den enorme og utroligt usaglige skr\u00e6mmekampagne, der lige nu f\u00f8res i medierne. Japanerne er i fuldst\u00e6ndig sikkerhed for kraftv\u00e6rkerne, men panikken er farlig.<\/p>\n

Skal vi drage nogle konklusioner p\u00e5 bagrund af problemerne i Japan, s\u00e5 er det at selvom et atomkraftv\u00e6rk rammes af b\u00e5de et gigantisk jordsk\u00e6lv, tsunamier og eksplosioner p\u00e5 samme tid, s\u00e5 virker sikkerhedssystemerne alligevel p\u00e5 de gamle atomkraftv\u00e6rker. Det s\u00e5 vi ogs\u00e5 p\u00e5 Tremile\u00f8en, som ogs\u00e5 var en fantastisk demonstration af den gode sikkerhed ved atomkraft. Men dengang l\u00f8b atomkraftmodstanderne med meningsm\u00e5lingerne, og n\u00e6sten ingen atomkraftv\u00e6rker er bygget siden, med dyr og forurenende kulkraft til f\u00f8lge. Bekymrer man sig det mindste om menneskeskabt global opvarmning, s\u00e5 kan man takke atomkraftmodstandernes bedrageriske propaganda efter Tremile\u00f8en i 1979 og ingen andre. Det m\u00e5 ikke ske igen, og derfor skal budskabet i denne artikel ud. Ingen med faktuel viden b\u00f8r sidde nogen skr\u00e6mmekampagne overh\u00f8rig, men fort\u00e6lle om hvad der faktisk er sket og hvor sikkert det er. Japanerne er lige nu ved at d\u00f8 af skr\u00e6k uden grund.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Medierne har v\u00e6ret fulde af skr\u00e6mmehistorier og fantasifulde spekulationer, men det har v\u00e6ret med meget lidt hold i virkeligheden. Alle kernereaktioner blev stoppet lige efter jordsk\u00e6lvet. Nedsmeltning er kun farligt i sovjettiske v\u00e6rker, og dette er ikke et af dem. Eksplosionen skete ikke i kernereaktoren, og skete kun p\u00e5 grund af d\u00e5rlig konstruktion. Reaktoren er…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[24],"tags":[34,36,35],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=267"}],"version-history":[{"count":53,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":334,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/267\/revisions\/334"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=267"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=267"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}