![\"\"](\"http:\/\/heresyblog.com\/wp-content\/uploads\/billeder\/M-Priviledge-1-170.jpg\")
Man skal ikke l\u00e6se meget p\u00e5 for eksempel Journalisten.dk f\u00f8r man falder over brugen af begrebet ‘pressefrihed’, men hvad d\u00e6kker det egentligt over, og er det ikke bare en anden m\u00e5de at stave til ytringsfrihed? L\u00e6ser man lidt mere om brugen af begrebet for eksempel i forbindelse med klimatopm\u00f8det, ser det ud som om svaret er nej.<\/p>\n
Mogens Jensen @ Journalisten.dk<\/a>: Efter \u00e5rs debat om forsvaret af ytringsfrihed til gavn for demokratiet er det paradoksalt, at pressefolk i de seneste dage har berettet om problemer med at d\u00e6kke de mange demonstrationer. Fotografer fra Berlingske Tidende, DR og Politiken er blevet behandlet h\u00e5rdt, og deres pressekort er s\u00e5ledes ikke er blevet respekteret. To norske pressefolk og en dansk fotograf fik konfiskeret udstyr under l\u00f8rdagens klimademonstration – gasmasker og hjelme til at beskytte sig.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Pressefrihed er et privilegie pressefolk har til g\u00f8re ting almindelige mennesker ikke m\u00e5, s\u00e5som at bryde politiblokader og besidde udstyr som man ellers kun finder ballademagere. Ja, selv brud p\u00e5 sikkerheden<\/a> i lufthavnen skulle v\u00e6re acceptabelt for pressefolk, selvom domstolen sagde noget andet<\/a>.<\/p>\n
Ytringsfrihed bliver af nogen opfattet som et privilegie, som politikerne giver borgerne gennem lovgivningen. Ellers kan den ses som en mere fundamental ret, der udspringer af ejendomsretten<\/a>. Ejendomsretten er i bund og grund ideen om at vi ejer os selv, og deraf f\u00f8lger at ingen m\u00e5 tvinge os med vold eller trusler om vold til at g\u00f8re eller til at undlade at g\u00f8re noget vi ellers ville have gjort. Ud af den ret f\u00f8lger ytringsfriheden til at t\u00e6nke, sige og for den sags skyld ogs\u00e5 trykke vores holdninger og meninger uden trusler om vold hvis vi g\u00f8r det. Pressefriheden udl\u00e6gges til noget andet.<\/p>\n
Anders Krab-Johansen @ Politiken<\/a>: P\u00e5 offentlige steder skal journalister og fotografer kunne bev\u00e6ge sig frit, s\u00e5 borgerne kan f\u00e5 uafh\u00e6ngige oplysninger.<\/p>\n
Over 10.000 journalister er udstyret med et pressekort med navn og portr\u00e6tfoto p\u00e5 forsiden. P\u00e5 bagsiden st\u00e5r der: \u00bbDette kort giver adgang gennem politiafsp\u00e6rringer\u00ab. Herefter henvises til cirkul\u00e6re nr. 211 fra Justitsministeriet, som giver pressen adgang, men ogs\u00e5 politiet ret til at sige stop.<\/i><\/p><\/blockquote>\n
Uanset hvilken m\u00e5de man ser ytringsfriheden, s\u00e5 er pressefriheden et problem, for begge m\u00e5der indeholder et princip om lighed for loven. Pressefrihed, som den fremf\u00f8res p\u00e5 Journalisten.dk handler ikke om lighed for loven, men om at pressefolk skal v\u00e6re h\u00e6vet over loven og kunne g\u00f8re som det passer dem med henvisning til deres pressekort.<\/p>\n
Form\u00e5let Anders Krab-Johansen freml\u00e6gger er p\u00e5 alle m\u00e5der fornuftigt, og det kan meget vel v\u00e6re i politiets og politikernes interesse at give pressefolk adgang til steder og handlinger, som ikke er tilg\u00e6ngelig for alle andre. Men det m\u00e5 s\u00e5 n\u00f8dvendigvis v\u00e6re p\u00e5 politiets og politikernes pr\u00e6misser det sker, at oph\u00f8je det til en s\u00e6rrettigheder er p\u00e5 trods af illusionen om en uafh\u00e6ngig presse absurd.<\/p>\n
N\u00e5r kravet om s\u00e6rrettigheder til alle med pressekort fra Danmarks Journalistforbund opst\u00e5, s\u00e5 minder det mest af alt om gamle dage hvor bestemte laug havde f\u00e5et s\u00e6rprivilegier af kongen, som almindelige mennesker bestemt ikke havde adgang til. Selv optagelseskravene minder om de priviligerede laug:<\/p>\n