{"id":211,"date":"2010-02-16T21:12:00","date_gmt":"2010-02-16T21:12:00","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=211"},"modified":"2014-12-11T21:01:22","modified_gmt":"2014-12-11T21:01:22","slug":"den-n%c3%a6ste-generation-af-atomkraft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=211","title":{"rendered":"Den n\u00e6ste generation af atomkraft"},"content":{"rendered":"<p>The Economist havde i december en glimrende artikel, der n\u00f8gternt gennemg\u00e5r de nye designs indenfor atomkraft, og hvorfor de er s\u00e5 interessante.<\/p>\n<blockquote><p><a href=\"http:\/\/www.economist.com\/node\/15048703\">The Economist<\/a>: <i>If\u00f8lge den Internationale Atomenergi Kommission (IAEA) best\u00e5r 356 af de 436 operationelle atomreaktorer af typen PWR eller af kogende-vand-reaktorer &#8211; en forsimplet version af samme design.<\/p>\n<p>Langt den st\u00f8rste del af de nuv\u00e6rende reaktorer bruger en \u00e9n-gang-igennem br\u00e6ndselscyklus, hvor en m\u00e6ngde br\u00e6ndsel kun bruges \u00e9n enkelt gang i reaktoren, hvorefter det fjernes op opmagasineres. Den brugte br\u00e6ndsel giver et opbevaringsproblem, men det \u00e5bner ogs\u00e5 for nogle muligheder. If\u00f8lge World Nuclear Association, en industriorganisation, har det brugte br\u00e6ndsel stadig i omegnen af 96% af det oprindelige uran sammen med plutonium, som blev dannet i kernen.<\/i><\/p><\/blockquote>\n<p>Det er plutonium og nogle endnu tungere stoffer, der er radioaktive nok til at v\u00e6re farligt, men ikke radioaktivt nok til at radioaktiviteten forsvinder i tusinder af \u00e5r. De sidste fire procent best\u00e5r hovedsaglige af resterne af den spaltede uran. Det er derimod s\u00e5 ekstremt radioaktivt, at det radioaktiviteten hurtigt br\u00e6nder ud. Efter 10 \u00e5r er kun halvdelen af resterne radioaktive og tilbage er nogle meget v\u00e6rdifulde metaller.<\/p>\n<p>I artiklen bliver seks mest lovende reaktordesigns gennemg\u00e5et.<\/p>\n<p><!-- s9ymdb:162 --><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"serendipity_image_right\" width=\"460\" height=\"767\" style=\"float: right; border: 0px; padding-left: 5px; padding-right: 5px;\" src=\"http:\/\/heresyblog.com\/wp-content\/uploads\/billeder\/gen4.gif\" alt=\"\" \/><\/p>\n<ul>\n<li>Den superkritiske vand-k\u00f8lede reaktor (SCWR) varmer vandet langt h\u00f8jere op end de gamle vandk\u00f8lede reaktorer. Det giver meget h\u00f8jere effektivitet n\u00e5r varmen skal gennem turbinerne, der producerer str\u00f8mmen. Prisen p\u00e5 denne reaktor kan komme langt ned da meget af den nyeteknologi til turbinerne allerede er udviklet til fossile kraftv\u00e6rker. Problemet er de meget h\u00f8je temperaturer ogs\u00e5 giver et meget h\u00f8jt tryk i r\u00f8rerene, og samtid f\u00e5r r\u00f8rerene til at ruste.<\/li>\n<li>Den anden type kaldes Meget H\u00f8j Temperatur Reaktor (VHTR) har ligesom SCWR en \u00e9n-gang-igennem br\u00e6ndselscyklus, men bruger helium til at k\u00f8le og overf\u00f8re energi til str\u00f8mproduktionen. Temperaturen kan med helium bliver tre gange h\u00f8jere end de nuv\u00e6rende designs og kan n\u00e6rme sig tusind grader celcius. Obama har tilsyneladende valgt dette design til videreudvikling.<\/li>\n<li>Natriumk\u00f8let hurtig reaktor (SFR) er indtil videre den mest succesfulde af en helt anderledes type reaktor, som fungerer med hurtige neutroner. Hurtige reaktorer kan bruge det radioaktive affald og lave energi af det hele og ikke kun af den 1 % af naturligt uran, som de almindelige reaktorer kan. De g\u00f8r det ved blandt andet at producere plutonium, som derefter spaltes. Problemet er at de producerer mere plutonium end de bruger, hvilket er bekymrende i forhold til spredning af atomv\u00e5ben. Fordelen ved at bruge natrium som k\u00f8lemiddel i stedet for vand eller helium er, at r\u00f8rene ikke er under tryk. Opst\u00e5r der en l\u00e6k, s\u00e5 spr\u00f8jter det ikke ud med radioaktiv damp, som i de nuv\u00e6rende reaktorer. Et andet problem er bare at natrium ved de n\u00f8dvendige temperaturer \u00f8del\u00e6gger r\u00f8rene og det b\u00e6rnder hvis det kommer i kontakt med luften.<\/li>\n<li>Den gask\u00f8lede hurtige reaktor (GFR) fungerer ligesom den natriumk\u00f8lede hurtige reaktor, men bruger helium som k\u00f8lemiddel. Den har de samme problemer med plutonium, og i stedet for at \u00e6de r\u00f8rene, s\u00e5 er r\u00f8rene under meget h\u00f8jt tryk.<\/li>\n<li>Den blyk\u00f8lede hurtige reaktor (LFR) fungerer ligesom de to foreg\u00e5ende med samme problemer med plutonium, men bruger smeltet bly som k\u00f8lemiddel.<\/li>\n<li>Smeltet salt reaktoren (MSR) er min personlige favorit, som ogs\u00e5 kan bruge almindeligt atomaffald som br\u00e6ndsel. I stedet for at lave dyre br\u00e6ndselsstave som placeres i reaktoren, s\u00e5 smelter man det salt af fluor, som ogs\u00e5 bruges i tandpasta. Ved tusind grader bliver det flydende som vand, og kan opl\u00f8se br\u00e6ndslet p\u00e5 samme m\u00e5de som bordsalt kan opl\u00f8ses i vand. Opl\u00f8sningen af br\u00e6ndsel pumpes s\u00e5 igennem reaktoren hvor br\u00e6ndslet spaltes og bliver varm. Fordelen er, at med en lille og simpel kemisk fabrik tilsluttet kraftv\u00e6rket, kan man l\u00f8bende fjerne affaldet sammen med nogle stoffer der ellers ville \u00f8del\u00e6gge k\u00e6dereaktionen. Samtidig kan man h\u00e6lde nyt br\u00e6ndsel p\u00e5 uden at sluke reaktoren og skille den ad som alle andre reaktorer skal. En variant af MSR kaldes LFTR (udtales &#8220;lifter&#8221;) og forskellen er at den kan br\u00e6nde thorium, som der er meget mere af i jorden end der er uran. I praksis en uudt\u00f8mmelig energikilde. I atomkraftens barndom blev der bygget fors\u00f8gs reaktorer af MSR typen, men de blev skrottet da de ikke var gode at lave plutonium p\u00e5, som man havde brug for under den Kolde Krig.<\/li>\n<\/ul>\n<p>Artiklen fort\u00e6ller desv\u00e6rre ikke meget om sikkerheden ved disse nye reaktorer, for den er helt i top. De udnytter alle sammen fysikkens love i stedet for mekanik til at lukke sikkert ned hvis noget g\u00e5r galt. Der er simpelthen ingen risiko for ulykker som i Chernobyl eller Tremile\u00f8en. Det er fysisk umuligt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>The Economist havde i december en glimrende artikel, der n\u00f8gternt gennemg\u00e5r de nye designs indenfor atomkraft, og hvorfor de er s\u00e5 interessante. The Economist: If\u00f8lge den Internationale Atomenergi Kommission (IAEA) best\u00e5r 356 af de 436 operationelle atomreaktorer af typen PWR eller af kogende-vand-reaktorer &#8211; en forsimplet version af samme design. Langt den st\u00f8rste del af&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[24],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=211"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2538,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions\/2538"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}