<\/a>: N\u00e5r jeg k\u00f8ber et TV med stor sk\u00e6rm, s\u00e5 har jeg flere muligheder hvis jeg ikke bryder mig om den bedst tilg\u00e6ngelige pris. Jeg kan beholde det TV jeg har, og vente p\u00e5 at prisen falder. Jeg kan k\u00f8be et mindre TV end jeg egentligt \u00f8nskede mig, men som passer bedre til mit budget, eller jeg kan k\u00f8be et billigere og d\u00e5rligere m\u00e6rke, som i det mindste passer til min v\u00e6g. Det er s\u00e5dan det frie marked virker. Den kollektive tilbageholdenhed blandt forbrugerne til den bedst tilg\u00e6ngelige pris, vil tvinge prisen ned til gavn for forbrugerne. Det er bestemt en fantastisk ting.<\/p>\nMen n\u00e5r det kommer til alvorlig sygdom, s\u00e5 er der ingen chance for at vil shoppe for den bedste handel p\u00e5 kemoterapi, hvis det er det jeg har brug for. Der er ingen chance for at jeg vil g\u00e5 p\u00e5 internettet for at finde hjertekirugen med ugens tilbud p\u00e5 hjerteoperationer, eller at jeg ville kigge efter prissammenligninger p\u00e5 hospitalerne n\u00e5r jeg ahr spr\u00e6ngt en tarm, som er ved at forgifte mig og sl\u00e5 mig ihjel. Jeg vil se efter \u00e9n ting; hvem, hvad og hvor giver mig den bedste chance for at overleve en alvorlig sygdom. Prisen vil v\u00e6re det sidste i mine tanker n\u00e5r mit barn er alvorligt sygt. Jeg vil have et raskt barn. Slut.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Ungar n\u00e6vner faktisk en ganske vigtig effekt p\u00e5 markedet, men ignorer det s\u00e5 fuldst\u00e6ndigt, selvom det er det vigtigste. Han antager p\u00e5 en eller anden m\u00e5de at markedets bedste pris er en entydig st\u00f8rrelse, som er den man tager udgangspunkt i, n\u00e5r man endelig g\u00e5r p\u00e5 kompromis med kvaliteten. Den bedste pris p\u00e5 den bedste vare er p\u00e5 et frit marked ikke en ensartet st\u00f8rrelse. Flere udbydere vil udbyde den samme vare til ofte vidt forskellige priser, og prispresset kommer i h\u00f8j grad i den variation, og ikke kun p\u00e5 grund af presset alternative behandlinger.<\/p>\n
En anden effekt Ungar overser er, at i ethvert sygdomsforl\u00f8b er der ikke noget der kan klassificeres som den bedste behandling. I sygdomsforl\u00f8bet og uanset hvor god en behandling man f\u00e5r, s\u00e5 er der marginale tests og behandliger, som m\u00e5ske (m\u00e5ske ikke) giver en minimal \u00f8get chance for et bedre forl\u00f8b. Mange af de marginale behandlinger er voldsomt dyre, og jo mere marginalt, jo flere og dyrere behandlinger findes der. Det er skruen uden ende. Det eneste interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l er hvem der siger stop og tr\u00e6kker en gr\u00e6nse for hvilken behandling du skal have: Du (eventuelt gennem valg af forsikring) eller politikere, som ogs\u00e5 skal t\u00e6nke p\u00e5 \u00e6ldrepleje, b\u00f8rnepasning, vedligeholdelse af vejene og ikke mindst genvalg. Jeg synes det er let at svare, og selv i situationer, hvor nogen mennesker ikke selv kan betale, s\u00e5 er det bedst at lade pengene f\u00f8lge borgeren, s\u00e5 han selv kan v\u00e6lge fremfor at give pengene direkte til halvpolitiske bureaukrater.<\/p>\n
S\u00e5 hvad sker der n\u00e5r l\u00e6gen finder noget ved unders\u00f8gelsen, som er til at betale takket v\u00e6re det frie marked? Hun anbefaler en test, hvor der sikkert skal bruges noget meget dyrt udstyr, som ikke fandtes i de gode gamle dage, da unders\u00f8gelserne var billigere, men ikke lige s\u00e5 effektive.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Hvad man taber p\u00e5 gyngerne, vinder man p\u00e5 karrusellerne, synes at v\u00e6re temaet. Men i dette tilf\u00e6lde findes en ret let l\u00f8sning, som blev opfundet for flere hundrede \u00e5r siden: Den der ordinerer, skal ikke selv tjene penge p\u00e5 ordinationen. Netop af den grund blev l\u00e6gestanden adskilt fra apoteksstanden for mange \u00e5r siden.<\/p>\n
Men der er ogs\u00e5 et andet problem i det opstillede scenarie, for l\u00e6ger kan ofte stille ganske sikre diagnoser gennem ber\u00f8ring, lugt, smag, h\u00f8relse og simple sp\u00f8rgsm\u00e5l uden brug af voldsomt dyrt udstyr. Man beh\u00f8ver hverken ultralyd eller CT skanninger for at diagnosticere blindtarmsbet\u00e6ndelse med stor tr\u00e6fsikkerhed, selvom de tekniske metoder sikkert er endnu mere pr\u00e6cise. Prisforskellen er bare ikke triviel, selvom behovet m\u00e5ske er. St\u00e5r pengepungen \u00e5ben, s\u00e5 har man sikkert ikke noget imod at tage den meget dyrere og kun marginalt bedre unders\u00f8gelse, end man ville v\u00e6re hvis man selv betalte.<\/p>\n
Det leder tilbage til det lidt oversete “til at betale” som er ganske vigtig. For i et socialiseret system bliver det ikke lettere at betale. Tingene bliver ikke billigere (som s\u00e5dan, se l\u00e6ngere nede) og pengene dukker ikke op p\u00e5 magisk vis. Tv\u00e6rtimod, for i sidste ende er det en selv der ender med regningen, den er bare specificeret som indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og s\u00e5 videre i stedet for “Ultralydsskanning”. Hvis Hr. Hansen ikke mener unders\u00f8gelsen er pengen v\u00e6rd, hvorfor i alverden skulle vi som samfund s\u00e5 underkende ham, og betale alligevel?<\/p>\n
I et helt frimarkedssystem har patienterne ikke nogen forsikring, fordi forsikring betyder at selskaberne bestemmer prisen. Det er der ikke noget frimarked i. I det vi kunne kalde et modificeret frit marked, har patienten forsikring, der d\u00e6kker katastrofal sygdom, med en selvrisiko p\u00e5 30.000 kroner eller mere.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Citatet viser uden tvivl, at Rick Ungar ikke forst\u00e5r hvad et frit marked er. I et frit marked bestemmer forsikringsselskaberne ikke selv prisen, for de er ogs\u00e5 i konkurrence, og hvis de vil have nogle kunder, hvilket de formodentlig vil, s\u00e5 m\u00e5 de s\u00e6tte prisen p\u00e5 et niveau, hvor folk vil betale. Ikke nok med det, s\u00e5 skal d\u00e6kningen ogs\u00e5 v\u00e6re pengene v\u00e6rd.<\/p>\n
Ungar antager at selvrisikoen vil v\u00e6re p\u00e5 30.000 kr eller over for alle, og dem der ikke kan betale det, vil alligevel v\u00e6re p\u00e5 spanden. Men s\u00e5dan h\u00e6nger det ikke sammen, for der er en meget klar sammenh\u00e6ng mellem prisen p\u00e5 policen og selvrisikoen. En selvrisiko p\u00e5 30.000 kr for en almindelig person med en almindelig risikoprofil vil med stor sikkerhed udm\u00f8nte sig i en ekstrem billig police. Har man ikke r\u00e5d til s\u00e5 h\u00f8j en selvrisiko, s\u00e5 s\u00e6tter man den ned til noget man kan betale, og giver lidt mere i pr\u00e6mie. Da der er tale om en sandsynlighed for om man bruger hele selvrisikoen, s\u00e5 vil der ikke v\u00e6re tale om at man krone for krone flytter prisen fra selvrisikoen til pr\u00e6mien. Hele ideen med en forsikring er, at man betaler andre for p\u00e5tage sig den risiko man selv st\u00e5r overfor – alts\u00e5 en handel p\u00e5 det frie marked.<\/p>\n
De fleste l\u00e6ger fort\u00e6ller, at deres tid det dobbelte v\u00e6rd, end det de bliver betalt nu. Hvad skal vi g\u00f8re n\u00e5r l\u00e6gerne h\u00e6ver deres priser til det de mener er den korrekte pris? Boycotte dem? N\u00e6gte at se dem indtil de s\u00e6nker priserne?<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Hele pr\u00e6missen handler om det frie marked, og derfor er det aldeles meningsl\u00f8st at tale “l\u00e6gernes priser” i bestemt form. L\u00e6gerne er ikke \u00e9n enhed p\u00e5 markedet. Tv\u00e6rtimod, s\u00e5 har hver l\u00e6ge eller l\u00e6gehus deres egne priser, som skal afspejle patienternes villighed til at betale, hvilket igen afh\u00e6nger af hvilke priser de andre l\u00e6ger tager i omr\u00e5det. H\u00e6ver din l\u00e6ge prisen for meget, s\u00e5 boycotter du ham ved at g\u00e5 til en anden l\u00e6ge. S\u00e5 simpelt er det. Unger bruger s\u00e5 eksemplet med l\u00e6gerne i Beverly Hills, som har h\u00e6vet priserne. Lige pr\u00e6cis det eksempel er s\u00e5 atypisk fordi kunderne i omr\u00e5det er overordentligt mere villig til at betale for ekstra service, end almindelige kunder. Selvf\u00f8lgelig resulterer det i generelt h\u00f8jere priser.<\/p>\n
Men Ungars implicitte l\u00f8sning er noget bekymrende, for den betyder at han \u00f8nsker at det socialiserede system skal presse l\u00e6gernes l\u00f8n ned under hvad de er v\u00e6rd og hvad patienterne er villige til at betale. Det synes ikke retf\u00e6rdigt overfor l\u00e6gerne eller nogen som helst andre. Selvom det synes absurd at tale om at h\u00f8jtbetalte l\u00e6ger er slaver, s\u00e5 er det ikke desto mindre det princip man bruger. I Danmark bruger man det ogs\u00e5 mod mange andre grupper s\u00e5som sygeplejersker og sundhedshj\u00e6lpere, og det er ikke mindre usmageligt.<\/p>\n
Heldigvis er ikke alle kommentarerne helt enige med Rick Ungar. F.eks fort\u00e6ller Paul Hsieh, MD fra Freedom and Individual Rights in Medicine (FIRM)<\/a>, at han oplever patienterne som meget prisbevidste, og i stand til at vurdere om en dyr test eller behandling er pengene v\u00e6rd.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"I Forbes har Rick Ungar en interessant kritik af markedsbaserede sundhedsordninger. Interessant fordi kritikken virker \u00e6rlig, og ikke g\u00f8r brug af str\u00e5m\u00e6nd og semantiske kneb, og derfor er det v\u00e6rd at bruge nogle ord p\u00e5 de mange misforst\u00e5elser om hvordan markedet fungerer, og hvorfor konkurrence presser prisen i bund. Rick Ungar @ Forbes: N\u00e5r jeg…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=228"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2289,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/228\/revisions\/2289"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=228"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=228"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=228"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"http:\/\/heresyblog.com\/wp-content\/uploads\/billeder\/healthcare.jpg\")
I Forbes har Rick Ungar en interessant kritik af markedsbaserede sundhedsordninger. Interessant fordi kritikken virker \u00e6rlig, og ikke g\u00f8r brug af str\u00e5m\u00e6nd og semantiske kneb, og derfor er det v\u00e6rd at bruge nogle ord p\u00e5 de mange misforst\u00e5elser om hvordan markedet fungerer, og hvorfor konkurrence presser prisen i bund.<\/p>\n