{"id":207,"date":"2010-01-05T20:40:00","date_gmt":"2010-01-05T20:40:00","guid":{"rendered":"http:\/\/heresyblog.com\/?p=207"},"modified":"2014-12-11T21:01:22","modified_gmt":"2014-12-11T21:01:22","slug":"chernobylkraftv%c3%a6rk-lukket-i-litauen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heresyblog.dk\/?p=207","title":{"rendered":"Chernobylkraftv\u00e6rk lukket i Litauen"},"content":{"rendered":"

\"\"Vi kan nu \u00e5nde lettet op, for Litauen har endelig lukket Ignalina v\u00e6rket<\/a>, som er\/var af samme design som Chernobyl. Kl. 22 den 31. december var v\u00e6rket lukket. V\u00e6rket producerede 70% af Litauens elektricitet, og lukningen giver massive prisstigninger p\u00e5 el, hvilket bliver h\u00e5rdt for landet, som har en s\u00e6rdeles tr\u00e6ngt \u00f8konomi. Forh\u00e5bentlig lykkedes det for de baltiske lande og Polen at bygge et nyt v\u00e6rk<\/a> til tiden, som efter planen skal st\u00e5 f\u00e6rdigt i 2018.<\/p>\n

N\u00e5r helle skr\u00e6mmehistorien om Chernobyl har lagt sagt, s\u00e5 er det nok p\u00e5 sin plads at kaste et blik p\u00e5 hvorfor det gik galt i Chernobyl, s\u00e5 frygten ikke overf\u00f8res til vestlige atomkraftv\u00e6rker, og i s\u00e6rdeleshed de nye v\u00e6rker, som er p\u00e5 vej. Charles Barton har p\u00e5 Nuclear Green<\/a> en god gennemgang, som ikke kan gentages ofte nok:<\/p>\n

Atomsikkerhed har v\u00e6ret en vigtig problemstilling for reaktordesignerne siden den f\u00f8rste reaktor blev designet. De f\u00f8rste reaktordesignere inds\u00e5 at nogle reaktordesigns var mere sikre end andre. Man vidste, at der var sikkerhedsfejl i reaktorerne p\u00e5 Hanfordv\u00e6rket i Washington. Af samme grund blev v\u00e6rket placeret langt v\u00e6k fra alting i et tyndt befolket omr\u00e5de.<\/p>\n

Sikkerhedsproblemerne p\u00e5 Hanfordreaktoren stammede fra brugen af vand til afk\u00f8ling af en grafitreaktor. Hvis reaktoren blev for varm, ville vandet i den begynde at koge i r\u00f8rene. Vandet inde i en grafitmodereret kerne virker lidt som en bremse p\u00e5 k\u00e6dereaktionen. N\u00e5r vandet forsvinder fra en vandk\u00f8let grafitreaktor svarer det til at bremsen l\u00f8ftes og k\u00e6dereaktionen k\u00f8rer hurtigere. Det bidrager til mere varme i kernen, og den ekstra varme koger endnu mere vand af reaktoren. Den process kan ske meget hurtigt indtil der sker en dampeksplosion, som potentielt kan \u00f8del\u00e6gge reaktorkernen.<\/p>\n

\"\"Hvorfor kunne nogen overhovedet finde p\u00e5 at bygge s\u00e5dan en usikker reaktor? I USA var svaret, at Hanfordreaktorerne blev bygget fordi de amerikanske myndigheder mente at det var en milit\u00e6r n\u00f8dvendighed at g\u00f8re det. I 1942 vidste man at tyskerne var igang med at udvikle atomteknologi, og den teknologi antog man havde et milit\u00e6rt form\u00e5l. Kun f\u00e5 af dem der var med dengang mente at atomsikkerhed var den st\u00f8rste bekymring. Derfor blev beslutningen taget, at man byggede en usikker reaktor ved Hanford fordi reaktoren ville v\u00e6re en vigtig kilde til plutonium i v\u00e5benkvalitet. Designet brugt i Hanford bliv aldrig brugt noget andet sted i USA, og da de amerikanske myndigheder i den kolde krig omkring 1950 besluttede at udvide produktionen af plutonium, blev der anvendt et andet og mere sikkert reaktordesign.<\/p>\n

De politiske ledere i Sovjetunionen dikterede at atomsikkerhed ikke var en problemstilling. Da Yuri Andreyev tog eksamen for at blive operat\u00f8r p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk, blev han spurgt om hvordan en reaktor kunne eksplodere. Han svarede p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let ved at beskrive tre forskellige scenarier. Censor kritiserede Andreyev’s svar: “Hold det p\u00e5 sinde, at sovjettiske reaktorer ikke kan eksplodere.”<\/p>\n

Med den attitude valgte Sovjetunionen at kopiere Hanford designet til dere produktion af plutonium. Senere blev det varme vand fra disse milit\u00e6re reaktorer brugt til at lave damp til elgeneratorer. Det eksperiment blev anset som en succes og lederne i Sovjet valgte at udvikle en ny type civile atomkraftreaktorer p\u00e5 basis af det gamle og usikre design fra Hanford. Op igennem 1950’erne begyndte Sovjet at producere en let modificeret udgave af plutoniumreaktoren, som kunne lave damp til str\u00f8mproduktion. De reaktorer var designet med meget lidt hensyn til atomsikkerhed, men de var billige og lette at lave, s\u00e5 Sovjet tog designet til kraftv\u00e6rket, og RBMK var f\u00f8dt.<\/p>\n

Alle sikkerhedsproblemerne i det originale Hanforddesign var stadig tilstede i RBMK designet. Hvor indsigten i h\u00e5ndtering af atomulykker udviklede sig i Vesten, s\u00e5 Sovjet slet ikke problemet. Vestlige forskere havde unders\u00f8gt hvordan radioaktive isotoper kunne slippe ud i forbindelse med en atomulykke og hvordan det kunne forhindres. Vestlige reaktordesigns indeholdt et system med flere barrierer f\u00f8r radioaktivt materiale ville slippe ud i omgivelserne i forbindelse med et uheld. Det vestlige system blev sat p\u00e5 pr\u00f8ve ved Tremile\u00f8en, da en fejl beg\u00e5et af en operat\u00f8r gjorde en mindre h\u00e6ndelse til en nedsmeltning. Ulykken p\u00e5 Tremile\u00f8en blev indesluttet uden nogen kende sygdomme eller d\u00f8de. En smule radioaktivitet slap ud i form af gasser, men radioaktive gasser produceres ogs\u00e5 ved afbr\u00e6nding af naturgas i hjemmene. P\u00e5 trods af beviserne p\u00e5 at de vestlige systemer forhindre d\u00f8d og sygdom, lavede Sovjet kun f\u00e5 \u00e6ndringer p\u00e5 RBMK reaktorbygningen for at holde udslip inde, men det var stadigt langt mindre end de vestlige standarder.<\/p>\n

Udover de kendte sikkerhedsproblemer, havde RBMK designet ogs\u00e5 nogle alvorlige skjulte problemer. Sonja Schmid, som har unders\u00f8gt sikkerhedspraksis i Sovjet fort\u00e6ller: <\/p>\n

“Sovjettiske valg af design viser et cirkul\u00e6rt m\u00f8nster. Selvom sovjetheden af den vandk\u00f8lede grafitreaktor (Chernibyltypen) blev brugt til at legitimere dens udvikling, masseproduktion og idrifts\u00e6ttelse, blev reaktordesignet i sig selv brugt som bevis p\u00e5 sovjets teknologiske kunnen.”<\/p>\n

Udover de omtalte sikkerhedsfejl i RBMK, var der ogs\u00e5 en defekt i designet af kontrolst\u00e6ngerne. Der var en grafitforl\u00e6ngelse af kontrolst\u00e6ngerne, som blev indsat i reaktoren foran det neutron-absorberende metal, som udgjorde den egentlige kontrolstang. Kanalerne som kontrolst\u00e6ngerne skulle f\u00f8res ind i var normalt fyldt med vand, der som beskrevet virkede som en bremse p\u00e5 reaktionen. Tilf\u00f8relsen af mere grafit fik reaktionen til at k\u00f8re hurtigere, hvilket fjernelsen af vandet fra kanalerne ogs\u00e5 gjorde. Resultatet var at da kontrolst\u00e6ngerne blev f\u00f8rt ind i reaktoren, blev reaktoren meget varmere. Varmeudviklingen steg hurtigt til et estimeret 30 milliarder varmewatt, ti gange det RBMK reaktoren var designet til at kunne klare. Efterh\u00e5nden som processen skred frem steg temperaturen dramatisk. Br\u00e6ndselselementerne begyndte at spr\u00e6kke og trykket steg i k\u00f8ler\u00f8rene. Da damp begyndte at undslippe spr\u00e6kkede r\u00f8r, forsatte damptrykket med at stige i reaktorkedlen, indtil kedlen spr\u00e6kkede i en eksplosion. En to tusind ton l\u00e5g, der d\u00e6kkede toppen af reaktoren blev sp\u00e6ngt af eksplosionen, s\u00e5 toppen af reaktoren var \u00e5ben mod himlen. En endnu mere voldsom eksplosion skete efter tre sekunder, som splittede kernen ad og slyngede klumper med br\u00e6ndende radioaktivt materiale h\u00f8jt op i luften.<\/p>\n

Under normale omst\u00e6ndigheder br\u00e6nder grafit ikke, men grafitten i reaktoren var varmet op s\u00e5 det var hvid-gl\u00f8dende, og da den supervarme grafit m\u00f8dte luften, br\u00f8d den i brand. Alle fejlene beg\u00e5et af Sovjet; arrogancen der antog at intet kunne ske med sovjettiske reaktorer, stod nu horribelt klar for alle. <\/p>\n

Chernobylkatastrofen var ikke kun resultat af et d\u00e5rligt reaktordesign, men var ogs\u00e5 resultatet af et ideologisk system, der troede at sovjettiske reaktorer ikke kunne fejle. Fejl beg\u00e5et af operat\u00f8rerne spillede en meget stor rolle i ulykken. De fejl var resulteret af en test p\u00e5lagt personalet af et autorit\u00e6rt sovjettisk system. Raktorsikkerheden blev simpelthen ignoreret under testen, op personalet drev reaktoren hen til og forbi hvad den kunne klare.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi kan nu \u00e5nde lettet op, for Litauen har endelig lukket Ignalina v\u00e6rket, som er\/var af samme design som Chernobyl. Kl. 22 den 31. december var v\u00e6rket lukket. V\u00e6rket producerede 70% af Litauens elektricitet, og lukningen giver massive prisstigninger p\u00e5 el, hvilket bliver h\u00e5rdt for landet, som har en s\u00e6rdeles tr\u00e6ngt \u00f8konomi. Forh\u00e5bentlig lykkedes det…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[24],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/207"}],"collection":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=207"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2574,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/207\/revisions\/2574"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=207"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=207"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heresyblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}