<\/a><\/p>\n
En ven: <\/b>Det strider umiddelbart imod logik, at ophavsret og patenter h\u00e6mmer innovation og nyskabelser.<\/p><\/blockquote>\n
Svar:<\/b>
\nFor patenter, s\u00e5 er det h\u00e6mmende, at du ikke ved om en konkurrent allerede har patenteret det du selv arbejder med. At s\u00f8ge i litteraturen er sj\u00e6ldent nok, og det er en voldsom dyr \u00f8velse at f\u00e5 gjort ordentligt. Men det er heller ikke nok, for patentans\u00f8gning bliver f\u00f8rst offentliggjort 18 m\u00e5neder efter de er indsendt, s\u00e5 en af dine mange konklurrenter kan have indsendt en ans\u00f8gning i dag uden du ved det, og du kan br\u00e6nde din penge af p\u00e5 forskning i al den tid uden at vide at investeringen er tabt p\u00e5 forh\u00e5nd. Iv\u00e6rks\u00e6ttere verden over tager ofte chancen.<\/p>\nStore virksomheder patenterer alt hvad de kan, og k\u00f8ber op, s\u00e5 hvis de bliver sags\u00f8gt af andre store, s\u00e5 er der med garanti et par af ens patenter sags\u00f8ger selv bryder. S\u00e5danne retssager ender oftest med at forlig hvor man krydslicenserer begge firmaers patentportef\u00f8ljer. Det kaldes defensiv patentering. Google havde en \u00e5ben flanke p\u00e5 mobilomr\u00e5det indtil de opk\u00f8bte Motorola. Et spektakul\u00e6rt eksempel hvor det ikke virkede, er Apple og Samsung. Men tag ikke fejl, for Samsung leverer mange komponenter til iPhones og iPads alligevel.<\/p>\n
Mellemstore firmaer uden store patentportef\u00f8ljer er p\u00e5 spanden, for at sige det p\u00e6nt! Ofte v\u00e6lger de at udvikle p\u00e5 omr\u00e5der hvor stort set ingen andre arbejder, og det indskr\u00e6nker mulighederne betragteligt.<\/p>\n
Nogle firmaer ejer en masse patenter, men producerer ikke noget, og overtr\u00e6der derfor ikke andres patenter. De kan sags\u00f8ge de store virksomheder for store summer uden at risikere selv at blive sags\u00f8gt. De store virksomheder har ikke rigtig nogen chance mod dem, udover at betale store summer til enten sags\u00f8ger eller til deres egne advokatfirmaer – ofte dem begge. Disse sags\u00f8gere kaldes patent trolls<\/a>, og siges at v\u00e6re meget skadelige, men de benytter sig bare af patentsystemet som det er meningen patenterne skal fungere. Man kunne mene at patent trolls illustrerer grunden til at patentsystemet skal afvikles, for de g\u00f8r jo ikke andet end hvad de store virksomheder g\u00f8r ved forsvarsl\u00f8se sm\u00e5 virksomheder.<\/p>\n
En anden h\u00e6mning er, at der ikke er muligt at videreudvikle andres produkter og markedsf\u00f8re dem uden f\u00f8rst at k\u00f8be en licens. K\u00f8ber man en licens af patenthaver inden man udvikler, s\u00e5 indeholder de naturligvis et krav om at patenthaver kvit og frit kan anvende din videreudvikling. Pr\u00f8ver du at k\u00f8be licensen efter du har lavet videreudviklingen, s\u00e5 bliver prisen s\u00e5 h\u00f8j at der n\u00e6rmest ingen profit er til dig. Siger du nej til den aftale s\u00e5 er hele din investering tabt, og det ved licenshaver udm\u00e6rket. Vil du stadig videreudvikle patenterede produkter under de forhold? Ikke nok med det, s\u00e5 er er fremstillingsprocesserne og forretningsmetoderne til ikke-patenterede produkter ofte patenterede. S\u00e5 dem kan du heller ikke benytte dig af uden at havne i ovenst\u00e5ende f\u00e6lde.<\/p>\n
En tredje h\u00e6mning er, at n\u00e5r du har et patent p\u00e5 et produkt, s\u00e5 er der ingen egentlig incitament til at videreudvikle p\u00e5 sit eget produkt. Du har jo eneret og er ikke udsat for noget pres. James Watt fik patent p\u00e5 dampmaskinen (han opfandt den ikke), og i de n\u00e6ste 20 \u00e5r var der ingen som helst udvikling af dampmaskinen. Det var f\u00f8rst efter patentudl\u00f8bet at den industrielle revolution egentlig tog fart. Watts maskine var elendig, men ingen kunne udvikle p\u00e5 den s\u00e5 l\u00e6nge han havde patentet.<\/p>\n
P\u00e5 l\u00e6gemiddelomr\u00e5det bruges det meste af patentets l\u00f8betid p\u00e5 produktudvikling, og efter markedsf\u00f8ring handler udviklingen mest at alt om relativt ligegyldige videreudviklinger, som kan holde konkurrenter fra d\u00f8ren. Lundbecks Cipramil\/Cipralex vil jeg p\u00e5st\u00e5 er et eksempel p\u00e5 det, men alle l\u00e6gemiddelvirksomheder laver s\u00e5dan nogle numre, og j\u00e6vnligt slipper de afsted med det.<\/p>\n
Men hvad s\u00e5?<\/b>
\nIncitamentet til at innovere, skrive b\u00f8ger og opbygge varem\u00e6rker er stadig tilstede uden IP rettigheder. Det vil dog kr\u00e6ve en \u00e6ndring i forretningsmodellerne. Prince udgav f.eks et album ved at s\u00e6lge det for en formue til The Mail on Sunday i UK<\/a>, som s\u00e5 sendte CD’en gratis med sine aviser. Prince tjente en formue, og avisen solgte fantastisk mange aviser den dag – alt sammen uden brug af ophavsret. Britiske b\u00f8ger var i mange \u00e5r ikke beskyttet af ophavsret i USA, og det l\u00f8ste forfatterne ved at s\u00e6lge deres nye b\u00f8ger til forlag i USA, som kunne oversv\u00f8mme bogmarkedet p\u00e5 udgivelsesdagen, og dermed tjene kassen p\u00e5 first-mover-fordelen. Efterf\u00f8lgende ville forfatterne ikke tjene ret meget p\u00e5 det direkte bogsalg, men der er andre muligheder som signeringer og opl\u00e6sninger, de kunne tjene p\u00e5. Det virker kun p\u00e5 etablerede musikere og forfattere. Men ikke-etablerede forfattere har behov for at blive opdaget, og her er ophavsretten ikke en hj\u00e6lp, men de har indtil for nyligt v\u00e6ret bundet af forlagene, som baserer deres forretning p\u00e5 ophavsretten. <\/p>\n